Hvad siger Forbrugerklagenævnet?

Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.

62 afgørelser, nyeste først · side 1 af 3

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 28. august 2026

  Levering af rensebehandling af fliser. Spørgsmål om mangler. Krav om friholdelse for betaling

  Forbrugerklagenævnet afviste forbrugerens klage som uegnet til behandling og tilbagebetalte klagegebyret på 400 kr. Sagen angik, om en erhvervsdrivendes rensebehandling af forbrugerens fliser var mangelfuld, fordi sort lav fortsat var synlig, og om forbrugeren derfor kunne kræve sig fritaget for betaling af fakturaen på 10.500 kr. Parterne var uenige om, hvorvidt forbrugeren inden aftaleindgåelsen var blevet oplyst om, at den sorte lav ikke kunne forventes fjernet. Nævnet fandt, at spørgsmålet om tjenesteydelsens mangler krævede nærmere afklaring af de mundtlige oplysninger, der blev udvekslet ved aftalens indgåelse, herunder ved afhøring af parterne under strafansvar. En sådan egentlig bevisførelse kan ikke finde sted for nævnet, jf. forbrugerklagelovens § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, nr. 4. Klagen blev derfor afvist. Tilbagebetalingen af klagegebyret skete efter lov om forbrugerklager § 27, stk. 2.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 28. august 2026

  Køb af rengøringsmaskine. Spørgsmål om rette aftalepart og nævnets kompetence. Krav om fortrydelse af købet

  Forbrugeren fik medholdNævnets ord

  “Erhvervsdrivende 1 og Erhvervsdrivende 2 skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet solidarisk betale 13.500 kr. til Forbrugeren .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.

  Forbrugerklagenævnet fandt, at forbrugeren rettidigt havde udøvet sin fortrydelsesret ved køb af en rengøringsmaskine og pålagde de to erhvervsdrivende solidarisk at tilbagebetale 13.500 kr. med renter, mod at maskinen tilbageleveres, samt at betale sagsomkostninger. Nævnet fandt, at aftalen var indgået under en demonstration i forbrugerens hjem og derfor uden for de erhvervsdrivendes forretningssted, jf. forbrugeraftalelovens § 1, stk. 2, nr. 2, og § 3, nr. 2. Det kunne ikke fastslås, om aftalen var indgået med den ene eller den anden erhvervsdrivende, hvilket skyldtes deres egne forhold, og forbrugeren kunne derfor gøre kravet gældende mod begge, som hæftede solidarisk. Nævnet havde kompetence efter forbrugerklagelovens § 19. Da forbrugeren ikke havde modtaget de lovpligtige oplysninger om fortrydelsesretten og om udgifterne ved tilbagelevering, fandt nævnet, at fortrydelsesfristen ikke var udløbet, da forbrugeren den 16. august 2024 meddelte, at hun ønskede at fortryde købet, jf. forbrugeraftalelovens §§ 8, 19 og 20. Den manglende rettidige tilbagelevering af maskinen afskar ikke fortrydelsesretten, fordi kravet var blevet afvist af de erhvervsdrivende, og de skulle desuden afholde de direkte udgifter ved tilbageleveringen, jf. forbrugeraftalelovens § 24.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 28. august 2026

  Køb af tonere. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse af købet og tilbagebetaling af købesummen

  Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord

  “Forbrugeren kan ikke få medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.

  Forbrugerklagenævnet gav ikke forbrugeren medhold i kravet om ophævelse af købet af to pakker HP-tonere og tilbagebetaling af købesummen. Sagen angik, om tonerne var mangelfulde, fordi forbrugeren mente, at de var for gamle og defekte. Den sagkyndige vurderede, at den påtrykte dato med overvejende sandsynlighed var produktionsdatoen og ikke en sidste anvendelsesdato, og nævnet fandt det ikke godtgjort, at tonerne havde mangler efter købelovens § 75 c, stk. 1, nr. 4. Nævnet lagde endvidere vægt på, at den erhvervsdrivende havde tilbudt at omlevere eventuelt defekte tonere uden omkostninger for forbrugeren. Efter købelovens §§ 78 a, stk. 1, og 78 b, stk. 1, nr. 1, kunne der derfor ikke kræves ophævelse eller tilbagebetaling.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 28. august 2026

  Klage over medlemsskabsbeføjelser. Spørgsmål om nævnets kompetence

  Forbrugerklagenævnet afviste forbrugerens klage og tilbagebetalte klagegebyret på 400 kr. Sagen angik en fagforenings afvisning af at indtræde i forbrugerens retssag mod en tidligere arbejdsgiver samt krav om dækning af retshjælp og advokatudgifter. Nævnet fandt, at fagforeningens bistand til medlemmers retssagsførelse var en del af medlemsvaretagelsen efter vedtægterne og ikke blev udbudt på markedsvilkår eller i direkte konkurrence med andre aktører. Der var derfor ikke grundlag for at anse fagforeningen for erhvervsdrivende eller forholdet for en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende. Klagen faldt dermed uden for nævnets kompetence efter forbrugerklagelovens § 19, stk. 1, og blev afvist, jf. § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 1; tilbagebetalingen af gebyret fulgte af § 27, stk. 2.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 28. august 2026

  Reparation af bådmotor. Spørgsmål om misligholdelse. Krav om tilbagebetaling af vederlaget, subsidiært afslag i vederlaget

  Forbrugeren fik medholdNævnets ord

  “Forbrugeren er derfor berettiget til tilbagebetaling af det samlede vederlag på 19.860,39 kr. inkl. rykkergebyrer.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.

  Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende at tilbagebetale 19.860,39 kr. inkl. rykkergebyrer til forbrugeren, betale 6.000 kr. i sagsomkostninger og tilbagebetalte klagegebyret på 400 kr. Sagen angik en reparation af en bådmotor, som efter reparationen fortsat ikke fungerede på grund af en revne i motorblokken. På grundlag af den sagkyndiges vurdering fandt nævnet, at revnen var til stede, da motoren blev undersøgt før reparationen, og at den erhvervsdrivende fagmæssigt burde have oplyst forbrugeren herom og anbefalet anskaffelse af en anden motor i stedet for reparation. Da den udførte reparation derfor var uden værdi, forelå der misligholdelse, og forbrugeren havde krav på tilbagebetaling af det samlede vederlag. Beløbet skulle forrentes efter rentelovens §§ 3, stk. 4, og 5, stk. 1-2, fra den 26. december 2024.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 20. august 2026

  Køb af en cykelhjelm. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse og tilbagebetaling af købesummen

  Forbrugeren fik medholdNævnets ord

  “Erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 2.069 kr. til Forbrugeren .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.

  Forbrugerklagenævnet fastslog, at købet af en Hövding 3-cykelhjelm kunne ophæves, og pålagde den erhvervsdrivende at tilbagebetale 2.069 kr. med renter mod tilbagelevering af hjelmen samt betale 6.000 kr. i sagsomkostninger; klagegebyret på 400 kr. skulle tilbagebetales til forbrugeren. Sagen angik, om hjelmen var mangelfuld, fordi den ikke opfyldte de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i EU-forordning 2016/425 om personlige værnemidler, navnlig fordi airbaggen ikke blev udløst ved visse forudsigelige frontale sammenstød. Nævnet lagde Sikkerhedsstyrelsens oplysninger til grund og fandt, at hjelmen ikke opfyldte EU-forordningens krav, og at forbrugeren ikke ved købet var blevet oplyst herom. Hjelmen var derfor mangelfuld efter købelovens § 75 c, stk. 1, nr. 4, og § 76, stk. 1. Da den erhvervsdrivende hverken havde afhjulpet manglen eller foretaget omlevering, havde forbrugeren ret til at ophæve købet efter købelovens § 78 b, stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Renten blev fastsat efter rentelovens §§ 3 og 5.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 20. august 2026

  Køb af to gavekort. Krav om udbetaling af pålydende værdi. Spørgsmål om kompetence og oplysningsmangler

  Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord

  “Forbrugeren kan ikke få medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.

  Forbrugeren fik ikke medhold i kravet om ophævelse af købet af to gavekort og tilbagebetaling af 2.000 kr. samt betaling af klagegebyret. Forbrugerklagenævnet afviste klagen mod gavekortenes udsteder, Erhvervsdrivende 2, fordi selskabet havde hovedsæde uden for Danmark, ikke havde en dansk filial og ikke havde samtykket til nævnets behandling, jf. forbrugerklagelovens § 29. Nævnet fastslog, at Erhvervsdrivende 1 ikke var gavekortenes udsteder, idet dette fremgik af kortene, og at et krav om indløsning efter betalingslovens § 96 derfor skulle rettes mod udstederen. Kravet mod Erhvervsdrivende 1 blev heller ikke taget til følge, da forbrugeren ikke havde godtgjort, at selskabet havde givet urigtige eller vildledende oplysninger om gavekortenes anvendelsesmuligheder, jf. købelovens §§ 75 b, nr. 1, og 77 a, stk. 3. Nævnet fandt desuden, at klagegebyret ikke kunne kræves erstattet, og tog derfor ikke stilling til, om gavekortene faktisk var blevet indløst.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 20. august 2026

  Køb af flybillet. Spørgsmål om ansvar for forkert registreret navn på flybillet. Krav om tilbagebetaling for udgift ved ombooking

  Forbrugeren fik medholdNævnets ord

  “Forbrugeren er herefter berettiget til tilbagebetaling af 7.700 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.

  Forbrugerklagenævnet fandt, at den erhvervsdrivende bar risikoen for, at forbrugerens navn var registreret forkert på en flybillet, og pålagde den erhvervsdrivende at tilbagebetale 7.700 kr. med renter samt betale 6.000 kr. i sagsomkostninger; klagegebyret på 400 kr. skulle tilbagebetales til forbrugeren. Sagen angik en flybillet, hvor navnet var opdelt eller angivet forkert, og hvor forbrugeren efter den erhvervsdrivendes anvisning betalte for en ombooking under tidspres. Nævnet lagde vægt på, at den erhvervsdrivende alene havde angivet navnet i e-mailens emnefelt og ikke tilstrækkeligt havde vejledt forbrugeren om, hvordan navnet var registreret, eller at dette skulle kontrolleres dér. Efter almindelige obligationsretlige principper havde den erhvervsdrivende pligt til at give oplysninger af betydning for forbrugerens bedømmelse af ydelsen og bar bevisbyrden for, at oplysningerne var givet. Forbrugerens betaling uden protest eller forbehold medførte ikke, at kravet var fortabt, fordi betalingen skete på baggrund af den erhvervsdrivendes fejlagtige oplysning om, at fejlen skyldtes forbrugeren. Afgørelsen blev truffet med henvisning til almindelige formueretlige principper, rentelovens §§ 3, stk. 4, og 5, stk. 1-2, samt forbrugerklagelovens § 28, stk. 1, og § 27, stk. 2.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 2. juli 2026

  Køb af lift. Spørgsmål om mangler og afhjælpning indenfor rimelig tid. Krav om ophævelse

  Forbrugeren fik medholdNævnets ord

  “Forbrugeren er derfor berettiget til at kræve købet ophævet og få købesummen på 35.000 kr. tilbagebetalt af Erhvervsdrivende .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.

  Forbrugerklagenævnet fandt, at en trappelift var mangelfuld, fordi den ikke blev leveret med en brugsvejledning, som køberen med rimelighed kunne forvente at modtage, og pålagde den erhvervsdrivende at tilbagebetale købesummen på 35.000 kr. mod tilbagelevering af liften. Nævnet fandt ikke godtgjort, at parterne havde aftalt, at en dansk brugsvejledning først skulle leveres cirka seks måneder efter købet. Da vejledningen først blev fremsendt efter cirka 2-3 måneder, var afhjælpningen ikke sket inden for rimelig tid efter købelovens § 78 a, stk. 4, og § 79, stk. 1. Forbrugeren havde derfor ret til at ophæve købet efter købelovens § 78 b, stk. 1, nr. 1, uden at det var nødvendigt at tage stilling til, om manglen var væsentlig. Den erhvervsdrivende blev desuden pålagt at betale 6.000 kr. i sagsomkostninger, mens klagegebyret på 400 kr. blev tilbagebetalt til forbrugeren.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 2. juli 2026

  Køb af brudekjole. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse af købet og tilbagebetaling af købesummen

  Forbrugeren fik medholdNævnets ord

  “Erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 2.000 kr. til Forbrugeren .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.

  Forbrugerklagenævnet fastslog, at købet af brudekjolen kunne ophæves, og pålagde den erhvervsdrivende at tilbagebetale 2.000 kr. med renter samt betale 6.000 kr. i sagsomkostninger; klagegebyret på 400 kr. blev tilbagebetalt. Sagen angik, om brudekjolen var mangelfuld, fordi den erhvervsdrivende ikke havde monteret den aftalte blondeoverdel med lange ærmer. Nævnet fandt, at forbrugerens svar ”ok” på den erhvervsdrivendes oplysning om omkostningerne ved at sy den oprindelige overdel på igen ikke udgjorde en accept af en ændring af aftalen, jf. aftalelovens § 1. Da kjolen derfor ikke svarede til aftalen, forelå der en mangel efter købelovens § 75 b, nr. 1, og § 77 a, stk. 2. Eftersom den erhvervsdrivende havde afvist at afhjælpe manglen, havde forbrugeren ret til at ophæve købet efter købelovens § 78 b, stk. 1, nr. 1. Renten blev fastsat efter rentelovens §§ 3 og 5 fra den 7. marts 2024.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 2. juli 2026

  Køb af virusbeskyttelsesabonnement. Spørgsmål om uanmodet henvendelse og ugyldighed. Krav om tilbagebetaling

  Forbrugeren fik medholdNævnets ord

  “Forbrugerklagenævnet har truffet følgende afgørelse: Erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 600 kr. til Forbrugeren .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.

  Forbrugerklagenævnet fastslog, at forbrugeren ikke var bundet af aftalen om et virusbeskyttelsesabonnement, og pålagde den erhvervsdrivende at tilbagebetale 600 kr. med renter samt betale 6.000 kr. i sagsomkostninger; klagegebyret på 400 kr. blev tilbagebetalt. Aftalen blev indgået efter en telefonisk henvendelse den 18. december 2023, hvor den erhvervsdrivende tilbød abonnementet efter et sikkerhedstjek af forbrugerens computer. Nævnet fandt det ikke dokumenteret, at forbrugeren forudgående havde anmodet om at blive kontaktet med henblik på køb af virusbeskyttelse. Henvendelsen var derfor i strid med forbrugeraftalelovens § 4, stk. 1, og forbrugerens løfte var ikke bindende efter § 5. Forbrugeren havde dermed ret til at ophæve aftalen, få den betalte rate tilbage og blive friholdt for renter samt rykker- og inkassogebyrer. Renten blev fastsat efter rentelovens §§ 3, stk. 4, og 5, stk. 1-2.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 2. juli 2026

  Aftale vedrørende alarmsystem. Spørgsmål om oplysningsmangler og betaling for installation

  Forbrugerklagenævnet afviste forbrugerens krav om tilbagebetaling af 6.000 kr. for installation af et alarmsystem som uegnet til behandling ved nævnet og tilbagebetalte klagegebyret. Sagen angik, om forbrugeren var bundet af et vilkår om installationsbetaling, herunder om pris og betalingsvilkår var oplyst inden aftaleindgåelsen, og om vilkåret var urimeligt. Forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 6 og 7, kræver forudgående oplysninger om den samlede pris og de samlede udgifter pr. afregningsperiode, mens manglende oplysninger efter § 9, stk. 3, indebærer, at forbrugeren ikke skal betale de pågældende omkostninger. Nævnet fandt, at efterfølgende ordre- og leveringsbekræftelser ikke kunne tillægges afgørende betydning, fordi oplysningerne skulle være givet før aftaleindgåelsen. Afklaringen af, om oplysningerne blev givet mundtligt ved aftalens indgåelse, krævede afhøring af parter og vidner under strafansvar, hvilket ikke kunne ske ved nævnet. Sagen blev derfor afvist efter lov om forbrugerklager § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, nr. 4.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 29. juni 2026

  Køb af parterapeutisk forløb. Spørgsmål om misligholdelse. Krav om tilbagebetaling af vederlag

  Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord

  “Forbrugeren kan ikke få medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.

  Forbrugerklagenævnet gav ikke forbrugeren medhold i kravet om tilbagebetaling af yderligere 11.400 kr. for et parterapeutisk forløb. Forbrugeren havde allerede modtaget 4.050 kr. tilbage for uudnyttede klip på et klippekort, men gjorde gældende, at forløbet havde været mangelfuldt, og at den erhvervsdrivende ikke havde oplyst, at hun ikke længere var autoriseret psykolog. Nævnet fandt, at forbrugeren ikke var afskåret fra at fremsætte det nye krav, da det adskilte sig fra det tidligere forligsgrundlag. Efter aftalelovens § 1 og almindelige obligationsretlige principper påhvilede det forbrugeren at godtgøre fejl ved tjenesteydelsen, mens den erhvervsdrivende skulle bevise, at relevante oplysninger var givet. Selvom en ikke-autoriseret person ikke må betegne sig som psykolog, fandt nævnet det på baggrund af parternes korrespondance ikke godtgjort, at den leverede ydelse havde været fejlbehæftet eller misligholdt.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 29. juni 2026

  Køb af Tiny House på en velgørenhedsauktion. Spørgsmål om kompetence. Krav om erstatning

  Forbrugerklagenævnet afviste klagen og tilbagebetalte klagegebyret, fordi nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen. Sagen angik en forbrugers krav om 3.098,35 kr. i erstatning efter køb af et Tiny House på en velgørenhedsauktion, hvor huset efter forbrugerens opfattelse ikke var fremstillet af bæredygtige materialer, fordi gulvet bestod af trykimprægneret træ. Nævnet fandt, at foreningen ikke kunne anses for erhvervsdrivende ved salget, og at der derfor ikke forelå en forbrugeraftale omfattet af forbrugerklagelovens § 19, stk. 1. Ved vurderingen lagde nævnet vægt på, at huset alene blev udbudt til festivaldeltagere, ikke blev solgt på markedsvilkår eller i konkurrence med andre aktører, at foreningen ikke ellers solgte Tiny Houses, og at salget havde til formål at skaffe et beløb til donation til et velgørende formål. Der blev endvidere lagt vægt på foreningens ikke-erhvervsmæssige formål, driftsomfang og anvendelsen af eventuelle overskud til foreningens formål. Efter forbrugerklagelovens §§ 16, stk. 1, og 21, stk. 2, blev klagen derfor afvist, og klagegebyret tilbagebetalt efter § 27, stk. 2.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 29. juni 2026

  Aftale om rensning af pool. Spørgsmål om aftalens pris. Krav om friholdelse for betaling af vederlag

  Forbrugeren fik medholdNævnets ord

  “Forbrugeren friholdes for betaling af 1.358,75 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.

  Forbrugerklagenævnet fandt, at forbrugeren skulle friholdes for betaling af 1.358,75 kr., og pålagde den erhvervsdrivende at betale 6.000 kr. i sagsomkostninger samt tilbagebetalte klagegebyret på 400 kr. Sagen angik en aftale om rensning af en pool, hvor den erhvervsdrivende fakturerede 4.091,25 kr., mens en efterfølgende sms angav en pris på 2.160 kr. for et servicebesøg, og forbrugeren havde tilkøbt et algebekæmpelsesmiddel. Nævnet lagde til grund, at parterne havde indgået en bindende aftale om rensning for 2.160 kr. samt 572,50 kr. for algebekæmpelsesmidlet. Efter aftalelovens § 1 fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at fastslå, at der var udført ekstraarbejde, og at den erhvervsdrivende derfor ikke kunne kræve den resterende del af fakturabeløbet. Omkostninger og tilbagebetaling af klagegebyret blev fastsat efter forbrugerklagelovens § 28, stk. 1, § 27 i bekendtgørelsen om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus samt Forbrugerklagenævnet og § 27, stk. 2, i lov om forbrugerklager.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 29. juni 2026

  Aftale om billeje. Spørgsmål om ansvar for skade på bil. Krav om tilbagebetaling af selvrisiko

  Forbrugerklagenævnet afviste klagen som uegnet til behandling og tilbagebetalte klagegebyret. Sagen angik et krav om tilbagebetaling af 5.000 kr. i selvrisiko efter billeje, hvor forbrugeren bestred at være ansvarlig for en skade på bilens skydedør og gjorde gældende, at skaderne var til stede ved lejeperiodens begyndelse. Nævnet fandt efter aftalelovens § 1, at både den formidlende virksomhed og den lokale udlejer kunne anses for aftaleparter, idet den formidlende virksomhed ikke havde godtgjort, at forbrugeren klart var blevet informeret om, at aftalen blev indgået med en anden part, og den lokale udlejer havde optrådt som part i sagen. Nævnet lagde til grund, at bilen ved udleveringen havde skader på bagpartiet, mens der ved tilbageleveringen var konstateret en skade på skydedøren. Det krævede imidlertid en nærmere bevismæssig afklaring, herunder afhøring af parter og eventuelle vidner under strafansvar, hvornår skaden på skydedøren var opstået. Da sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, blev klagen afvist efter forbrugerklagelovens § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, nr. 4.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 10. juni 2026

  Levering af ydelse om alarmsystem. Spørgsmål om misligholdelse, undersøgelses- og afhjælpningsret. Krav om friholdelse for betaling

  Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord

  “Forbrugeren kan ikke få medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.

  Forbrugeren fik ikke medhold i kravet om tilbagebetaling af oprettelsesgebyr og abonnementsydelser samt friholdelse for betaling vedrørende et alarmsystem. Nævnet fandt, at forbrugeren ikke havde medvirket tilstrækkeligt til den erhvervsdrivendes undersøgelse og eventuelle afhjælpning, idet teknikeren ikke blev lukket ind på det aftalte tidspunkt, og at alarmsystemet efterfølgende var blevet nedtaget af tredjemand uden den erhvervsdrivendes samtykke. Forbrugeren havde dermed misligholdt aftalen og afskåret den erhvervsdrivende fra at sikre dokumentation for systemets funktionsdygtighed, hvilket måtte komme forbrugeren bevismæssigt til skade. Nævnet fandt, at vilkåret om et undersøgelsesgebyr på 1.500 kr. ved tredjemands nedtagning var byrdefuldt, men tilstrækkeligt fremhævet og ikke urimeligt efter aftalelovens §§ 36 og 38 c. Selvom en sagkyndig havde konstateret fejl ved to røgalarmer, herunder en sandsynlig fabrikationsfejl, kunne dette ikke føre til et andet resultat, fordi forbrugerens manglende medvirken og uberettigede nedtagning forhindrede en fuldstændig undersøgelse og afhjælpning.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 10. juni 2026

  Køb af klippekort til fedtfrysnings-behandlinger. Spørgsmål om misligholdelse af aftale. Krav om efterlevelse af aftalen

  Forbrugeren fik medholdNævnets ord

  “Erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 2.200 kr. til Forbrugeren .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.

  Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende at betale 2.200 kr. til forbrugeren med renter fra den 3. december 2024 samt 6.000 kr. i sagsomkostninger, og klagegebyret på 400 kr. skulle tilbagebetales. Sagen angik et klippekort til fedtfrysningsbehandlinger, hvor forbrugeren gjorde gældende, at to behandlinger ikke var leveret, og krævede restværdien tilbage. Nævnet lagde til grund, at parterne den 7. december 2024 havde indgået en bindende aftale om tilbagebetaling af 2.200 kr. Erhvervsdrivende havde ikke opfyldt aftalen. Afgørelsen blev truffet med henvisning til aftalelovens § 1, rentelovens §§ 3 og 5, forbrugerklagelovens § 28 og § 27, stk. 2, samt reglerne om sagsomkostninger i bekendtgørelsen om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 10. juni 2026

  Levering af ydelse om alarmsystem. Spørgsmål om misligholdelse og fortrydelse. Krav om ophævelse, subsidiært fortrydelse.

  Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord

  “Forbrugeren friholdes for betaling af 300 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.

  Forbrugerklagenævnet fastslog, at forbrugeren alene skulle friholdes for betaling af tre rykkergebyrer på i alt 300 kr., mens kravet på 6.009,75 kr. for installation og fakturaopkrævningsgebyr bestod. Sagen angik en abonnementsaftale om et alarmsystem, hvor forbrugeren gjorde gældende, at aftalen var misligholdt på grund af en fejl ved et kamera, manglende udsendelse af alarmpatrulje og uoverensstemmelse om antallet af betjeningspaneler, samt at hun havde udøvet sin fortrydelsesret. Nævnet fandt, at aftalen som udgangspunkt var bindende, jf. aftalelovens § 1, og ikke urimelig efter §§ 36 og 38 c. Den manglende alarmpatrulje udgjorde misligholdelse, men var ikke tilstrækkelig væsentlig til at berettige ophævelse. Vedrørende kamerafejlen havde den erhvervsdrivende tilbudt afhjælpning inden rimelig tid og uden omkostninger, hvorfor forbrugeren ved at afslå afhjælpningen havde fortabt retten til misligholdelsesbeføjelser. Forbrugeren havde også fortabt retten til at gøre indsigelse om antallet af paneler ved ikke at reklamere rettidigt. Fortrydelsesretten efter forbrugeraftalelovens kapitel 4 fandt anvendelse, og den var udøvet rettidigt, men eftersom forbrugeren udtrykkeligt havde samtykket til, at installationen blev påbegyndt inden fristens udløb, og var blevet oplyst om betalingsforpligtelsen, kunne hun pålægges at betale de rimelige installationsomkostninger efter forbrugeraftalelovens §§ 8, stk. 1, nr. 11 og 15, samt § 25. Rykkergebyrerne kunne derimod ikke kræves efter ren

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 10. juni 2026

  Køb af tagsten. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse af købene og erstatning for udgifter til udskiftning af tagsten.

  Forbrugerklagenævnet afviste klagen som uegnet til behandling og tilbagebetalte klagegebyret. Sagen angik, om købte tagsten og tilbehør var mangelfulde på grund af blandt andet fejl i overfladebehandlingen, buler, farveændringer og manglende færdigbehandling, samt om forbrugeren kunne ophæve købene og kræve erstatning for udgifter til udskiftning af taget. Nævnet fandt ikke, at sælgeren havde anerkendt mangler ved at videresende leverandørens tilbud om returtagning og fuld kreditering, idet leverandøren samtidig havde afvist, at der forelå mangler. Efter en sagkyndig besigtigelse og flere udtalelser kunne det ikke med tilstrækkelig sikkerhed fastslås, om tagstenene havde reklamationsberettigende mangler. Da det heller ikke var muligt at antage en egnet sagkyndig til en ny undersøgelse, var klagen uegnet til behandling efter forbrugerklagelovens § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, nr. 4. Nævnet henviste i begrundelsen desuden til købelovens § 75 b, nr. 1, og § 75 c, stk. 1, nr. 4, om salgsgenstandes aftalte og sædvanlige egenskaber.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 22. maj 2026

  Aftale om levering af statiske beregninger og skitser. Spørgsmål om misligholdelse af aftalen. Krav om tilbagebetaling af vederlaget.

  Forbrugerklagenævnet afviste forbrugerens klage over påståede mangler ved statiske beregninger og skitser til en værdi af 8.999 kr. Sagen angik, om den erhvervsdrivende havde misligholdt aftalen, blandt andet fordi materialet efter forbrugerens opfattelse manglede beregninger og oplysninger om konstruktionernes fastgørelse, tagspær og bjælker, og om forbrugeren derfor havde krav på tilbagebetaling af vederlaget. Nævnet fandt, at det uden en sagkyndig udtalelse ikke kunne fastslås, om ydelsen var teknisk fejlbehæftet eller mangelfuld. Da det ikke havde været muligt at antage en egnet sagkyndig, var klagen uegnet til behandling, jf. forbrugerklagelovens § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, nr. 4. Klagegebyret på 400 kr. blev tilbagebetalt efter lovens § 27, stk. 2.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 22. maj 2026

  Køb af visumservice. Spørgsmål om aftalt pris. Krav om delvis tilbagebetaling,

  Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord

  “Forbrugeren kan ikke få medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.

  Forbrugerklagenævnet gav ikke forbrugeren medhold i kravet om delvis tilbagebetaling på 5.925,15 kr. for køb af visumservice til fire turistvisa. Sagen angik, om den erhvervsdrivende ved indgåelsen af en fjernsalgsaftale havde oplyst tilstrækkeligt om den samlede pris, og om forbrugeren derfor var bundet af en pris på 7.368,90 kr. Nævnet fandt, at aftalen var omfattet af forbrugeraftalelovens regler, jf. § 3, nr. 1, litra a og b, og at prisoplysningskravet i § 8, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Købsflowet indeholdt oplysninger om de enkelte gebyrer, beregningsmåden og den samlede pris, som stemte overens med den efterfølgende faktura. Der var derfor indgået en bindende aftale om visumservicen til 7.368,90 kr., og forbrugeren kunne ikke kræve tilbagebetaling.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 2. december 2024

  Formidler fandtes ikke ansvarlig, idet forbrugeren havde føje til at tro, at hun indgik aftalen med tredjepart.

  Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord

  “Forbrugeren kan ikke få medhold i sit krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.

  Forbrugeren købte den 13. november 2022 tre billetter til ”Den Spanske Rideskole fra Wien” for 1.765 kr. hos den erhvervsdrivende, og accepterede herunder selskabets handelsvilkår. Af vilkårene fremgik bl.a.: "X formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør." Den 9. december 2022 anmodede forbrugeren om tilbagebetaling af vederlaget for billetterne, eftersom hesteshowet var blevet aflyst som følge af arrangørens konkurs. Den erhvervsdrivende afviste kravet og anførte inter alia, at selskabets rolle som aftaleformidler er almindeligt kendt, og at forbrugeren i øvrigt må have været bekendt med, at selskabet ikke var hendes aftalepart, idet hun var bekendt med arrangørens konkurs. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger fandt nævnet, at selskabet havde givet forbrugeren føje til at tro, at hun indgik aftalen med en anden part end den erhvervsdrivende.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 26. marts 2024

  Parternes aftale oversteg beløbsgrænsen på trods af, at forbrugeren udelukkende reklamerede vedrørende en specificeret del af arbejdet.

  Forbrugeren indgik den 3. december 2020 en rådgivningsaftale med den erhvervsdrivende vedrørende nogle byggearbejder. Aftalen omfattede en tilbygning samt opførelse af en ny carport. I perioden fra den 10. januar 2021 til den 10. marts 2023 betalte forbrugeren i alt 142.011,75 kr. til den erhvervsdrivende, hvilket beløb var opkrævet ved seks fakturaer. Den 22. maj 2023 reklamerede forbrugeren til den erhvervsdrivende over, at den opførte carport var mindre end den eksisterende carport. Forbrugeren anførte, at han alene klager over fakturanummer 492 på 69.995 kr. vedrørende ”Færdiggørelse af Udbuds-/projekteringsmateriale iht. tilbud”, og at Forbrugerklagenævnet derfor har kompetence til at behandle klagen. Nævnet lagde efter sagens oplysninger til grund, at parterne havde indgået aftale om arkitektrådgivning vedrørende et ny-/ombygningsprojekt for et samlet vederlag, der overstiger 100.000 kr.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →

• Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 26. marts 2024

  Personligt daytrading mentorforløb, indgået med henblik på at forøge egen formue, var omfattet af Forbrugeraftaleloven.

  Forbrugeren fik medholdNævnets ord

  “Den erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 20.000 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.

  En forbruger indgik den 29. september 2021 en aftale om et personligt mentorforløb vedrørende daytrading med aktier, herunder graflæsning og læring af indikatorer og tradingsystemer mod betaling af 20.000 kr. Parterne aftalte i den forbindelse at afholde et opstartsmøde den 12. oktober 2021. Den 7. december 2021 meddelte forbrugeren, at han ønskede at afbryde mentorforløbet, idet han var i tvivl om, hvorvidt mentoren og han var et godt match. Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens krav og anførte, at der ikke var indgået en forbrugeraftale. Nævnet fandt, at den mellem parterne indgåede aftale måtte anses for en forbrugeraftale. Nævnet lagde vægt på, at aftalen om mentorforløbet blev indgået af forbrugeren, der har fuldtidsbeskæftigelse, af interesse for området og med henblik på – gennem en bedre forståelse af daytrading-området – at forøge sin private opsparing for egne midler. Idet det ikke er godtgjort, at forbrugeren modtog oplysninger om fortrydelsesretten ved aftaleindgåelse, fandt nævnet, at han var berettiget til at fortryde aftalen.

  Læs hele afgørelsen hos nævnet →