Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
11 afgørelser om “vaskemaskine”
ElektronikAfgjort 5. december 2016Før lovændringen i 2022
Forbrugeren kunne ikke kræve ophævelse køb af vaskemaskine, da fejl ikke var værdiforringende
Forbrugeren krævede ophævelse eller omlevering af en vaskemaskine, da vaskemaskinen larmede voldsomt ved centrifugering. Vaskemaskinen blev undersøgt flere gange, men forbrugeren mente ikke, at fejlen blev afhjulpet. Den erhvervsdrivende afviste den seneste reklamation, da de ikke kunne konstatere fejl på vaskemaskinen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 10. juni 2026
Køb af vaskemaskine. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse af købet og tilbagebetaling af undersøgelses-gebyr, subsidiært erstatning
Forbrugerklagenævnet pålagde Erhvervsdrivende 1 at betale 1.095 kr. til forbrugeren med renter, svarende til det undersøgelsesgebyr, som forbrugeren havde betalt til Erhvervsdrivende 2 i forbindelse med en reklamation over en vaskemaskine. Klagen mod Erhvervsdrivende 2 blev afvist, fordi forbrugeren ikke havde reklameret over gebyret til dette selskab, før sagen blev indbragt for nævnet. Nævnet fandt ikke godtgjort, at vaskemaskinen var behæftet med en oplysningsmangel efter købelovens § 76, stk. 1, idet sælgeren ikke havde haft pligt til at undersøge, om problemerne med den tidligere vaskemaskine skyldtes et tilstoppet afløb. Sælgeren kunne som aftalepart uddelegere undersøgelsen, men kunne kun opkræve undersøgelsesgebyr, hvis forbrugeren forudgående udtrykkeligt var informeret om gebyret og dets størrelse og havde accepteret dette. Da dette ikke var godtgjort, havde forbrugeren krav på erstatning svarende til gebyret. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i købelovens § 76, stk. 1, § 78 b, stk. 1, nr. 1, forbrugerklagelovens § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, nr. 1, samt rentelovens §§ 3 og 5.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 28. september 2011Før lovændringen i 2022
Vaskemaskine efterlod sæberester i tøjet
Årsagen til, at vaskemaskinen efterlod sæberester i tøjet skyldtes minimal vandmængde til skylning. Vaskemaskinen var ikke mangelfuld.
Læs hele afgørelsen hos nævnetØvrigeAfgjort 30. september 2022Før lovændringen i 2022
Forbruger berettiget friholdelse for betaling af et undersøgelsesgebyr, eftersom den primære aftalepart forud for undersøgelsen ikke havde oplyst forbrugeren om gebyret eller dets størrelse.
En forbruger købte den 11. juni 2020 en vaskemaskine og reklamerede den 26. april 2021 over for erhvervsdrivende 1, der henviste forbrugeren til erhvervsdrivende 2. Den 27. april 2021 undersøgte erhvervsdrivende 2 vaskemaskinen på forbrugerens bopæl og afviste, at vaskemaskinen led af en mangel. Erhvervsdrivende 2 opkrævede herefter 1.445 kr. for undersøgelsen. Erhvervsdrivende 1 anførte under henvisning til erhvervsdrivende 2’s forretningsbetingelser, at forbrugeren havde accepteret undersøgelsesgebyret. Erhvervsdrivende 2 anførte yderligere, at det fremgik af brugsanvisningen for vaskemaskinen, at uberettiget tilkald af service ikke var omfattet af reklamationen. Nævnet fandt, at erhvervsdrivende 1 som forbrugerens primære aftalepart, var ansvarlig for reklamationen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at erhvervsdrivende 1 forud for undersøgelsen udtrykkeligt havde gjort forbrugeren opmærksom på, at hun kunne komme til at betale et undersøgelsesgebyr.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 23. maj 2005Før lovændringen i 2022
Fortrydelse af køb af vaskemaskine
En forbruger var – efter de da gældende regler i forbrugeraftaleloven - afskåret fra at fortryde købet af en vaskemaskine, som var blevet brugt til tøjvask.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 27. oktober 2014Før lovændringen i 2022
Forbrugeren var ikke berettiget til erstatning for skader på sin tørretumbler
Den erhvervsdrivende var ikke ansvarlig for skader på forbrugerens tørretumbler, som følge af, at forbrugeren ikke havde fjernet transportbeslag inden monteringen af sin vaskemaskine. Den erhvervsdrivende havde oplyst forbrugeren om, at transportbeslagene skulle fjernes inden brug.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
5 årig Totalservice-kontrakt var urimelig
En forbruger købte en vaskemaskine med en 5-årig »Total Service-kontrakt«. Da kontrakten på flere punkter var urimelig, blev nogle kontraktsvilkår tilsidesat, mens andre som følge af uklarhed blev fortolket til fordel for forbrugeren.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 24. februar 2005Før lovændringen i 2022
Tysk vaskeanvisning i et par uldbukser
Vaskeanvisning angav ved et symbol, at bukserne tålte vask på 30 grader med mindre mekanisk bearbejdning, mens det på tysk var anført, at de skulle vaskes på uldprogram. Bukserne ansås for mangelfulde, da de ikke tålte vask på 30 grader.
Fra afgørelsen: …var lavet af 96 % uld. Hun havde i overensstemmelse med vaskeanvisningen vasket bukserne i vaskemaskinen ved 30 grader. Bukserne havde herefter ændret karakter og sømmene var krympet. I buksernes renholdelsesanvisning…
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 28. august 2026
Køb af opvaskemaskine. Spørgsmål om bindende aftale og mangler. Krav om ophævelse af købet og erstatning samt friholdelse for betaling af undersøgelsesgebyr
Forbrugerklagenævnet har pålagt den erhvervsdrivende at betale 7.628,27 kr. til forbrugeren med renter, herunder 3.496,27 kr. tilbagebetaling af købesummen og 4.132 kr. i erstatning for selvrisiko ved en vandskade på gulvet, mod at forbrugeren stiller opvaskemaskinen til rådighed for afhentning. Forbrugeren er desuden friholdt for betaling af et undersøgelsesgebyr på 775 kr., og den erhvervsdrivende skal betale 6.000 kr. i sagsomkostninger, mens klagegebyret på 400 kr. tilbagebetales. Nævnet fandt, at der var indgået en bindende aftale om en fireårig garanti, og at et krav om onlineaktivering ikke kunne gøres gældende, fordi det ikke var klart fremhævet og var urimeligt efter aftalelovens §§ 36 og 38 c. Opvaskemaskinen var mangelfuld som følge af en fabrikationsfejl, og manglen var omfattet af garantien; da afhjælpning ikke var sket inden rimelig tid, kunne købet ophæves efter den dagældende købelovs § 78, dog med fradrag for forbrugerens nytte af maskinen. Lækagen medførte en produktskade, som udløste erstatningsansvar efter produktansvarslovens §§ 2 og 10 a samt almindelige erstatningsregler. Der blev ikke tilkendt erstatning for klagegebyrer.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 28. august 2026
Køb af opvaskemaskine. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse af købet, subsidiært omlevering
Forbrugeren fik ikke medhold i kravene om ophævelse af købet eller subsidiær omlevering af en opvaskemaskine. Nævnet afviste klagen vedrørende maskinens ben og bestikskuffe, fordi forbrugeren ikke havde reklameret over disse forhold over for den erhvervsdrivende, inden sagen blev indbragt for Mæglingsteamet for Forbrugerklager, jf. forbrugerklagelovens § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, nr. 1. For så vidt angår lågen lagde nævnet den sagkyndiges vurdering til grund, hvorefter lågen havde et defekt hængsel, og at der var tale om samme mangel ved samtlige reklamationer. Efter købelovens §§ 75 c, stk. 1, nr. 4, 78 a, stk. 4, 78 b, stk. 1, nr. 4, og 79, stk. 1, fandt nævnet, at den erhvervsdrivende var berettiget til et tredje og sidste afhjælpningsforsøg, hvorfor betingelserne for ophævelse eller omlevering ikke var opfyldt.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 29. november 2010Før lovændringen i 2022
Tilbud om afhjælpning inden for rimelig tid
Der var to forskellige fejl ved opvaskemaskinen, men da der blev tilbudt omlevering til en ny maskine inden for 1 måned, var det tilbudt inden for rimelig tid. Forbrugerens krav om ophævelse af købet var derfor uberettiget.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 24. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.