Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
32 afgørelser, nyeste først · side 1 af 2
Flytning og transportAfgjort 26. marts 2024
Erhvervsdrivende var bundet af fastprisaftale ved søfragt af køretøj, uagtet at selskabet havde angivet en cirka pris og havde taget forbehold for, at lokalfragten kunne blive dyrere.
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Forbrugeren friholdes for betaling af den del af fragtomkostningerne, der overstiger 29.939,50 kr. inkl. moms, samt eventuelle renter, udgifter til lagerleje og udgifter til transport til og fra den erhvervsdrivendes fjernlager.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger rettede den 15. juli 2021 henvendelse til den erhvervsdrivende med henblik på at indgå aftale om fragt af en bil fra Las Vegas til København. Den 19. juli 2021 kontaktede forbrugeren den erhvervsdrivende telefonisk, hvor han af den erhvervsdrivende blev gjort opmærksom på, at lokalfragten kunne blive dyrere, hvilket han accepterede og indgik aftalen. Den 27. november 2021 modtog forbrugeren den erhvervsdrivendes faktura i alt 3.765 USD. Herefter, og idet fakturaen ifølge forbrugeren ikke svarede til det aftale, reklamerede han den 2. december 2021. Nævnet lagde efter sagens oplysninger til grund, at forbrugeren havde accepteret at betale yderligere 50 USD for lokalfragt samt et højere momsbeløb end det anslåede beløb 4.700 kr. (5.334,50 kr.). Nævnet fandt det ikke godtgjort, at den erhvervsdrivende i forbindelse med aftalens indgåelse havde taget et gyldigt forbehold for, at transporten af bilen fra USA til Danmark kunne blive højere end 2.200 USD. Forbrugeren var herefter berettiget til friholdelse for betaling af den del af fragtomkostningerne, der oversteg det af ham allerede betalte beløb.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 2. juli 2021Før lovændringen i 2022
Et aftalevilkår om, at en voucher ikke kunne indløses til kontanter, var ikke gyldigt aftalt, idet indløsningsretten var forbrugerpræceptiv
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Den erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 4.627 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger købte den 10. februar 2020 en flybillet København - Los Angeles tur/retur med planlagt rejse den 14. april 2020 og hjemrejse den 25. april 2020. Den 21. marts 2020 fremsendte den erhvervsdrivende en e-mail til forbrugeren, hvor selskabet bl.a. rettede tilbud til forbrugeren om at ombooke rejsen til andre datoer eller få udstedt en voucher med en værdi svarende til den købte rejse. Forbrugeren anmodede i forlængelse heraf om at få udstedt en voucher. Det fremgik af vilkårene for voucheren, at den ikke kunne indløses til kontanter. Nævnets fandt, at voucheren var en ikke-vederlagsfri elektronisk tjeneste, som derfor i udgangspunktet kunne indløses til kontanter, jf. betalingslovens § 96. Flertallet fandt, at indløsningsretten efter § 96 ikke ved aftale kan fraviges til skade for en forbruger for så vidt angår ikke-vederlagsfrie elektroniske tjenester. Flertallet fandt herefter, at forbrugeren var berettiget til at få voucherens pålydende værdi på 4.627 kr. udbetalt.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 24. juni 2021Før lovændringen i 2022
E-mail fra erhvervsdrivende gav forbruger berettige forventninger om, at hendes flyvning var undergået væsentlige ændringer
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Den erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 2.361 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger købte den 1. marts 2020 tre flybilleter København - Rom tur/retur med planlagt udrejse den 13. april 2020 og hjemrejse den 18. april 2020. Den 13. marts 2020 frarådede Udenrigsministeriet alle ikke-nødvendige rejser til udlandet til og med den 13. april 2020. Den 21. marts 2020 sendte den erhvervsdrivende en mail til forbrugeren, hvor selskabet som følge af verdenssituationen kunne tilbyde forbrugeren bl.a. at ombooke rejsen eller få udstedt en voucher. Forbrugeren anmodede på baggrund af e-mailen om at få refundering af sine billetter. Den erhvervsdrivende udbetalte herpå alene skatter og afgifter, idet selskabet anførte, at forbrugeren selv havde aflyst rejsen, og derfor ikke var berettiget til refundering. Nævnet fandt, at forbrugeren havde haft en berettiget forventning om, at den erhvervsdrivende havde foretaget en væsentlig ændring i den planlagte afgang. Nævnet fandt herefter, at forbrugeren var berettiget til tilbagebetaling af restvederlaget på 2.361 kr.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 21. december 2016Før lovændringen i 2022
Forbrugeren kunne kræve erstatning for køb på flyrejse, da bagagen blev forsinket
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Forbrugeren er derfor berettiget til at få yderligere 2.725 kr. udbetalt til dækning af sine køb af fornødenheder.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren havde bestilt en flyrejse fra København til Berlin, men bagagen blev forsinket. Forbrugeren krævede erstatning for de køb, som han havde foretaget på rejsen. Den erhvervsdrivende ønskede kun delvist at erstatte tabet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 26. september 2016Før lovændringen i 2022
Forening var berettiget til at kræve købesummen tilbagebetalt af rejsebureauet grundet flyselskabets konkurs
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Foreningen er derfor berettiget til at få købesummen på 48.100 kr. tilbagebetalt af den erhvervsdrivende, fordi foreningen ikke modtog den ydelse, som den havde betalt for.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forening krævede købesummen for flybilletter tilbagebetalt af den erhvervsdrivende, grundet flyselskabets konkurs. Foreningen kunne anses som forbruger og erhvervsdrivende blev anset som aftalepart og dermed ansvarlig for tilbagebetalingen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 22. juni 2016Før lovændringen i 2022
Rejsebureau skulle betale erstatning til forbrugeren efter flyselskabets konkurs
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Nævnet har vurderet, at forbrugeren er berettiget til erstatning i overensstemmelse med sit krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende skulle erstatte forbrugerens tab, da forbrugerens flybilletter ikke kunne anvendes som følge af flyselskabets konkurs. Den erhvervsdrivende havde ikke tilstrækkeligt klart og tydeligt oplyst forbrugeren om, at den erhvervsdrivende ikke var aftalepart, men handlede på vegne af flyselskabet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 22. juni 2016Før lovændringen i 2022
Online rejsebureau skulle refundere købesummen til forbrugeren efter flyselskabets konkurs
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Forbrugeren er derfor berettiget til at få købesummen på 2.506 kr. tilbagebetalt af den erhvervsdrivende, fordi hun ikke modtog den ydelse, som hun havde betalt for.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende skulle tilbagebetale købesummen til forbrugeren for flybilletter, der ikke kunne anvendes som følge af flyselskabets konkurs. Den erhvervsdrivende havde ikke på deres hjemmeside tilstrækkeligt klart og tydeligt oplyst forbrugeren om, at den erhvervsdrivende ikke var aftalepart, men handlede på vegne af flyselskabet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 18. november 2015Før lovændringen i 2022
Dom Østre Landsret 18. november 2015
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Østre Landsret har i dag givet en forbruger medhold i, at rejsebureauet Goleif var forpligtet til at betale forbrugerens hjemrejseudgifter, da flyselskabet Cimber Sterling gik konkurs.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Østre Landsret har i dag givet en forbruger medhold i, at rejsebureauet Goleif var forpligtet til at betale forbrugerens hjemrejseudgifter, da flyselskabet Cimber Sterling gik konkurs. Dommen har betydning for behandlingen af 833 lignende flysager i Forbrugerklagenævnet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 20. marts 2012Før lovændringen i 2022
Flyafgang blev aflyst på grund af dårligt vejr
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Forbrugeren er berettiget til en erstatning på 2.752,39 kr., da det efter aflysningen ikke har været muligt for forbrugeren at begrænse udgifterne til hotel til mindre en tre nætter.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Rejsebureau hæftede for flyselskabs aflysning af flyafgang, da agentforbeholdet ikke kunne anses for vedtaget. Rejsebureauet var erstatningsansvarlig for udgifter til hotel.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 12. januar 2010Før lovændringen i 2022
Aftale om flytning blev annulleret
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Indklagede skal derfor dække merudgiften ved flytningen og erstatte klageren 5.619,75 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Da den erhvervsdrivende annullerede aftalen, måtte forbrugeren indgå aftale med et andet flyttefirma. Forbrugeren var berettiget til erstatning for prisforskellen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 5. januar 2010Før lovændringen i 2022
Opkrævning af kontrolafgift
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren fritages på denne baggrund for betalingen af kontrolafgiften.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren blev fritaget for betaling af kontrolafgift, da forbrugeren ikke havde fået tilstrækkelig klare oplysninger om billettens gyldighed.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 16. december 2009Før lovændringen i 2022
Ændring af hjemrejsedato
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er på denne baggrund berettiget til at få erstatning for merudgiften til en ny flybillet svarende til i alt 3.413,58 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Det fremgik ikke af vilkårene, at ændring af hjemrejsedato var betinget af, at der var plads på den pågældende bookingklasse. Forbrugeren var derfor berettiget til erstatning for merudgiften til en ny flybillet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 30. oktober 2009Før lovændringen i 2022
Udgifter til køb af indenrigsflybilletter på grund af togforsinkelse
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da indklagede ikke har tilbudt klageren et alternativ, f.eks. en taxa til Kastrup Lufthavn, er det nævnets opfattelse, at klageren er berettiget til at få erstattet udgifterne til indenrigsbilletterne.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende havde ikke tilbudt forbrugeren en alternativ transportmulighed til bestemmelsesstedet, og var derfor erstatningsansvarlig for udgifter til indenrigsflybilletter.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 14. september 2009Før lovændringen i 2022
Flyafgang aflyst på grund af flyselskabs konkurs
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Indklagede har ikke leveret den aftalte ydelse, og klageren er derfor berettiget til i forbindelse med hjemrejsen at få refunderet sine udgifter til køb af en ny flybillet, idet det bemærkes, at klageren efter omstændighederne må anses for at have overholdt sin tabsbegrænsningspligt.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Aftalen var indgået med rejsebureauet. Rejsebureauet var derfor erstatningsansvarlig for forbrugerens udgifter til ny hjemrejsebillet, selv om flyselskabet var gået konkurs.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 14. september 2009Før lovændringen i 2022
Rejsebureau havde ikke oplyst om visumregler
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da indklagede2 ikke har informeret klageren om visumreglerne har klageren krav på at få erstattet udgifterne til ændring af billetterne.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Da forbrugerens returrejse krævede et visum, havde rejsebureauet pligt til at oplyse om dette. Forbrugeren fik erstatning for gebyrer til ændringer af returbilletten.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 14. september 2009Før lovændringen i 2022
Manglende oplysning om ændret flyafgang
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“De rejsende er herefter berettigede til at få deres udgifter til nye flybilletter refunderet med fradrag af det beløb, som indklagede allerede har tilbagebetalt, idet de rejsende forinden købet af de nye flybilletter har forsøgt at kontakte indklagede med henblik på en afklaring af situationen og efter omstændighederne må anses for at have overholdt deres tabsbegrænsningspligt.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Rejsebureauet bar risikoen for, at forbrugeren ikke havde fået oplysninger om den ændrede flyafgang, og at de generelle betingelser ikke var tilstrækkelig klare. Forbrugeren fik derfor erstatning for udgifter til ny billet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 15. juli 2009Før lovændringen i 2022
Køb af 20 færgebilletter med udløbsdato
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da dette er sket med urette, foreligger der en væsentlig misligholdelse fra indklagedes side, og klageren er derfor berettiget til at hæve aftalen og kræve vederlaget på 988 kr. tilbagebetalt.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende kunne have krævet betaling for prisstigninger sket efter, at billetterne var udløbet. Da den erhvervsdrivende i stedet afviste at tage imod billetterne, var forbrugeren berettiget til at få pengene tilbage for de 8 ubrugte billetter.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 13. maj 2009Før lovændringen i 2022
Manglende udstedelse af flybilletter
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren har på denne baggrund krav på at få merudgiften til de nye flybilletter erstattet.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Rejsebureauet havde fremsendt 2 bekræftelser pr. mail, som gav forbrugeren grund til at tro, at det var tilstrækkelig rejsedokumentation. Forbrugeren fik derfor erstattet sine merudgifter til nye flybilletter.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 13. maj 2009Før lovændringen i 2022
Rejsebureau bundet af den annoncerede pris
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er på denne baggrund berettiget til tilbagebetaling af de 934 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Prisforbehold var ikke vedtaget. Da den forkerte pris trods forbrugerens reklamation fortsat fremgik af hjemmesiden, var rejsebureauet bundet af den annoncerede pris, selvom købet ikke blev gennemført pga. en teknisk fejl.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 13. maj 2009Før lovændringen i 2022
Krav om brug af både ud- og hjemrejse på returbillet
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Idet klageren således har været berettiget til at benytte hjemrejsen fra Casablanca, er klageren berettiget til at få halvdelen udgiften til den ubenyttede flybillet tilbage, da klageren ikke kunne benytte udrejsebilletten.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Vilkår i forretningsbetingelser blev ikke anset for vedtaget, da det var uklart formuleret, bydefuldt og ikke tilstrækkelig begrundet. Forbrugeren var derfor berettiget til at benytte hjemrejsebilletten selv om udrejsebilletten ikke var benyttet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 30. april 2009Før lovændringen i 2022
Manglende oplysning om flyaflysning
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er på denne baggrund berettiget til at få sine udgifter til en ny billet dækket og et afslag i prisen, som fastsættes skønsmæssigt til 400 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Rejsebureau og flyselskab var solidarisk ansvarlige efter lufthavnsloven for manglende information om aflyst fly. Forbrugeren fik afslag og erstatning for ekstraudgifter.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 30. april 2009Før lovændringen i 2022
Flyselskabet gik konkurs
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er på denne baggrund berettiget til ophævelse af købet.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Rejsebureauet havde solgt flybilletterne til forbrugeren og hæftede derfor for levering af ydelsen. Da flyrejsen ikke kunne leveres pga. flyselskabets konkurs, kunne forbrugeren få pengene tilbage.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 30. april 2009Før lovændringen i 2022
Returbillet blev annulleret pga. manglende bekræftelse
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er derfor berettiget til i forbindelse med hjemrejsen at få sine dokumenterede udgifter på i alt 4.599 kr refunderet, idet klageren, uanset at han ikke kontaktede bureauet inden køb af nye billetter, må anses for at have overholdt sin tabsbegrænsningspligt.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Det var ikke godtgjort, at forbrugeren var blevet orienteret om, at returbilletten skulle bekræftes 72 timer før afgang, så den erhvervsdrivende blev pålagt at erstatte udgifter til en ny billet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 30. april 2009Før lovændringen i 2022
Forhøjet pris på flybillet var den erhvervsdrivendes fejl
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er på denne baggrund berettiget til, at få ekstraudgiften på 2.418 kr. tilbagebetalt af indklagede 1, da indklagede 1 ikke har udstedt de oprindelige flybilletter rettidigt og derfor har købt dyrere flybilletter til klageren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende – rejsebureauet - måtte erstatte den efterfølgende prisstigning på de bestilte flybilletter, da stigningen skyldtes, at den erhvervsdrivende ikke havde udstedt billetterne rettidigt.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 30. april 2009Før lovændringen i 2022
Hjemrejse annulleret, da udrejse ikke blev anvendt
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da udgiftsbeløbet på 8.220 kr. under de givne omstændigheder findes rimeligt og påregneligt for indklagede, imødekommes klagerens krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Vilkår i forretningsbetingelser var bydefuldt og blev ikke anset for vedtaget. Forbrugeren havde derfor en berettiget forventning om at kunne benytte returbilletterne, hvorfor den erhvervsdrivende måtte erstatte forbrugerens udgifter til nye flybilletter.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 27. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.