Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
874 afgørelser i alt, nyeste først · side 4 af 35
Fritid og underholdningAfgjort 29. juni 2026
Aftale om reparation af campingvogn. Spørgsmål om misligholdelse. Krav om delvis tilbagebetaling af vederlag
Forbrugerklagenævnet afviste forbrugerens klage over en erhvervsdrivendes reparation af en campingvogn som uegnet til behandling og tilbagebetalte klagegebyret. Sagen angik blandt andet, om forbrugeren havde godkendt reparation eller udskiftning af campingvognens venstre baglygte, dæk, bremsebakker og hjullejer, samt om den fakturerede pris og arbejdstid var rimelig. Nævnet fandt, at parterne var uenige om indholdet af flere telefonsamtaler og dermed om, hvilke reparationer der var aftalt. En afklaring krævede afhøring af parterne og eventuelle vidner under strafansvar, hvilket ikke kan ske for nævnet. Sagen blev derfor afvist efter forbrugerklagelovens § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, nr. 4. Tilbagebetalingen af klagegebyret fulgte af lovens § 27, stk. 2.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 29. juni 2026
Køb af parterapeutisk forløb. Spørgsmål om misligholdelse. Krav om tilbagebetaling af vederlag
Forbrugerklagenævnet gav ikke forbrugeren medhold i kravet om tilbagebetaling af yderligere 11.400 kr. for et parterapeutisk forløb. Forbrugeren havde allerede modtaget 4.050 kr. tilbage for uudnyttede klip på et klippekort, men gjorde gældende, at forløbet havde været mangelfuldt, og at den erhvervsdrivende ikke havde oplyst, at hun ikke længere var autoriseret psykolog. Nævnet fandt, at forbrugeren ikke var afskåret fra at fremsætte det nye krav, da det adskilte sig fra det tidligere forligsgrundlag. Efter aftalelovens § 1 og almindelige obligationsretlige principper påhvilede det forbrugeren at godtgøre fejl ved tjenesteydelsen, mens den erhvervsdrivende skulle bevise, at relevante oplysninger var givet. Selvom en ikke-autoriseret person ikke må betegne sig som psykolog, fandt nævnet det på baggrund af parternes korrespondance ikke godtgjort, at den leverede ydelse havde været fejlbehæftet eller misligholdt.
Læs hele afgørelsen hos nævnetMøbler og boligudstyrAfgjort 29. juni 2026
Køb af gulv. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse af købet og erstatning
Forbrugeren fik ikke medhold i kravet om ophævelse af købet af et trægulv og erstatning for blandt andet udskiftning, flytning og genhusning. Nævnet fandt på baggrund af den sagkyndiges erklæring ikke godtgjort, at gulvet havde materiale- eller fabrikationsfejl, og vurderede, at skaderne skyldtes mangelfuld vedligeholdelse, herunder manglende grundrengøring, genbehandling med voks eller olie og utilstrækkelig beskyttelse mod møbelridser. Vedligeholdelsesvejledningen blev anset for tilstrækkelig, og de konstaterede skader var derfor ikke omfattet af den 30-årige slidgaranti, som forudsatte, at vejledningen blev fulgt. Den del af klagen, der vedrørte påståede mundtlige oplysninger om et næsten vedligeholdelsesfrit gulv, blev afvist efter forbrugerklagelovens § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, nr. 4, fordi spørgsmålet krævede egentlig bevisførelse. Nævnet henviste ved mangelsvurderingen til dagældende købelovs § 76, stk. 1, nr. 1 og nr. 4.
Læs hele afgørelsen hos nævnetKøretøjer og tilbehørAfgjort 29. juni 2026
Køb af hjulskifteydelse og dæk. Spørgsmål om bindende forligsaftale. Krav om ombytning, subsidiært afhjælpning.
Forbrugeren fik ikke medhold i kravet om ombytning eller subsidiær afhjælpning af en beskadiget fælg. Sagen angik, om parterne under et mæglingsmøde havde indgået en bindende forligsaftale, hvorefter den erhvervsdrivende skulle levere en tilsvarende fælg mod, at forbrugeren betalte halvdelen af udgiften. Nævnet fandt på grundlag af mødereferatet, at forbrugeren uden forbehold havde accepteret tilbuddet, og at der derfor forelå en bindende aftale, jf. aftalelovens § 1. Da den erhvervsdrivende havde indkøbt en original Opel-fælg svarende til den indleverede fælg, fandt nævnet ikke, at aftalen var misligholdt.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 29. juni 2026
Køb af brudekjole. Spørgsmål om mangler og rette indklagede. Krav om ophævelse af købet
Forbrugeren fik ikke medhold i kravene om ophævelse af købet af en brudekjole, tilbagebetaling af købesum og opbevaringsvederlag, erstatning for skrædderarbejde samt fritagelse for et påstået udestående. Sagen angik, om de indklagede selskaber var forbrugerens aftaleparter, og om kjolen var mangelfuld som følge af blandt andet manglende perler, ødelagte syninger og mangelfuld stand. Nævnet fandt på grundlag af købskvitteringen, at ingen af de indklagede selskaber var aftalepart, idet aftalen var indgået med et andet selskab, som efterfølgende var gået konkurs. Ingen af selskaberne havde realitetsbehandlet reklamationen eller på anden måde givet forbrugeren en berettiget forventning om at være indtrådt i retsforholdet. Et forligstilbud under sagen ændrede ikke vurderingen, da selskabet samtidig fastholdt, at det ikke var aftalepart. Afgørelsen blev truffet med henvisning til aftalelovens § 1, hvorefter tilbud og svar på tilbud binder tilbudsgiver og tilbudsmodtager som aftalens parter.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 29. juni 2026
Køb af flybilletter. Spørgsmål om bindende aftale. Krav om naturalopfyldelse og erstatning
Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende at betale 2.916,56 kr. med renter til forbrugeren som tilbagebetaling for udrejsedelen af en flybillet, efter at forbrugerens far var afgået ved døden. Nævnet fandt, at parterne havde indgået en bindende aftale om fuld refusion ved fremsendelse af dokumentation for dødsfaldet, jf. aftalelovens § 1, og at den fremsendte dødsattest var tilstrækkelig dokumentation. Nævnet fandt samtidig, at forbrugeren ikke havde godtgjort et tab, hvorfor kravet om kompensation på 10.000 kr. ikke blev taget til følge. Kravet om erstatning for klagegebyrer blev ligeledes afvist, da parterne ikke kan pålægges at betale omkostninger til hinanden ved nævnsbehandlingen, jf. reglerne om behandling af forbrugerklager. Beløbet skulle forrentes efter rentelovens §§ 3, stk. 2, og 5 fra den 15. august 2024.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 29. juni 2026
Køb af airfryer. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse af købet og tilbagebetaling af købesummen samt erstatning
Forbrugerklagenævnet fastslog, at en airfryer var mangelfuld, og ophævede købet, fordi apparatet afgav så høj varme fra bunden, at det ikke uden risiko kunne placeres direkte på et køkkenbord, og fordi forbrugeren ikke havde modtaget tilstrækkelige oplysninger herom. Erhvervsdrivende 1 blev pålagt at tilbagebetale købesummen på 1.399 kr. mod tilbagelevering af airfryeren. Nævnet fandt desuden, at airfryeren var defekt efter produktansvarslovens § 5, og at defekten med overvejende sandsynlighed havde forårsaget en revne i køkkenbordpladen. På grundlag af produktansvarslovens §§ 1, 2, stk. 2, og 10 a samt almindelige erstatningsregler blev Erhvervsdrivende 1 som sælger og Erhvervsdrivende 2 som producent pålagt solidarisk at betale 30.000 kr. i erstatning svarende til bordpladens skønnede værdiforringelse efter reparation. Afgørelserne om ophævelse og erstatning blev truffet med renter efter renteloven, og de erhvervsdrivende skulle desuden betale 6.000 kr. i sagsomkostninger, mens forbrugerens klagegebyr på 400 kr. blev tilbagebetalt.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFritid og underholdningAfgjort 29. juni 2026
Spil på onlinekasino. Spørgsmål om kompetence og aftalevilkår. Krav om udbetaling af konfiskeret indestående på spillekonto
Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende at betale 53.142,91 kr. til forbrugeren med renter fra den 22. oktober 2024 samt 6.000 kr. i sagsomkostninger og tilbagebetale klagegebyret. Sagen angik, om et onlinekasino uberettiget havde konfiskeret forbrugerens saldo på spillekontoen efter at have beskyldt ham for blandt andet koordinering med andre spillere, brug af software og risikominimerende væddemålsstrategier. Nævnet fandt, at det havde kompetence efter lov om forbrugerklager § 29, fordi kasinoet havde dansk spillelicens, og sagen derfor havde større tilknytning til Danmark end Malta, hvor virksomheden var etableret. Vilkåret om konfiskation blev ikke i sig selv anset for byrdefuldt, men kasinoet havde ikke fremlagt en konkret og underbygget begrundelse eller dokumentation for overtrædelserne eller for, at hele saldoen hidrørte fra gevinster. De fremlagte dataudtræk dokumenterede ikke, at forbrugeren havde opnået en uberettiget fordel. Konfiskationen kunne derfor ikke opretholdes, og saldoen skulle udbetales efter reglerne i bekendtgørelsen om onlinekasino, herunder § 31, samt rentelovens §§ 3 og 5.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFritid og underholdningAfgjort 29. juni 2026
Spil på onlinekasino. Spørgsmål om kompetence og aftalevilkår. Krav om udbetaling af konfiskeret indestående på spillekonto.
Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende at betale 192.178 kr. til forbrugeren med renter samt 6.000 kr. i sagsomkostninger og tilbagebetalte klagegebyret. Sagen angik konfiskation af en forbrugers indestående på en onlinekasinokonto efter en suspension og lukning, hvor kasinoet havde henvist til mistanke om duplikatkonto, samarbejde med andre spillere, brug af software og risikominimerende væddemålsstrategier. Nævnet fandt, at det havde kompetence efter forbrugerklagelovens § 29 og de relevante regler om beløbsgrænsen, idet den erhvervsdrivende havde dansk spillelicens, og ingen enkelt indbetaling eller indsats oversteg 100.000 kr. Selvom vilkåret om konfiskation ved overtrædelse eller begrundet mistanke ikke i sig selv var byrdefuldt, havde kasinoet ikke fremlagt en konkret og underbygget begrundelse eller dokumentation for, at forbrugeren havde overtrådt vilkårene eller opnået en uberettiget fordel. Senere fremlagte dataudtræk dokumenterede heller ikke dette tilstrækkeligt. Nævnet lagde derfor til grund, at konfiskationen var uberettiget, og henviste blandt andet til § 31 i bekendtgørelsen om onlinekasino, hvorefter saldoen som udgangspunkt skal udbetales ved lukning af en spilkonto.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 29. juni 2026
Køb af Tiny House på en velgørenhedsauktion. Spørgsmål om kompetence. Krav om erstatning
Forbrugerklagenævnet afviste klagen og tilbagebetalte klagegebyret, fordi nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen. Sagen angik en forbrugers krav om 3.098,35 kr. i erstatning efter køb af et Tiny House på en velgørenhedsauktion, hvor huset efter forbrugerens opfattelse ikke var fremstillet af bæredygtige materialer, fordi gulvet bestod af trykimprægneret træ. Nævnet fandt, at foreningen ikke kunne anses for erhvervsdrivende ved salget, og at der derfor ikke forelå en forbrugeraftale omfattet af forbrugerklagelovens § 19, stk. 1. Ved vurderingen lagde nævnet vægt på, at huset alene blev udbudt til festivaldeltagere, ikke blev solgt på markedsvilkår eller i konkurrence med andre aktører, at foreningen ikke ellers solgte Tiny Houses, og at salget havde til formål at skaffe et beløb til donation til et velgørende formål. Der blev endvidere lagt vægt på foreningens ikke-erhvervsmæssige formål, driftsomfang og anvendelsen af eventuelle overskud til foreningens formål. Efter forbrugerklagelovens §§ 16, stk. 1, og 21, stk. 2, blev klagen derfor afvist, og klagegebyret tilbagebetalt efter § 27, stk. 2.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 29. juni 2026
Aftale om rensning af pool. Spørgsmål om aftalens pris. Krav om friholdelse for betaling af vederlag
Forbrugerklagenævnet fandt, at forbrugeren skulle friholdes for betaling af 1.358,75 kr., og pålagde den erhvervsdrivende at betale 6.000 kr. i sagsomkostninger samt tilbagebetalte klagegebyret på 400 kr. Sagen angik en aftale om rensning af en pool, hvor den erhvervsdrivende fakturerede 4.091,25 kr., mens en efterfølgende sms angav en pris på 2.160 kr. for et servicebesøg, og forbrugeren havde tilkøbt et algebekæmpelsesmiddel. Nævnet lagde til grund, at parterne havde indgået en bindende aftale om rensning for 2.160 kr. samt 572,50 kr. for algebekæmpelsesmidlet. Efter aftalelovens § 1 fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at fastslå, at der var udført ekstraarbejde, og at den erhvervsdrivende derfor ikke kunne kræve den resterende del af fakturabeløbet. Omkostninger og tilbagebetaling af klagegebyret blev fastsat efter forbrugerklagelovens § 28, stk. 1, § 27 i bekendtgørelsen om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus samt Forbrugerklagenævnet og § 27, stk. 2, i lov om forbrugerklager.
Læs hele afgørelsen hos nævnetMøbler og boligudstyrAfgjort 29. juni 2026
Køb af badeværelsesmøbel. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse af købet og tilbagebetaling af købesummen
Forbrugerklagenævnet gav ikke forbrugeren medhold i kravet om ophævelse af købet af et badeværelsesmøbel og tilbagebetaling af 15.773 kr. Sagen angik, om møblet, der var bulet ud og revnet efter installation, var mangelfuldt, eller om skaderne skyldtes vandpåvirkning og mangelfuld vedligeholdelse. Nævnet fandt, at en sagkyndig undersøgelse var nødvendig for at afgøre mangels spørgsmålet, men at den sagkyndige erklæring ikke kunne lægges til grund, fordi den erhvervsdrivende ikke havde fået mulighed for at deltage i besigtigelsen med den medarbejder, som virksomheden havde udpeget. Forbrugeren havde uden vægtige grunde nægtet denne medarbejder adgang og fastholdt, at han ikke måtte deltage i en ny besigtigelse. Da nævnet derfor hverken fandt grundlag for at anvende erklæringen eller iværksætte en ny undersøgelse, kunne forbrugeren ikke få medhold.
Læs hele afgørelsen hos nævnetMøbler og boligudstyrAfgjort 29. juni 2026
Forbrugerens nægtelse af adgang for erhvervsdrivendes repræsentant til sagkyndig besigtigelse afskar medhold i mangelkrav.
Sagen angik, om et badeværelsesmøbel var mangelfuldt, fordi det bulede ud og var revnet i den ene side. Forbrugeren krævede købet ophævet og købesummen på 15.773 kr. tilbagebetalt. Forbrugeren nægtede den medarbejder fra den erhvervsdrivende, som havde behandlet reklamationen, adgang til at deltage i den sagkyndiges besigtigelse. Nævnet fandt, at begge parter skal have mulighed for at deltage i en sagkyndig undersøgelse, og at hver part selv vælger sin repræsentant. Da den sagkyndige erklæring derfor ikke kunne lægges til grund, og da en sagkyndig undersøgelse var nødvendig for at vurdere manglen, fik forbrugeren ikke medhold.
Læs hele afgørelsen hos nævnetEnergi- og vandforsyningAfgjort 29. juni 2026
Levering af vand. Krav om afmontering af vandmålere og ændring af fremtidig opkrævning. Spørgsmål om nævnets kompetence
Forbrugerklagenævnet afviste klagen som uegnet til behandling og tilbagebetalte klagegebyret. Sagen angik en almen boligforenings krav om, at et vandværk skulle afmontere ti af ejendommens elleve vandmålere, således at boligforeningen fremover alene blev opkrævet afgift for hovedvandmåleren. Nævnet fandt, at boligforeningen ikke kunne anses som forbruger i relation til aftalen om vandforsyning. Ved vurderingen lagde nævnet vægt på boligforeningens kerneaktivitet efter almenboligloven, dens betydelige erhvervsaktivitet med opførelse, udlejning og administration af over 1.700 lejemål, dens professionelle organisering og dens konkurrenceprægede virksomhed. Da betingelsen om en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende efter forbrugerklagelovens § 19, stk. 1, ikke var opfyldt, havde nævnet ikke kompetence til at behandle sagen. Tilbagebetalingen af klagegebyret skete i medfør af § 27, stk. 2, i lov om forbrugerklager.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFritid og underholdningAfgjort 29. juni 2026
Køb af to varmepumper. Spørgsmål om aftalen er bindende, eller om forbrugeren indså eller burde havde indset, at der forelå en prisfejl
Forbrugerklagenævnet gav ikke forbrugeren medhold i krav om levering af to varmepumper til 750 kr. pr. stk. eller subsidiær erstatning for prisforskellen. Forbrugeren havde bestilt i alt fire Swim & Fun PICO 4R Heat Pump 4kW-varmepumper på den erhvervsdrivendes hjemmeside og modtaget ordrebekræftelse, men ordrerne blev senere annulleret som følge af en prisfejl. Nævnet fandt, at hjemmesideudbuddet som udgangspunkt udgjorde et bindende tilbud efter aftalelovens § 1, men at den erhvervsdrivende havde godtgjort, at forbrugeren indså eller burde have indset prisfejlen, jf. aftalelovens § 32, stk. 1. Der blev navnlig lagt vægt på, at varmepumpernes normale markedspris var væsentligt højere, at forbrugeren havde et vist markedskendskab fra tidligere professionelle køb, og at han inden for kort tid bestilte i alt fire enheder. Den erhvervsdrivende var derfor berettiget til at annullere aftalen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFritid og underholdningAfgjort 29. juni 2026
Spil på onlinekasino. Spørgsmål om kompetence og aftalevilkår. Krav om udbetaling af konfiskeret indestående på spillekonto
Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende at betale 231.681,02 kr. med renter til forbrugeren samt 6.000 kr. i sagsomkostninger og tilbagebetalte klagegebyret. Sagen angik konfiskation og lukning af en onlinekasino-konto efter påståede brud på vilkår om blandt andet samarbejde, brug af software og risikominimerende væddemålsstrategier. Nævnet fandt, at det havde kompetence efter forbrugerklagelovens §§ 19 og 29, blandt andet fordi den erhvervsdrivende havde dansk spillelicens, og fordi sagen havde større tilknytning til Danmark end Malta; væddemålene kunne desuden behandles inden for beløbsgrænsen. Vilkåret om konfiskation var ikke i sig selv byrdefuldt, men den erhvervsdrivende havde ikke fremlagt en konkret og underbygget begrundelse eller dokumentation for, at forbrugeren havde overtrådt vilkårene eller opnået en uberettiget fordel, og heller ikke dokumenteret, at hele kontoindeståendet udgjorde gevinster frem for indbetalinger. Dataudtræk fremlagt under nævnsbehandlingen ændrede ikke vurderingen. Beløbet skulle derfor udbetales med rente efter rentelovens §§ 3 og 5 fra den 29. maj 2024.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 29. juni 2026
Aftale om billeje. Spørgsmål om ansvar for skade på bil. Krav om tilbagebetaling af selvrisiko
Forbrugerklagenævnet afviste klagen som uegnet til behandling og tilbagebetalte klagegebyret. Sagen angik et krav om tilbagebetaling af 5.000 kr. i selvrisiko efter billeje, hvor forbrugeren bestred at være ansvarlig for en skade på bilens skydedør og gjorde gældende, at skaderne var til stede ved lejeperiodens begyndelse. Nævnet fandt efter aftalelovens § 1, at både den formidlende virksomhed og den lokale udlejer kunne anses for aftaleparter, idet den formidlende virksomhed ikke havde godtgjort, at forbrugeren klart var blevet informeret om, at aftalen blev indgået med en anden part, og den lokale udlejer havde optrådt som part i sagen. Nævnet lagde til grund, at bilen ved udleveringen havde skader på bagpartiet, mens der ved tilbageleveringen var konstateret en skade på skydedøren. Det krævede imidlertid en nærmere bevismæssig afklaring, herunder afhøring af parter og eventuelle vidner under strafansvar, hvornår skaden på skydedøren var opstået. Da sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, blev klagen afvist efter forbrugerklagelovens § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, nr. 4.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFritid og underholdningAfgjort 29. juni 2026
Manglende konkret begrundelse og dokumentation for vilkårsovertrædelse gav grundlag for udbetaling af konfiskeret spillekontoindestående.
Sagen angik, om et onlinekasino berettiget havde konfiskeret en forbrugers spillekontoindestående på 231.681,02 kr. med henvisning til mistanke om overtrædelse af kasinoets vilkår. Forbrugerklagenævnet fandt, at sagen kunne behandles af nævnet, og at der var tale om en forbrugeraftale med tilstrækkelig tilknytning til Danmark. Nævnet fandt, at vilkåret om konfiskation ikke i sig selv var ugyldigt, men at kasinoet ikke havde dokumenteret eller konkret begrundet, at forbrugeren havde overtrådt vilkårene. De fremlagte dataudtræk var ikke tilstrækkelige. Kasinoet skulle derfor udbetale det konfiskerede indestående på 231.681,02 kr. med renter og betale sagsomkostninger.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 10. juni 2026
Levering af ydelse om alarmsystem. Spørgsmål om misligholdelse, undersøgelses- og afhjælpningsret. Krav om friholdelse for betaling
Forbrugeren fik ikke medhold i kravet om tilbagebetaling af oprettelsesgebyr og abonnementsydelser samt friholdelse for betaling vedrørende et alarmsystem. Nævnet fandt, at forbrugeren ikke havde medvirket tilstrækkeligt til den erhvervsdrivendes undersøgelse og eventuelle afhjælpning, idet teknikeren ikke blev lukket ind på det aftalte tidspunkt, og at alarmsystemet efterfølgende var blevet nedtaget af tredjemand uden den erhvervsdrivendes samtykke. Forbrugeren havde dermed misligholdt aftalen og afskåret den erhvervsdrivende fra at sikre dokumentation for systemets funktionsdygtighed, hvilket måtte komme forbrugeren bevismæssigt til skade. Nævnet fandt, at vilkåret om et undersøgelsesgebyr på 1.500 kr. ved tredjemands nedtagning var byrdefuldt, men tilstrækkeligt fremhævet og ikke urimeligt efter aftalelovens §§ 36 og 38 c. Selvom en sagkyndig havde konstateret fejl ved to røgalarmer, herunder en sandsynlig fabrikationsfejl, kunne dette ikke føre til et andet resultat, fordi forbrugerens manglende medvirken og uberettigede nedtagning forhindrede en fuldstændig undersøgelse og afhjælpning.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 10. juni 2026
Køb af klippekort til fedtfrysnings-behandlinger. Spørgsmål om misligholdelse af aftale. Krav om efterlevelse af aftalen
Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende at betale 2.200 kr. til forbrugeren med renter fra den 3. december 2024 samt 6.000 kr. i sagsomkostninger, og klagegebyret på 400 kr. skulle tilbagebetales. Sagen angik et klippekort til fedtfrysningsbehandlinger, hvor forbrugeren gjorde gældende, at to behandlinger ikke var leveret, og krævede restværdien tilbage. Nævnet lagde til grund, at parterne den 7. december 2024 havde indgået en bindende aftale om tilbagebetaling af 2.200 kr. Erhvervsdrivende havde ikke opfyldt aftalen. Afgørelsen blev truffet med henvisning til aftalelovens § 1, rentelovens §§ 3 og 5, forbrugerklagelovens § 28 og § 27, stk. 2, samt reglerne om sagsomkostninger i bekendtgørelsen om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 10. juni 2026
Køb af pæresæt. Spørgsmål om mangler. Krav om erstatning samt ophævelse af købet og tilbagebetaling af købesummen, subsidiært omlevering.
Forbrugerklagenævnet fandt, at den ene pære i et Philips LED-pæresæt var mangelfuld som følge af en materiale- eller fabrikationsfejl, og gav derfor forbrugeren medhold i at ophæve købet. Den erhvervsdrivende skulle betale 1.129 kr. i tilbagebetaling af købesummen samt 55 kr. i fragtomkostninger, i alt 1.184 kr. med renter fra den 21. marts 2024, og 6.000 kr. i sagsomkostninger til Nævnenes Hus. Den sagkyndige havde konstateret, at den ene pære lyste med væsentligt mindre end halv styrke, og vurderede, at fejlen overvejende sandsynligt skyldtes en materiale- eller fabrikationsfejl frem for forkert montering eller anden uhensigtsmæssig brug. Da den erhvervsdrivende ikke havde foretaget afhjælpning eller omlevering inden for rimelig tid, kunne forbrugeren ophæve købet efter købelovens §§ 75 c, 78 b og 78 c. Forbrugeren havde ikke krav på erstatning for klagegebyrer, men klagegebyret på 400 kr. blev tilbagebetalt, fordi forbrugeren havde fået medhold.
Læs hele afgørelsen hos nævnetMøbler og boligudstyrAfgjort 10. juni 2026
Køb af fliser. Spørgsmål om mangler og omlevering inden for rimelig tid. Krav om erstatning for dækningskøb.
Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende at betale 3.113,63 kr. i erstatning for forbrugerens dækningskøb af to pakker fliser samt renter, sagsomkostninger og tilbagebetaling af klagegebyret; forbrugeren skulle stille de beskadigede fliser til rådighed for afhentning. To af de leverede pakker indeholdt knækkede fliser, hvilket den sagkyndige med overvejende sandsynlighed henførte til transportskade. Nævnet fandt, at der forelå en mangel ved leveringen, og at den erhvervsdrivende ikke havde afkræftet formodningen efter købelovens § 77 a, stk. 3. Selvom den erhvervsdrivende havde tilbudt omlevering, ville leveringstiden på 2-3 uger ikke være inden for rimelig tid efter købelovens § 78 a, stk. 4, nr. 2, og § 79, stk. 1, navnlig fordi sælgeren kendte forbrugerens behov for straks at anvende fliserne. Dækningskøbet var foretaget til en rimelig pris og udgjorde en påregnelig følge af misligholdelsen, hvorfor erstatning kunne kræves efter købelovens §§ 43, stk. 3, og 80, stk. 2.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 10. juni 2026
Levering af ydelse om alarmsystem. Spørgsmål om misligholdelse og fortrydelse. Krav om ophævelse, subsidiært fortrydelse.
Forbrugerklagenævnet fastslog, at forbrugeren alene skulle friholdes for betaling af tre rykkergebyrer på i alt 300 kr., mens kravet på 6.009,75 kr. for installation og fakturaopkrævningsgebyr bestod. Sagen angik en abonnementsaftale om et alarmsystem, hvor forbrugeren gjorde gældende, at aftalen var misligholdt på grund af en fejl ved et kamera, manglende udsendelse af alarmpatrulje og uoverensstemmelse om antallet af betjeningspaneler, samt at hun havde udøvet sin fortrydelsesret. Nævnet fandt, at aftalen som udgangspunkt var bindende, jf. aftalelovens § 1, og ikke urimelig efter §§ 36 og 38 c. Den manglende alarmpatrulje udgjorde misligholdelse, men var ikke tilstrækkelig væsentlig til at berettige ophævelse. Vedrørende kamerafejlen havde den erhvervsdrivende tilbudt afhjælpning inden rimelig tid og uden omkostninger, hvorfor forbrugeren ved at afslå afhjælpningen havde fortabt retten til misligholdelsesbeføjelser. Forbrugeren havde også fortabt retten til at gøre indsigelse om antallet af paneler ved ikke at reklamere rettidigt. Fortrydelsesretten efter forbrugeraftalelovens kapitel 4 fandt anvendelse, og den var udøvet rettidigt, men eftersom forbrugeren udtrykkeligt havde samtykket til, at installationen blev påbegyndt inden fristens udløb, og var blevet oplyst om betalingsforpligtelsen, kunne hun pålægges at betale de rimelige installationsomkostninger efter forbrugeraftalelovens §§ 8, stk. 1, nr. 11 og 15, samt § 25. Rykkergebyrerne kunne derimod ikke kræves efter ren
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 10. juni 2026
Aftale om flytning. Spørgsmål om skader på indbo. Krav om erstatning
Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende at betale 7.200 kr. i erstatning til forbrugeren for en skade på et spisebord, der opstod under en flytning, med rente efter renteloven fra den 13. august 2024, samt 6.000 kr. i sagsomkostninger til Nævnenes Hus; klagegebyret på 400 kr. blev tilbagebetalt. Nævnet fandt på grundlag af en sagkyndig vurdering, at skaden var en typisk flytteskade forårsaget af den erhvervsdrivendes håndtering. Da en reparation ville forblive synlig og give et utilfredsstillende resultat, var den erhvervsdrivende ikke berettiget til alene at tilbyde reparation. Forbrugeren havde derfor krav på erstatning svarende til udgiften til udskiftning af bordpladen. At bordpladen senere udgik af produktion ændrede ikke resultatet, da forbrugeren havde undladt at bestille den sidste tilgængelige bordplade, efter at producenten havde oplyst om muligheden. Afgørelsen blev truffet efter de almindelige erstatningsbetingelser samt reglerne i renteloven og forbrugerklagelovgivningen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 10. juni 2026
Køb af tagsten. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse af købene og erstatning for udgifter til udskiftning af tagsten.
Forbrugerklagenævnet afviste klagen som uegnet til behandling og tilbagebetalte klagegebyret. Sagen angik, om købte tagsten og tilbehør var mangelfulde på grund af blandt andet fejl i overfladebehandlingen, buler, farveændringer og manglende færdigbehandling, samt om forbrugeren kunne ophæve købene og kræve erstatning for udgifter til udskiftning af taget. Nævnet fandt ikke, at sælgeren havde anerkendt mangler ved at videresende leverandørens tilbud om returtagning og fuld kreditering, idet leverandøren samtidig havde afvist, at der forelå mangler. Efter en sagkyndig besigtigelse og flere udtalelser kunne det ikke med tilstrækkelig sikkerhed fastslås, om tagstenene havde reklamationsberettigende mangler. Da det heller ikke var muligt at antage en egnet sagkyndig til en ny undersøgelse, var klagen uegnet til behandling efter forbrugerklagelovens § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, nr. 4. Nævnet henviste i begrundelsen desuden til købelovens § 75 b, nr. 1, og § 75 c, stk. 1, nr. 4, om salgsgenstandes aftalte og sædvanlige egenskaber.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 24. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.