Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 29. juni 2026
Aftale om billeje. Spørgsmål om ansvar for skade på bil. Krav om tilbagebetaling af selvrisiko
Forbrugerklagenævnet afviste klagen som uegnet til behandling og tilbagebetalte klagegebyret. Sagen angik et krav om tilbagebetaling af 5.000 kr. i selvrisiko efter billeje, hvor forbrugeren bestred at være ansvarlig for en skade på bilens skydedør og gjorde gældende, at skaderne var til stede ved lejeperiodens begyndelse. Nævnet fandt efter aftalelovens § 1, at både den formidlende virksomhed og den lokale udlejer kunne anses for aftaleparter, idet den formidlende virksomhed ikke havde godtgjort, at forbrugeren klart var blevet informeret om, at aftalen blev indgået med en anden part, og den lokale udlejer havde optrådt som part i sagen. Nævnet lagde til grund, at bilen ved udleveringen havde skader på bagpartiet, mens der ved tilbageleveringen var konstateret en skade på skydedøren. Det krævede imidlertid en nærmere bevismæssig afklaring, herunder afhøring af parter og eventuelle vidner under strafansvar, hvornår skaden på skydedøren var opstået. Da sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, blev klagen afvist efter forbrugerklagelovens § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, nr. 4.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse.