Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
59 afgørelser, nyeste først · side 1 af 3
Accessories og optikAfgjort 31. maj 2023
Erhvervsdrivende var bundet af aftale om køb af et ur via selskabets hjemmeside, selv om selskabet annullerede ordren samme dag som følge af prisfejl.
Den erhvervsdrivende afholdt op til ”Black Friday” den 25. november 2022 en tilbudskampagne benævnt ”BLACK WEEK SPAR OP TIL 70%”. Under denne tilbudskampagne bestilte forbrugeren et Garmin ur, der ifølge hjemmesiden var nedsat til 2.006 kr. Samme dag fremsendte den erhvervsdrivende en automatisk genereret e-mail med information om den bestilte ordre. Senere samme dag meddelte den erhvervsdrivende, at selskabet annullerede ordren, idet uret var udsolgt. Forbrugeren bestred dette, eftersom at uret stadig var til salg, men nu til en pris på 6.689 kr. Den erhvervsdrivende erkendte herefter, at annulleringen skyldes prisfejl. Nævnets flertal (4 medlemmer) fandt, at det i den automatisk genereret e-mail påhvilede den erhvervsdrivende en særlig forpligtelse til fremhæve, at selskabet udelukkende anså forbrugerens bestilling som et tilbud om køb. Nævnet fandt endeligt, at forbrugeren var i god tro, hvormed den erhvervsdrivende var bundet af købsaftalen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 31. maj 2023
Erhvervsdrivende berettiget til at hæve bindende aftale, idet forbrugeren burde have indset, at der forelå prisfejl.
Under en tilbudskampagne bestilte en forbruger den 24. november 2022 kl. 6.20 tre ure af mærket Garmin, der ifølge hjemmesiden var nedsat til 4.812 kr. Den erhvervsdrivende fremsendte samme dag en automatisk genereret e-mail med information om den bestilte ordre. Kl. 6.27 og kl. 6.45 indgav forbrugeren to yderligere ordre af et ur hver. Senere samme dag meddelte den erhvervsdrivende, at selskabet annullerede ordrene som følge af prisfejl. Nævnets flertal (4 medlemmer) fandt, at det i den automatisk genereret e-mail påhvilede den erhvervsdrivende en særlig forpligtelse til fremhæve, at selskabet udelukkende anså forbrugerens bestilling som et tilbud om køb. Flertallet (3 medlemmer) fandt yderligere, at omstændighederne ved forbrugerens bestilling af 5 ure inden for 25 minutter talte for, at forbrugeren på bestillingstidspunktet i hvert fald burde have indset, at der forelå en prisfejl. Den erhvervsdrivende var dermed berettiget til at annullere købsaftalen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 19. marts 2020Før lovændringen i 2022
Det var ikke umuligt for den erhvervsdrivende at levere det fotoobjektiv, som parterne havde indgået aftale om
Forbrugeren købte den 23. november 2018 et kamera og tilhørende fotoobjektiv hos den erhvervsdrivende for en samlet pris på 7.999 kr. Den 28. november 2018 oplyste den erhvervsdrivende, at de ikke kunne levere objektivet, hvorfor de havde sendt et andet objektiv. De tilbagebetalte efterfølgende 2.000 kr. til forbrugeren, som et afslag i prisen. Forbrugeren fastholdt kravet om levering af købte objektiv. Forbrugerklagenævnet fandt det ikke godtgjort, at fotoobjektivet ikke kunne leveres, hvorfor forbrugeren var berettiget til at fastholde købet og kræve levering af det aftalte fotoobjektiv mod tilbagebetaling af 2.000 kr. og tilbagelevering af det leverede fotoobjektiv. Alternativt kunne forbrugeren hæve købet og få købesummen tilbagebetalt samt erstatning på 5.491 kr. svarende til forskellen mellem anskaffelsesprisen på fotoobjektivet og den betalte købesum.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 5. april 2018Før lovændringen i 2022
Den erhvervsdrivende havde afhjulpet fejlen inden for rimelig tid, og forbrugeren kunne derfor ikke kræve ophævelse af købet
Forbrugeren kunne ikke godtgøre, at det var af væsentlig betydning for ham, at afhjælpning skulle ske inden for kort tid, hvorfor afhjælpning på 27 dage blev anset som rimelig tid. Forbrugeren købte en kikkert af den erhvervsdrivende den 18. februar 2017. Forbrugeren reklamerede til den erhvervsdrivende den 6. marts 2017, idet det ene okular ikke kunne presses på plads. Forbrugeren meddelte den 27. marts 2017, at han ønskede at ophæve købet, fordi kikkerten ikke var kommet retur. Den erhvervsdrivende modtog kikkerten tilbage fra reparation den 2. april 2017, hvorefter han kontaktede forbrugeren, som imidlertid fastholdt ophævelse af købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 18. maj 2016Før lovændringen i 2022
Forbrugeren var ikke berettiget til at annullere købet af et par briller
Forbrugeren havde indgået en bindende aftale med den erhvervsdrivende, og var derfor ikke berettiget til at annullere aftalen. Som følge af den almindelige loyalitetspligt, var forbrugeren berettiget til delvis fritagelse for betaling svarende til et beløb på 1.150 kr.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 18. maj 2016Før lovændringen i 2022
Forbrugeren kunne ikke fritages for betaling for købet af et par briller
Forbrugeren havde indgået en bindende aftale med den erhvervsdrivende, og var derfor ikke berettiget til at annullere aftalen. Som følge af den almindelige loyalitetspligt, var forbrugeren dog berettiget til fritagelse for betaling svarende til et beløb på 800 kr.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 25. februar 2015Før lovændringen i 2022
Fortrydelsesret ved køb af ur i en fysisk butik
Forbrugeren var berettiget til at fortryde købet af et ur købt i en fysisk butik. Forbrugeren overholdt de tidsmæssige betingelser, og uret var ikke brugt. Det forhold, at skyderen på urremmen var blevet flyttet hindrede ikke fortrydelse af købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 17. december 2014Før lovændringen i 2022
Brilleglas var knækket pga. uhensigtsmæssig konstruktion
Forbrugeren var berettiget til at ophæve købet af et par briller, fordi den erhvervsdrivende ikke havde afhjulpet manglen inden for rimelig tid. Den erhvervsdrivende var ikke berettiget til at fradrage et beløb for den nytte, forbrugeren havde haft af sin brug af brillerne.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 26. november 2014Før lovændringen i 2022
Udvidet afhjælpningsret på briller efter øjenoperation
Forbrugeren gav ikke den erhvervsdrivende mulighed for afhjælpning, selv om den erhvervsdrivende havde tilbudt afhjælpning inden for rimelig tid.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 17. oktober 2014Før lovændringen i 2022
Forbruger burde have indset at pris var urealistisk lav
En forbruger burde i forbindelse med internethandel have indset, at en rabat på 92 % var en fejl, hvorfor aftalen ikke kunne anses for at være bindende. De øvrige tilbud på hjemmesiden udgjorde 15 %.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 16. juni 2014Før lovændringen i 2022
Kamera ødelagt efter brug i regnvejr
Almindelig kendt, at elektroniske produkter ikke må udsættes for væske.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 30. oktober 2013Før lovændringen i 2022
Forbruger var ikke berettiget til at udnytte returret
Den erhvervsdrivende havde ikke knyttet betingelser til udnyttelse af returretten, men da forbrugeren havde ridset uret, kunne det ikke tilbageleveres i væsentlig samme stand
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 26. september 2013Før lovændringen i 2022
Brilliantring havde fabrikationsfejl
Forbrugeren kunne hæve købet og tilbagelevere brillantringen i væsentlig samme stand, uanset at ringen var knækket og manglede en brilliant, da dette skyldtes fabrikationsfejlen
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 30. november 2011Før lovændringen i 2022
Brillekøb ophævet efter ét afhjælpningsforsøg
Den erhvervsdrivende havde ikke afhjulpet inden for rimelig tid, da forbrugeren en gang tidligere havde fået ombyttet brillerne.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 25. oktober 2011Før lovændringen i 2022
Armbåndsur krævede lys for at oplade
Den erhvervsdrivende havde ikke oplyst forbrugeren om, at uret krævede lys for at oplade. Forbrugeren kunne hæve købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 22. september 2011Før lovændringen i 2022
Opsigelse af kontaktlinseabonnement med tilknyttet brilleordning
Vilkåret om betaling af restbeløb på erhvervede briller i abonnementsperioden var uklart. Forbrugeren blev derfor fritaget for betaling til den erhvervsdrivende.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 22. september 2011Før lovændringen i 2022
Ur væskeskadet efter udskiftning af batteri
Den erhvervsdrivende burde have trykprøvet forbrugerens ur i forbindelse med batteriskiftet. Den erhvervsdrivende blev herefter erstatningsvarlig for forbrugerens tab.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 22. september 2011Før lovændringen i 2022
4½ gammelt ur væskeskadet efter udskiftning af batteri
Den erhvervsdrivende burde have trykprøvet forbrugerens ur i forbindelse med batteriskiftet. Den erhvervsdrivende blev herefter erstatningsansvarlig for forbrugerens tab.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 19. maj 2011Før lovændringen i 2022
Videokamera fugtskadet efter kort tids brug
Videokameraets brugsanvisning indeholdt ikke de fornødne oplysninger om risiko for kondensdannelser. Forbrugeren kunne derfor hæve købet
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 28. april 2011Før lovændringen i 2022
Køb af vielsesringe
Vielsesringene blev anset for mangelfulde, da de havde en fabrikationsfejl og manglede lovpligtige navnestempler
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 26. november 2010Før lovændringen i 2022
Køb af ur, der dagligt vinder tid
Den erhvervsdrivende havde ikke inden købet oplyst, at uret vandt tid. Da oplysningen havde betydning for forbrugerens bedømmelse af uret, var uret mangelfuldt. Da manglen var væsentlig, kunne forbrugeren hæve købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 26. november 2010Før lovændringen i 2022
Køb af ur, der dagligt vinder tid
Den erhvervsdrivende havde ikke inden købet oplyst, at uret vandt tid. Da oplysningen havde betydning for forbrugerens bedømmelse af uret, var uret mangelfuldt. Da manglen var væsentlig, kunne forbrugeren hæve købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 25. marts 2010Før lovændringen i 2022
Køb af lykkearmbånd
Armbåndet blev anset for mangelfuldt, da den erhvervsdrivende ikke i forbindelse med købet havde oplyst om, at armbåndet ville miste sølvbelægningen ved almindelig brug.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 25. marts 2010Før lovændringen i 2022
Køb af lykkearmbånd
Armbåndet blev anset for mangelfuldt, da den erhvervsdrivende ikke i forbindelse med købet havde oplyst om, at armbåndet ville miste sølvbelægningen ved almindelig brug.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 26. februar 2010Før lovændringen i 2022
Returret selv om urremmen var blevet tilpasset
En forbruger fik et ur i gave, hvor urremmen to dage senere blev tilpasset. Da der var indrømmet en ubetinget 30 dages returret og uret nemt kunne bringes tilbage til den oprindelige stand, kunne sælgeren ikke påberåbe sig tilpasningen som begrundelse for bortfald af returretten.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 24. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.