Forbrugersager: bøder, domme og nye regler
De seneste sager fra Forbrugerombudsmanden og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: hvem har fået bøde for falske tilbud, hvilke selskaber er politianmeldt, og hvilke regler gælder, når du handler.
Titel og resumé er myndighedens egne ord. Vi sammenfatter dem ikke og vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele sagen hos myndigheden. Opdateret 19. september 2026 · hentes hver hverdag.
Dom16. september 2026 · Forbrugerombudsmanden
Østre Landsret har afvist anke fra elselskabet Velkommen
Sø- og Handelsrettens dom over elselskabet Velkommen A/S er endelig. Det betyder, at Velkommen ikke måtte opkræve et såkaldt ”frikøbsbeløb” fra forbrugere, der valgte at skifte til et andet elselskab. Velkommen havde anket dommen til Østre Landsret, som nu har afvist sagen.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenBøde7. september 2026 · Forbrugerombudsmanden
Apuls betaler bøde på 425.000 kroner for misvisende tilbud og forkerte førpriser
Virksomheden Apuls ApS har accepteret at betale en bøde på 425.000 kroner for vildledende markedsføring og overtrædelse af prismærkningsbekendtgørelsen. Forbrugerombudsmanden politianmeldte Apuls for at henvise til en forkert førpris på tilbudsvarer og for at markedsføre tilbud så længe, at de ikke længere var tilbud.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenVejledning4. september 2026 · Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden offentliggør reviderede anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring
Forbrugerombudsmanden har revideret sine anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring. Det sker som følge af en ændring af markedsføringsloven. De reviderede anbefalinger erstatter pr. 27. september 2026 anbefalingerne fra oktober 2024.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenBøde3. september 2026 · Forbrugerombudsmanden
Ditur betaler 4,25 millioner kroner i bøde for vildledende markedsføring af tilbud
Ditur.dk ApS har accepteret at betale en bøde på 4,25 millioner kroner. Det sker efter, at Forbrugerombudsmanden i maj 2026 politianmeldte virksomheden for i 26 tilfælde at overtræde markedsføringslovens vildledningsforbud og prismærkningsbekendtgørelsen.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenBøde2. september 2026 · Forbrugerombudsmanden
Fire Rema 1000-butikker betaler bøder for at have haft synlige tobaksvarer
Fire Rema 1000-butikker betaler hver 50.000 kroner i bøde for ikke at have tildækket tobaksprodukter tilstrækkeligt.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenNyt2. september 2026 · Forbrugerombudsmanden
Uafhængig konkurrencemyndighed og Forbrugerombudsmanden: Europæisk AI-samarbejde prioriteres
Forbrugerombudsmanden og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bidrager til det europæiske myndighedssamarbejde om regulering af techgiganter. Senest er der sat fokus på samspillet mellem EU’s digitale regler og kunstig intelligens.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenPolitianmeldelse1. september 2026 · Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden politianmelder Camilla Kroeyer Jewellery for vildledende brug af tidsbegrænsede tilbud
Smykkevirksomheden Camilla Kroeyer Jewellery ApS er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden. I næsten halvandet år markedsførte virksomheden et såkaldt ”intro tilbud” og gav forbrugerne indtryk af, at de skulle slå hurtigt til, hvis de ville gøre brug af tilbuddet.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenBøde28. august 2026 · Forbrugerombudsmanden
Gældsrådgiver idømt bøde for vildledning og frifundet for at yde juridisk rådgivning
DinGæld ApS er af Retten i Aarhus blevet idømt en forhøjet bøde på 350.000 kroner for at have overtrådt flere forbrugerbeskyttende regler. Retten har desuden vurderet, at virksomheden ved at rådgive om gæld over for forbrugere ikke ”driver virksomhed med rådgivning af overvejende juridisk karakter”. Sagen vil blive søgt indbragt for landsretten.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenBøde28. august 2026 · Forbrugerombudsmanden
Fabers Entreprise betaler bøde på 150.000 kroner for vildledning om asbest-arbejde
Fabers Entreprise ApS har accepteret at betale en bøde på 150.000 kroner for fejlagtigt at have markedsført sig som godkendt til rensning af asbestholdige tage. Det sker, efter at Forbrugerombudsmanden politianmeldte selskabet i marts 2026 for overtrædelse af markedsføringsloven.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenNyt24. august 2026 · Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden: Der skal være reelle besparelser bag ”Ja tak-tilbud”
Forbrugerombudsmanden får løbende klager fra forbrugere, der har oplevet, at såkaldte ”ja tak-tilbud”, der typisk markedsføres på sociale medier, ikke nødvendigvis medfører en særlig besparelse. En række forbrugere har oplevet, at de kunne få samme tilbud i en forretning uden først at svare ”ja tak” til et tilbud, der har været markedsført på et socialt medie. Forbrugerombudsmanden vurderer, at ”ja tak-tilbud” i nogle tilfælde kan være vildledende markedsføring.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenNyt19. august 2026 · Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Realkredit er blevet billigere
Førstegangskøbere betalte sidste år 4.000-7.000 kroner mindre for et samlet boliglån på halvanden million kroner sammenlignet med 2024. Det skyldes faldende renter og lavere bidragssatser. De lavere bidragssatser kan ses som et tegn på, at konkurrencen er styrket. Det fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens redegørelse
Læs sagen hos KFSTNyt13. august 2026 · Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmandens årsberetning 2025
Forbrugerombudsmanden offentliggør sin årsberetning for 2025 der markerer institutionens 50-års jubilæum og understreger vigtigheden af Forbrugerombudsmanden.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenIndskærpelse12. august 2026 · Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden indskærper regler om vildledning over for Apcoa
Parkeringsvirksomheden Apcoa Danmark A/S har overtrådt markedsføringsloven ved at give indtryk af, at parkeringsappen Apcoa Flow var gebyrfri, selv om det ikke var tilfældet. Brugere skulle betale et driftsgebyr hver gang, de brugte appen til at betale for parkering. Forbrugerombudsmanden har indskærpet forbuddet mod vildledende markedsføring over for Apcoa.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenNyt5. august 2026 · Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden: Særlige krav til biografreklamer ved visning af børnefilm
Forbrugerombudsmanden har indskærpet reglerne om markedsføring målrettet børn og unge over for en virksomhed, der håndterer biografreklamer. Virksomheden har placeret reklamer for solarie og energidrikke forud for en biografs visning af børnefilm, hvilket efter Forbrugerombudsmandens vurdering er en overtrædelse af reglerne.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenBøde20. juli 2026 · Forbrugerombudsmanden
Copenhagen Cartel idømt bøde på 500.000 kroner for vildledende markedsføring
Copenhagen Cartel ApS, som sælger badetøj og sportstøj, har over-trådt vildledningsforbuddet i markedsføringsloven og skal betale en bøde på 500.000 kroner. Det har Københavns Byret afgjort, efter at Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden for green-washing.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenBøde9. juli 2026 · Forbrugerombudsmanden
Flyselskabet KLM idømt bøde på 3 millioner kroner for vildledende markedsføring
Det var vildledende markedsføring, da flyselskabet KLM i en radioreklame blandt andet brugte vendingen ”nu tager vi hos KLM et stort skridt mod at rejse lidt mere bæredygtigt”. Det har Københavns Byret afgjort, efter at Forbrugerombudsmanden politianmeldte selskabet for vildledende markedsføring i form af greenwashing.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenPolitianmeldelse9. juli 2026 · Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden politianmelder igen Grøn Elforsyning A/S (nu ENLY A/S) for ulovligt telefonsalg og vildledning
Elselskabet Grøn Elforsyning A/S har efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ringet til forbrugere uden at have deres samtykke og vildledt dem under disse samtaler. Forbrugerombudsmanden vurderer, at forbrugeraftaleloven og markedsføringsloven er overtrådt og politianmelder nu for anden gang virksomheden, der i mellemtiden har skiftet navn til ENLY A/S.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenBøde2. juli 2026 · Forbrugerombudsmanden
SØM Ejendomme og FairPart betaler bøder for vildledende markedsføring
Virksomhederne SØM Ejendomme A/S og FairPart A/S, som begge forvalter alternative investeringsfonde, har accepteret at betale bøder på henholdsvis 350.000 kroner og 450.000 kroner for vildledning. Virksomhederne havde på deres hjemmesider skrevet, at Finanstilsynet førte tilsyn med og havde godkendt dem. Men virksomhederne var blot registreret hos Finanstilsynet, som de skulle være ifølge loven.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenBøde2. juli 2026 · Forbrugerombudsmanden
Ikano Bank skal betale en bøde på 2 mio. kr. for vildledende markedsføring af kreditaftaler
Banken tilbød forbrugere med et IKEA Shoppingkort at få udbetalt deres ”rådighedsbeløb”, men oplyste ikke, at der reelt var tale om et lån forbundet med omkostninger. Derudover havde banken markedsført lån som rente- og gebyrfrie uden at oplyse, at det kun gjaldt i 60 dage.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenVejledning1. juli 2026 · Forbrugerombudsmanden
Nye regler om miljømarkedsføring fra september 2026 – Forbrugerombudsmanden reviderer anbefalinger til virksomheders markedsføring
Den 27. september 2026 træder en ændring af markedsføringsloven i kraft som følge af implementeringen af Empowering Consumers for the Green Transition-direktivet (ECGT-direktivet). Se det vedtagne lovforslag her. Lovændringen medfører blandt andet, at bilaget til markedsføringsloven, der oplister former for markedsføring, der altid er vildledende, bliver udvidet med en række punkter om klima og miljø. Derudover bliver der tilføjet flere former for markedsføring til markedsføringslovens § 5, der forbyder vildledende handlinger.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenVejledning25. juni 2026 · Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden: Husk reglerne om prismarkedsføring, når I planlægger jeres Black Friday-kampagner
Der er fem måneder til Black Friday, men flere virksomheder er allerede godt i gang med planlægningen af deres kampagner. Forbrugerombudsmanden henleder opmærksomheden på reglerne om prismarkedsføring, da Forbrugerombudsmanden tidligere år har modtaget klager over ulovlig prismarkedsføring i forbindelse med netop Black Friday.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenNyt24. juni 2026 · Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Scandlines har taget urimeligt høje priser på Rødby-Puttgarden
Konkurrencerådet har afgjort, at Scandlines har overtrådt konkurrenceloven ved at kræve urimeligt høje billetpriser for personbiler på færgeforbindelsen mellem Rødby og Puttgarden. Scandlines har dermed misbrugt sin dominerende stilling på færgeforbindelsen. Indtil Femern Bælt-forbindelsen åbner, skal Scandlines årligt indsende dokumentation for, at priserne for overfarten ikke er urimeligt høje.
Læs sagen hos KFSTPolitianmeldelse19. juni 2026 · Forbrugerombudsmanden
To tidligere virksomhedsejere politianmeldes for vildledning om asbest-arbejde
To tidligere virksomhedsejere har givet forbrugere indtryk af, at de lovligt måtte udføre arbejde med rensning af asbesttage, selv om de ikke havde Arbejdstilsynets tilladelse. Forbrugerombudsmanden vurderer, at de har overtrådt markedsføringslovens forbud mod vildledning, og har politianmeldt dem begge.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenBøde16. juni 2026 · Forbrugerombudsmanden
Youtuber idømt bøde for indirekte at opfordre børn og unge til farlig adfærd med alkohol
En youtuber skal betale en bøde på 120.000 kroner for indirekte at have opfordret børn og unge til at drikke store mængder alkohol, at have vist og omtalt alkohol og energidrikke samt lavet skjult reklame for sit merchandise. Det har Retten i Esbjerg afgjort, efter at Forbrugerombudsmanden havde politianmeldt youtuberen.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenPolitianmeldelse15. juni 2026 · Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden politianmelder CleanFriend for skjult reklame og vildledning
CleanFriend ApS rangerede deres egne produkter som de bedste i en række ”test”-artikler på en hjemmeside, der fremstod som en uvildig testside. Efterfølgende reklamerede de andre steder med, at deres produkter var ”testvindere” eller ”bedst i test”. Formålet med hjemmesiden var dog at promovere CleanFriends egne produkter, og det fremgik ikke, at de selv stod bag anbefalingerne.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenNyt11. juni 2026 · Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Stigende priser og øget konsolidering i dyrlægebranchen
Priserne på dyrlægetjenester er steget markant i de senere år. Samtidig er branchen blevet betydeligt mere konsolideret. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen følger som uafhængig konkurrencemyndighed udviklingen og konkurrenceforholdene i branchen.
Læs sagen hos KFSTIndskærpelse9. juni 2026 · Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden indskærper regler om vildledning over for elselskabet NRGi
Det var vildledende markedsføring, da en salgskonsulent fra elselskabet NRGi kontaktede en forbruger foran et supermarked i oktober måned sidste år og kom med en række udsagn for at sælge en elaftale. Det vurderer Forbrugerombudsmanden, som derfor indskærper reglerne om vildledende markedsføring over for NRGi.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenDom4. juni 2026 · Forbrugerombudsmanden
Tre personer får fængselsstraf for abonnements-fælder
En person har fået fem års fængsel for gennem flere år at have stået bag virksomheder med abonnementsfælder. I en anden sag har to personer fået henholdsvis to år og to og et halvt års fængsel for ligeledes at have stået bag abonnementsfælder. Den første sag er afgjort ved Retten i Glostrup og den anden ved Retten i Randers. Begge domme fastslår, at der var tale om bedrageri af særligt grov beskaffenhed.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenVejledning3. juni 2026 · Forbrugerombudsmanden
Bilforhandlere orienteres om reglerne for samtykke til markedsføring
Forbrugerombudsmanden har fundet anledning til at orientere Skandinavisk Motor Co. A/S, Semler Mobility Retail A/S og Next Mobility Slagelse A/S om reglerne for indhentelse af samtykke til markedsføring. Det sker, efter Forbrugerombudsmanden vurderer, at de tre selskabers proces herfor gør det svært at sikre, at der er givet gyldigt samtykke.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenPolitianmeldelse2. juni 2026 · Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden politianmelder Rejsekort & Rejseplan for vildledende markedsføring
Rejsekort & Rejseplan A/S har vildledt forbrugerne ved at give dem indtryk af, at de var nødt til at bruge en billet-app, hvis de fremadrettet ville kunne rejse med offentlig transport. Det vurderer Forbrugerombudsmanden, som politianmelder Rejsekort & Rejseplan.
Læs sagen hos Forbrugerombudsmanden