Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
70 afgørelser, nyeste først · side 1 af 3
Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 2. juli 2026
Køb af brudekjole. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse af købet og tilbagebetaling af købesummen
Forbrugerklagenævnet fastslog, at købet af brudekjolen kunne ophæves, og pålagde den erhvervsdrivende at tilbagebetale 2.000 kr. med renter samt betale 6.000 kr. i sagsomkostninger; klagegebyret på 400 kr. blev tilbagebetalt. Sagen angik, om brudekjolen var mangelfuld, fordi den erhvervsdrivende ikke havde monteret den aftalte blondeoverdel med lange ærmer. Nævnet fandt, at forbrugerens svar ”ok” på den erhvervsdrivendes oplysning om omkostningerne ved at sy den oprindelige overdel på igen ikke udgjorde en accept af en ændring af aftalen, jf. aftalelovens § 1. Da kjolen derfor ikke svarede til aftalen, forelå der en mangel efter købelovens § 75 b, nr. 1, og § 77 a, stk. 2. Eftersom den erhvervsdrivende havde afvist at afhjælpe manglen, havde forbrugeren ret til at ophæve købet efter købelovens § 78 b, stk. 1, nr. 1. Renten blev fastsat efter rentelovens §§ 3 og 5 fra den 7. marts 2024.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 29. juni 2026
Køb af brudekjole. Spørgsmål om mangler og rette indklagede. Krav om ophævelse af købet
Forbrugeren fik ikke medhold i kravene om ophævelse af købet af en brudekjole, tilbagebetaling af købesum og opbevaringsvederlag, erstatning for skrædderarbejde samt fritagelse for et påstået udestående. Sagen angik, om de indklagede selskaber var forbrugerens aftaleparter, og om kjolen var mangelfuld som følge af blandt andet manglende perler, ødelagte syninger og mangelfuld stand. Nævnet fandt på grundlag af købskvitteringen, at ingen af de indklagede selskaber var aftalepart, idet aftalen var indgået med et andet selskab, som efterfølgende var gået konkurs. Ingen af selskaberne havde realitetsbehandlet reklamationen eller på anden måde givet forbrugeren en berettiget forventning om at være indtrådt i retsforholdet. Et forligstilbud under sagen ændrede ikke vurderingen, da selskabet samtidig fastholdt, at det ikke var aftalepart. Afgørelsen blev truffet med henvisning til aftalelovens § 1, hvorefter tilbud og svar på tilbud binder tilbudsgiver og tilbudsmodtager som aftalens parter.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 23. maj 2025
Forbruger ikke berettiget til ophævelse af køb af kjole, idet den erhvervsdrivende ikke var forpligtet til at oplyse om isyet vedligeholdelsesvejledning
Forbrugeren købte den 4. marts 2023 en gallakjole for 3.449 kr. hos den erhvervsdrivende. Den 22. maj 2023 blev forbrugeren ved indlevering af kjolen til rens gjort opmærksom på, at den ifølge isyet vedligeholdelsesvejledning kun tåler "spot cleaning". Den 28. juni 2023 krævede forbrugeren købet ophævet og anførte, at den erhvervsdrivende burde have oplyst dette ved købet, idet det udgjorde en oplysningsmangel. Den erhvervsdrivende afviste kravet og henviste til, at vedligeholdelsesvejledningen fremgår af kjolen, og at der ikke påhviler en særskilt oplysningspligt. Nævnet fandt, at en isyet vedligeholdelsesvejledning er almindeligt kendt, og at forbrugeren havde mulighed for at læse denne inden købet. Der forelå derfor ikke en oplysningsmangel, og forbrugeren fik ikke medhold i krav om tilbagebetaling af købesummen og erstatning for tilretning af kjolen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 31. maj 2023
Erhvervsdrivende bundet af online tilbudskampagne, uanset at erhvervsdrivende havde taget forbehold for prisfejl i handelsbetingelserne.
Under en tilbudskampagne bestilte en forbruger syv par sko og en træningstrøje via den erhvervsdrivendes hjemmeside. Forbrugeren modtog samme dag en e-mail fra den erhvervsdrivende med oplysninger om bestillingen, som den erhvervsdrivende senere samme dag annullerede, som følge af prisfejl. Den erhvervsdrivende anførte, at forbrugeren havde accepteret handelsbetingelserne, hvor der i afsnittet ”indgåelse af aftale” var specificeret, at den afsendte e-mail fra erhvervsdrivende var automatisk genereret, og at denne alene var en elektronisk kvittering og dermed ikke en juridisk bindende aftale. Nævnets flertal (4 medlemmer) fandt at udbud af varer på en hjemmeside med tilknyttet bestillingsfunktion som udgangspunkt udgør et bindende tilbud, hvormed der har påhvilet erhvervsdrivende en særlig forpligtelse til i den automatisk genereret e-mail tydeligt at fremhæve, at selskabet udelukkende anså forbrugerens ordre som et tilbud. Der forelå dermed en bindende aftale.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 20. september 2017Før lovændringen i 2022
Køb af tilretning af brudekjole blev ikke anset som forbrugerkøb
Forbrugeren fik den 16. juni 2016 tilrettet sin brudekjole hos den erhvervsdrivende efter en henvisning fra forbrugerens moster. Forbrugeren anførte efterfølgende, at den erhvervsdrivendes tilretning af brudekjolen var mangelfuld. Den erhvervsdrivende afviste kravet og anførte, at der ikke er tale om et forbrugerkøb.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 6. juli 2017Før lovændringen i 2022
Forbrugeren kunne ikke få medhold i ophævelse af købet eller omlevering, idet fejlen på støvlerne ikke var omfattet af reklamationsretten
Forbrugeren oplevede cirka et år efter købet, at støvlernes hæle var slidte i forene, og at støvlerne havde udvidet sig. Den erhvervsdrivende afviste kravet og gjorde gældende, at sliddet skyldtes uhensigtsmæssig brug, samt at støvlerne ville udvide sig, da de var fremstillet af naturmaterialer.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 6. juli 2017Før lovændringen i 2022
Forbrugeren kunne ikke få medhold i ophævelse af købet eller omlevering, idet fejlen på støvlerne ikke var omfattet af reklamationsretten
Forbrugeren oplevede cirka et år efter købet, at støvlernes hæle var slidte i forene, og at støvlerne havde udvidet sig. Den erhvervsdrivende afviste kravet og gjorde gældende, at sliddet skyldtes uhensigtsmæssig brug, samt at støvlerne ville udvide sig, da de var fremstillet af naturmaterialer.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 5. december 2016Før lovændringen i 2022
Forbrugeren kunne kræve dækning af udgifter til returforsendelse af et par damestøvler
Forbrugeren krævede dækning af udgifter til forsendelse af et par damestøvler, da hun havde modtaget en forkert størrelse. Den erhvervsdrivende har overfor forbrugeren afvist, at de har leveret en forkert størrelse.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 16. november 2016Før lovændringen i 2022
Fejlagtig prisangivelse på nettet
Forbrugeren kunne ikke kræve erstatning for seks ødelagte skjorter, da den erhvervsdrivende ikke havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med en brand i et vaskeri.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 20. februar 2015Før lovændringen i 2022
Det måtte anses for almindelig kendt, at rævepels fælder
Forbrugerens rævepels fældede imidlertid så meget, at der var tale om en mangel. Manglen var uvæsentlig, hvorfor forbrugeren var berettiget til et passende afslag i købesummen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 20. februar 2015Før lovændringen i 2022
Forbrugeren kunne ikke fortryde købet af en kjole
Forbrugeren kunne ikke fortryde købet af en kjole, selvom den erhvervsdrivende tog imod kjolen uden forbehold ved returneringen, da forbrugeren havde taget kjolen i brug.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 20. februar 2015Før lovændringen i 2022
Fejlagtig prisangivelse på nettet
Køb af to tasker på internettet. Køberen burde have indset, at der var tale om en prisfejl, og den erhvervsdrivende var derfor ikke bundet af aftalen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 20. februar 2015Før lovændringen i 2022
Fejlagtig prisangivelse på nettet
Køb af to tasker på internettet. Køberen burde have indset, at der var tale om en prisfejl, og den erhvervsdrivende var derfor ikke bundet af aftalen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 27. januar 2015Før lovændringen i 2022
Afvisning fra Forbrugerklagenævnets sekretariat
Klage over køb af fem par bukser blev afvist af sekretariatet, da prisen for bukserne faldt uden for Forbrugerklagenævnets beløbsgrænser.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 21. januar 2015Før lovændringen i 2022
Afvisning fra Forbrugerklagenævnets sekretariat
Klage over køb af fem par bukser blev afvist af sekretariatet, da prisen for bukserne faldt uden for Forbrugerklagenævnets beløbsgrænser.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 7. januar 2015Før lovændringen i 2022
Afvisning fra Forbrugerklagenævnets sekretariat
Klage over et par sko, hvor stoffet og syningen på siden af begge sko var gået op, og hvor stoffet var flosset på den ene sko, blev afvist, da fejlene skyldtes uhensigtsmæssig brug.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 17. december 2014Før lovændringen i 2022
Et hul opstået i en handske efter ca. 23 måneder udgjorde en mangel
Forbrugeren kunne hæve købet af et par handsker, idet et hul i den ene handske udgjorde en mangel, og da manglen var væsentlig. Den erhvervsdrivende var berettiget til at fradrage et beløb for den nytte, forbrugeren havde haft af sin brug af handskerne.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 14. november 2014Før lovændringen i 2022
Afvisning fra Forbrugerklagenævnets sekretariat
Klage over at et par børnesandaler ikke kunne holde til to-tre måneders helt almindelig brug blev afvist af sekretariatet, da fejlen skyldtes uhensigtsmæssig brug.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 11. juli 2014Før lovændringen i 2022
Almindelig kendt, at kaninpels fælder
Kaninpelsen fælder ikke mere end forventeligt, og det er almindelig kendt, at kaninpels fælder mere end andre typer pels.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 7. juli 2014Før lovændringen i 2022
Hvid- og gennemslidninger på Canada Goose-jakke var større, end hvad man normalt måtte forvente af en jakke af denne type i forhold til pris og alder
Forbrugeren havde ret til at hæve købet af en Canada Goose jakke, fordi jakken efter rensebehandling havde hvid- og gennemslidninger, som skyldtes materialefejl. Forbrugeren kunne ikke gøre krav gældende mod renseren.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 21. februar 2014Før lovændringen i 2022
Gavekort var udstedt til en virksomhed
Det forhold, at gavekortet blev overdraget til en forbruger, kunne ikke medføre, at aftalen skiftede karakter til en forbrugeraftale. Forbrugerklagenævnet havde ikke kompetence til at behandle sagen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 21. februar 2014Før lovændringen i 2022
Afslag i prisen på 400 kr. for et par sko, da læderet på den ene sko var revnet pga. fabrikationsfejl
Forbrugeren havde ret til at få et afslag i prisen på 400 kr., fordi den ene sko havde en fabrikationsfejl. Skoene kunne ikke tilbageleveres i væsentlig samme stand, idet de var godt brugt, og sålerne under begge støvler næsten var slidt igennem.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 30. oktober 2013Før lovændringen i 2022
Reparation krævede forbrugerens accept
Den erhvervsdrivende kunne ikke uden forbrugerens accept foretage afhjælpning ved en reparation, som i væsentlig grad ændrede varens udseende mht. design og eksklusivitet
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 24. oktober 2013Før lovændringen i 2022
Køb af cowboybukser med "slidt look"
Det var almindelig kendt, at slideffekter ville udvikle sig ved almindelig brug og vask. Det var ikke en mangel, at den er-hvervsdrivende ikke havde oplyst forbrugeren herom
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 27. november 2012Før lovændringen i 2022
Køb af Uld
Kontraktens bestemmelse om særlig procedure ved opsigelse var ikke til hinder for, at opsigelse kunne ske på anden måde. Nævnet havde kompetence til at behandle klagen over aftalen, som var indgået i Spanien. Sagen skulle behandles efter dansk ret
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 24. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.