Forbrugersager: bøder, domme og nye regler
De seneste sager fra Forbrugerombudsmanden og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: hvem har fået bøde for falske tilbud, hvilke selskaber er politianmeldt, og hvilke regler gælder, når du handler.
Titel og resumé er myndighedens egne ord. Vi sammenfatter dem ikke og vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele sagen hos myndigheden. Opdateret 19. september 2026 · hentes hver hverdag.
Vejledning4. september 2026 · Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden offentliggør reviderede anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring
Forbrugerombudsmanden har revideret sine anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring. Det sker som følge af en ændring af markedsføringsloven. De reviderede anbefalinger erstatter pr. 27. september 2026 anbefalingerne fra oktober 2024.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenVejledning1. juli 2026 · Forbrugerombudsmanden
Nye regler om miljømarkedsføring fra september 2026 – Forbrugerombudsmanden reviderer anbefalinger til virksomheders markedsføring
Den 27. september 2026 træder en ændring af markedsføringsloven i kraft som følge af implementeringen af Empowering Consumers for the Green Transition-direktivet (ECGT-direktivet). Se det vedtagne lovforslag her. Lovændringen medfører blandt andet, at bilaget til markedsføringsloven, der oplister former for markedsføring, der altid er vildledende, bliver udvidet med en række punkter om klima og miljø. Derudover bliver der tilføjet flere former for markedsføring til markedsføringslovens § 5, der forbyder vildledende handlinger.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenVejledning25. juni 2026 · Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden: Husk reglerne om prismarkedsføring, når I planlægger jeres Black Friday-kampagner
Der er fem måneder til Black Friday, men flere virksomheder er allerede godt i gang med planlægningen af deres kampagner. Forbrugerombudsmanden henleder opmærksomheden på reglerne om prismarkedsføring, da Forbrugerombudsmanden tidligere år har modtaget klager over ulovlig prismarkedsføring i forbindelse med netop Black Friday.
Læs sagen hos ForbrugerombudsmandenVejledning3. juni 2026 · Forbrugerombudsmanden
Bilforhandlere orienteres om reglerne for samtykke til markedsføring
Forbrugerombudsmanden har fundet anledning til at orientere Skandinavisk Motor Co. A/S, Semler Mobility Retail A/S og Next Mobility Slagelse A/S om reglerne for indhentelse af samtykke til markedsføring. Det sker, efter Forbrugerombudsmanden vurderer, at de tre selskabers proces herfor gør det svært at sikre, at der er givet gyldigt samtykke.
Læs sagen hos Forbrugerombudsmanden