Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
62 afgørelser, nyeste først · side 2 af 3
Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 26. marts 2024
Et årsabonnement kunne opsiges med et passende varsel, idet der i parternes aftale ikke var taget stilling til spørgsmålet om opsigelse.
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Den erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 3.000 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger indgik den 3. august 2021 aftale med den erhvervsdrivende om deltagelse i et 8-ugers bootcamp-forløb i august og september 2021. Forbrugeren konverterede den 3. oktober 2021 bootcamp-forløbet til et årsabonnement. Den 13. oktober 2021 pådragende forbrugeren sig en skade i knæet og fremsatte krav om ophævelse, idet der ikke fremgik noget om fortrydelse af årsabonnementer i de af selskabets tilsendte handelsbetingelser. Nævnet fandt, at de tilsendte handelsbetingelser, som forbrugeren blev tilsendt i forbindelse med aftaleindgåelse, måtte anses som vedtaget mellem parterne, trods, at tilsendelsen ifølge den
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 26. marts 2024
Køb af tjenesteydelse hos et folkeoplysningsforbund fandtes værende et forbrugerkøb og hermed omfattet af forbrugeraftaleloven.
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan ikke få medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger indgik den 7. juni 2022 aftale med en forening om deltagelse i Hatha Yoga-lektioner i perioden fra den 7. september 2022 til den 25. januar 2023. Den 5. september 2022 meddelte foreningen, at den planlagte underviser ikke havde mulighed for at varetage undervisningen. Forbrugeren meddelte, at hun ikke var interesseret i at deltage i kurset med en anden underviser, da kursets underviser havde været afgørende for hendes tilmelding, og hun krævede tilbagebetaling af vederlaget på 2.052 kr. Foreningen afviste kravet bl.a. under henvisning til, at forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret ikke fandt anvendelse på parternes aftale, idet foreningen ikke var erhvervsdrivende. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at foreningen måtte anses for erhvervsdrivende i relation til det udbudte yogakursus. Forbrugerklagenævnet havde herefter kompetence til at behandle sagen. Nævnet fandt imidlertid, at forbrugeren ikke var berettiget til at fortryde aftalen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 21. december 2023
Elektronisk gavekort var ikke forældet, og forbruger kunne kræve udbetaling af kortets restværdi.
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Den erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 1.400 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger fik udstedt et elekronisk gavekort på 1.850 kr. til brug hos den erhvervsdrivende den 8. februar 2020. Den 12. februar 2020 anvendte hun 450 kr. af kortets værdi. Da kortet ikke kunne læses, noterede en medarbejder gavekortets resterende værdi i den folder, som kortet var leveret i. Erhvervsdrivende beholdt herefter kortet. Den 6. september 2022 anmodede forbrugeren om at anvende restværdien hos erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende afviste kravet og anførte, at fristen for brug af gavekortet var udløbet. Nævnet fandt, at gavekortet måtte anses som en ikke-vederlagsfri elektronisk tjeneste, der kunne benyttes til at erhverve varer eller tjenesteydelser hos udstederen, og den erhvervsdrivende havde ikke godtgjort, at kortet kun havde en gyldighed på 1 år. Dansk rets almindelige forældelsesregler fandt derfor anvendelse, og forbrugeren var derfor berettiget til at få udbetalt kortes restværdi.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 21. december 2022
Forbruger berettiget til at fortryde købsaftale indgået på platformen Instagram, da forbrugeren ikke havde modtaget de nødvendige oplysninger om udøvelse af fortrydelsesretten.
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Den erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 1.300 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren indgik den 15. august 2020 over platformen Instagram en aftale med den erhvervsdrivende om at levere en makeupydelse den 22. maj 2022. Forbrugeren betalte hertil et depositum på 1.300 kr. for at bekræfte aftalen. Den erhvervsdrivende oplyste i denne forbindelse, at det kun var muligt at få tilbagebetalt depositummet, hvis der skete aflysning mindst 60 dage før det aftalte leveringstidspunkt. Den 29. marts 2021 oplyste forbrugeren, at hun ønskede at annullere den bestilte tid. Den erhvervsdrivende henviste til aflysningsbetingelserne, hvoraf det fremgik, at en aflysning skulle ske mindst 60 dage inden den aftale tid. Nævnet fandt, at den erhvervsdrivende ikke i forbindelse med aftalens indgåelse havde givet forbrugeren de oplysninger, som følger af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 9. Forbrugeren havde dermed gjort fortrydelsen gældende rettidigt, da fortrydelsesfristen end ikke var begyndt at løbe.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 27. juni 2022Før lovændringen i 2022
En forbruger havde selv ansvaret for indtastning af korrekt e-mailadresse på bolighjemmeside
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan ikke få medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger oprettede den 15. maj 2020 et abonnement på en bolighjemmeside og angav ved en fejl e-mailadressen sluttende på @hotmail.com.com. Den følgende dag forsøgte han at tilgå hjemmesiden uden held. Han reklamerede den 27. april 2021 til ejeren af hjemmesiden, fordi han siden den 19. maj 2020 var blevet opkrævet en månedlig abonnementsbetaling på 299 kr., uden at have haft adgang til bolighjemmesiden. Da forbrugeren ved oprettelsen af sin adgang til bolighjemmesiden var ansvarlig for at indtaste de korrekte oplysninger, fandt nævnet, at hans manglende adgang til hjemmesiden skyldtes forbrugerens egne forhold. Under de omstændigheder, og da forbrugeren har været nærmest til at reagere, hvis han var i tvivl om, hvorvidt hans oprettelse af adgang til bolighjemmesiden var sket korrekt, kunne forbrugeren ikke få medhold i det fremsatte krav.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 2. juli 2021Før lovændringen i 2022
Et aftalevilkår om, at en voucher ikke kunne indløses til kontanter, var ikke gyldigt aftalt, idet indløsningsretten var forbrugerpræceptiv
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Den erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 4.627 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger købte den 10. februar 2020 en flybillet København - Los Angeles tur/retur med planlagt rejse den 14. april 2020 og hjemrejse den 25. april 2020. Den 21. marts 2020 fremsendte den erhvervsdrivende en e-mail til forbrugeren, hvor selskabet bl.a. rettede tilbud til forbrugeren om at ombooke rejsen til andre datoer eller få udstedt en voucher med en værdi svarende til den købte rejse. Forbrugeren anmodede i forlængelse heraf om at få udstedt en voucher. Det fremgik af vilkårene for voucheren, at den ikke kunne indløses til kontanter. Nævnets fandt, at voucheren var en ikke-vederlagsfri elektronisk tjeneste, som derfor i udgangspunktet kunne indløses til kontanter, jf. betalingslovens § 96. Flertallet fandt, at indløsningsretten efter § 96 ikke ved aftale kan fraviges til skade for en forbruger for så vidt angår ikke-vederlagsfrie elektroniske tjenester. Flertallet fandt herefter, at forbrugeren var berettiget til at få voucherens pålydende værdi på 4.627 kr. udbetalt.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 24. juni 2021Før lovændringen i 2022
En forbruger var ikke berettiget til tilbagebetaling af fuldt vederlag efter aflysning af rejse
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren får ikke medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger købte den 17. juli 2019 to flybilletter København - Gran Canaria tur/retur med planlagt udrejse den 28. marts 2020 og hjemrejse den 18. april 2020. Den 11. marts 2020 varslede statsministeren på et pressemøde restriktioner i Danmark, som følge af Covid-19-situationen, og den 12. marts 2020 kontaktede forbrugerens datter den erhvervsdrivende telefonisk og afbestilte flybilletterne. Den 1. juni 2020 refunderede den erhvervsdrivende 488 kr. svarende til flybilletternes refunderbare skatter og afgifter. Nævnet lagde til grund, at den erhvervsdrivende på det tidspunkt, hvor forbrugeren afbestilte sine flybilletter, ikke havde aflyst den pågældende flyafgang, og at Udenrigsministeriet på det pågældende tidspunkt ikke frarådede ikke-nødvendige rejser til Gran Canaria. Nævnet fandt herefter, at forbrugeren ikke var berettiget til yderligere tilbagebetaling. Nævnet fandt endvidere, at forbrugeren ikke var forhindret i at rejse som følge af force majeure.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 24. juni 2021Før lovændringen i 2022
E-mail fra erhvervsdrivende gav forbruger berettige forventninger om, at hendes flyvning var undergået væsentlige ændringer
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Den erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 2.361 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger købte den 1. marts 2020 tre flybilleter København - Rom tur/retur med planlagt udrejse den 13. april 2020 og hjemrejse den 18. april 2020. Den 13. marts 2020 frarådede Udenrigsministeriet alle ikke-nødvendige rejser til udlandet til og med den 13. april 2020. Den 21. marts 2020 sendte den erhvervsdrivende en mail til forbrugeren, hvor selskabet som følge af verdenssituationen kunne tilbyde forbrugeren bl.a. at ombooke rejsen eller få udstedt en voucher. Forbrugeren anmodede på baggrund af e-mailen om at få refundering af sine billetter. Den erhvervsdrivende udbetalte herpå alene skatter og afgifter, idet selskabet anførte, at forbrugeren selv havde aflyst rejsen, og derfor ikke var berettiget til refundering. Nævnet fandt, at forbrugeren havde haft en berettiget forventning om, at den erhvervsdrivende havde foretaget en væsentlig ændring i den planlagte afgang. Nævnet fandt herefter, at forbrugeren var berettiget til tilbagebetaling af restvederlaget på 2.361 kr.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 24. juni 2021Før lovændringen i 2022
En forbruger var ikke berettiget til tilbagebetaling af fuldt vederlag, idet force majeure ikke forelå på tidspunktet for hans afbestilling
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan ikke få medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger købte den 29. oktober 2019 to flybilletter København - San Francisco tur/retur med planlagt udrejse den 12. marts 2020 og hjemrejse den 29. marts 2020. Den 7. marts 2020 opfordrede Udenrigsministeriet danskere, der planlagde rejse til USA, til at være "ekstra forsigtige". Natten til den 12. marts 2020 varslede USA et indrejseforbud for alle udenlandske statsborgere, som havde befundet sig Schengen-området inden for 14 dage forud for indrejse, som ville træde i kraft den 14. marts 2020 kl. 4:59 dansk tid. Forbrugeren afbestilte sine flybilletter om formiddagen den 12. marts 2020, og om eftermiddagen kl. 15:27 frarådede Udenrigsministeriet alle ikke-nødvendige rejser til USA. Den 20. marts 2020 tilbagebetalte den erhvervsdrivende 628 kr. i refunderbare skatter og afgifter. Nævnet fandt, at forbrugeren ikke var berettiget til yderligere tilbagebetaling, idet han selv havde aflyst flyrejsen, og ikke var forhindret i at rejse på grund af force majeure.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 6. maj 2019Før lovændringen i 2022
Vilkår om fysisk fremmøde for opsigelse af fitnessabonnement var urimeligt
I henhold til den erhvervsdrivendes aftalevilkår skulle opsigelse af fitnessabonnementet ske ved, at forbrugeren ved fysisk fremmøde i det center, hvor han var indmeldt, udfyldte af en blanket. Forbrugeren havde fremsendt sin opsigelse til den erhvervsdrivende per mail. Nævnet vurderede, at vilkåret om krav om fysisk fremmøde, som betingelse for opsigelse af fitnessabonnementsaftalen, måtte anses for at være urimeligt og lagde herved vægt på, at der som udgangspunkt ikke kan stilles formkrav til en opsigelse, og at der ikke foreligger oplysninger om saglige hensyn, der i tilstrækkelig grad kan begrunde vilkåret.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 25. maj 2018Før lovændringen i 2022
Forbrugerklagenævnet havde ikke kompetence til at behandle en sag om en tjenesteydelse, da der ikke var tale om en forbrugeraftale
Forbrugerklagenævnets flertal vurderede på baggrund af forbrugerens egne oplysninger om formålet med købet af huset og den faktuelle anvendelse heraf, at forbrugeren i relation til aftalen med den erhvervsdrivende ikke kunne anses for hovedsageligt at have handlet uden for sit erhverv. Forbrugeren indgik i forbindelse med overtagelsen af et hus den 1. maj 2016 aftale med den erhvervsdrivende om en gennemgang af huset. Efter at have fået udført nogle håndværksmæssige opgaver på ejendommen, indgik parterne endvidere aftale om en gennemgang af det udførte arbejde og udarbejdelse af en skriftlig rapport. Den erhvervsdrivende fakturerede efter udarbejdelsen forbrugeren 6.955,94 kr. Forbrugeren reklamerede over, at ydelsen var mangelfuld og at prisen ikke var sædvanlig og rimelig og krævede friholdelse for betaling. Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens krav.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 21. december 2017Før lovændringen i 2022
Forbrugeren kunne ikke kræve tilbagebetaling af abonnement, rykkergebyr og opkrævning for teknikerbesøg, idet det ikke var godtgjort, at den leverede ydelse ikke var fagmæssig korrekt
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan derfor ikke få medhold i det fremsatte krav om tilbagebetaling af vederlaget vedrørende abonnement på kabel-tv for fire måneder, et rykkergebyr og opkrævning for et teknikerbesøg.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende var rette aftalepart. Forbrugeren reklamerede til den erhvervsdrivende over, at der var fejl i signalet. Den erhvervsdrivende sendte en tekniker ud og fandt ingen fejl. Forbrugeren krævede herefter tilbagebetaling af abonnement, rykkergebyr og opkrævning for teknikerbesøg. Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens krav.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 28. oktober 2013Før lovændringen i 2022
Aftale om avisabonnement indgået med telefonsælger
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Forbrugeren gives derfor medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende kunne ikke automatisk lade abonnementet fortsætte, da forbrugeren ikke var tydeligt oplyst om, at der var tale om et løbende abonnement. Det var ikke tilstrækkeligt på fakturaen at henvise til abonnementsvilkårene på den erhvervsdrivendes hjemmeside
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 14. maj 2012Før lovændringen i 2022
Prisstigning
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“På denne baggrund er det nævnets vurdering, at forbrugeren ikke kan gives medhold i sit fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Fremlæggelse af et autogeneret brev var tilstrækkeligt til at bevise, at brevet var blevet afsendt. Det var bevist, at forbrugeren havde modtaget oplysning om prisstigningen
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 23. december 2011Før lovændringen i 2022
Forbrugerklagenævnet kunne behandle klage over en landinspektør
Forbrugerklagenævnet kunne behandle en klage over en landinspektør, da det udførte arbejde var af overvejende juridisk karakter.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 25. marts 2009Før lovændringen i 2022
Ophævelse af fitnesskontrakt
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Det er nævnets vurdering, at der i det konkrete tilfælde foreligger en usaglig og urimelig anvisning, og nævnet finder derfor, at indklagede har misligholdt kontrakten, hvorfor klageren er berettiget til at hæve kontrakten pr. 1. april 2008.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Det var en urimelig og usaglig anvisning, at den erhvervsdrivende forbød forbrugerens brug af en T-shirt med den tidligere ejers logo på, og forbrugeren kunne derfor hæve kontrakten.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 5. december 2007Før lovændringen i 2022
Prisstigning på fitnessabonnement
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da indklagede har nægtet klageren adgang til fitnesscenteret til den gældende pris, finder nævnet, at der foreligger en sådan misligholdelse af aftalen, at klageren er berettiget til at opsige fitnessabonnementet med øjeblikkelig virkning. Klageren skal derfor have tilbagebetalt medlemskontingentet for 3 måneder, dvs. i alt 1.137 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Et fitnesscenter havde ikke varslet en prisstigning på et abonnement, således at forbrugeren kunne opsige aftalen, inden prisstigningen trådte i kraft. Da forbrugeren blev nægtet adgang til fitnesscentret, fordi han ikke ville betale den forhøjede pris i opsigelsesperioden, kunne aftalen ophæves.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 16. februar 2007Før lovændringen i 2022
Opsigelse af fitnessabonnement der var tegnet i forlængelse af et 12 måneders abonnement
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren har derfor været berettiget til - som sket - at opsige forholdet den 30. august 2005 med virkning fra 1. september 2005, og klageren fritages derfor for at betale yderligere beløb til indklagede.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Efter en konkret fortolkning af kontrakten kunne den opsiges efter 1 måned. Nævnet bemærkede samtidig, at forbrugeraftalelovens § 25 ikke kunne omgås ved indgåelse af 1-årige kontrakter som ved udløb løbende fornys med yderligere 1 år.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 31. maj 2006Før lovændringen i 2022
Uopsigelig aftale kunne ikke ændres til skade for forbrugeren
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Nævnet finder herefter, at klageren ikke er forpligtet til at acceptere den omtvistede prisstigning.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En abonnementsaftale kunne ifølge vilkårene ikke opsiges af udbyderen. Udbyderen var derfor bundet af en prisreguleringsklausul, som indgik i aftalen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 25. november 2004Før lovændringen i 2022
Stor stigning i prisen for kabel tv
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Under hensyn hertil samt til, at klageren har mulighed for at vælge en billigere programpakke, finder nævnet, at klageren ikke har krav på at fastholde de oprindeligt aftalte prisvilkår, men at indklagede har været berettiget til at hæve prisen med et passende varsel som led i indklagedes almindelige prisharmoniseringspolitik.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
TDC Kabel TV kunne hæve prisen til den normale listepris, selv om forbrugeren i 1989 havde betalt en merpris for tilslutningen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 15. september 2004Før lovændringen i 2022
Opsigelse efter 6 måneder af en 12-måneders træningsaftale med et fitnesscenter
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Nævnet finder herefter og efter en samlet afvejning af de modstående hensyn, at vilkåret om, at aftalen ikke kan opsiges de første 12 måneder, må anses for unødigt byrdefuldt, og at det derfor bør lempes i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36, således at forbrugeren kan komme ud af aftaleforholdet med et rimeligt varsel.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger mistede interessen for at træne i fitnesscentret som følge af ændrede arbejdsforhold. Aftalevilkåret blev lempet, så forbrugeren kunne opsige med 3 måneders varsel.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 15. september 2004Før lovændringen i 2022
Ubegrundet opsigelse af medlemskab af et fitnesscenter efter en uge
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Da forbrugeren allerede har betalt 980 kr., og da prisen for den erhvervsdrivendes tremåneders abonnement efter det oplyste er 1.790 kr., skal forbrugeren herefter betale et yderligere beløb på 810 kr. til indklagede.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende tilbød forbrugeren at blive stillet som om der var indgået aftale om et 3 måneders abonnement i stedet. Ikke urimeligt at månedsprisen var højere end månedsprisen for et årsabonnement.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 15. september 2004Før lovændringen i 2022
Aftale om 12-måneders træning i et fitnesscenter
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Forbrugeren - som har opsagt aftalen og betalt til og med den 20. december 2002 - fritages herefter i overensstemmelse med sit krav for at betale for de resterende 6 måneder.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Vilkåret om 12 måneders binding blev efter en samlet vurdering lempet således, at forbrugeren kunne opsige aftalen efter 6 måneder.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 22. juli 2004Før lovændringen i 2022
Uklare prisoplysninger ved dørsalg af bøger
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Aftalen er herefter ikke bindende for klageren, hvorfor klageren fritages for sin betalingsforpligtelse i henhold til denne, ligesom der skal ske tilbagelevering af allerede udvekslede ydelser.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Aftale om levering af bøger indgået ved dørsalg. Forbrugeren havde ikke fortrudt aftalen rettidigt. Efter omstændighederne, herunder at der ikke var givet klare oplysninger om prisen for de bøger forbrugeren mindst var forpligtet til at aftage, fandt Forbrugerklagenævnet, at det var urimeligt og i strid med redelig handlemåde at gøre aftalen gældende
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 21. juni 2004Før lovændringen i 2022
Opsigelse af en aftale om træning i 12 måneder i et fitnesscenter
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Nævnet finder herefter, at der efter en samlet afvejning af hensynet til begge parter bør tilkomme klageren en delvis tilbagetrædelsesret fra den indgåede aftale, således at klageren stilles som om, klageren havde bestilt 3 måneders træning til en samlet pris af 1.375 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Efter en samlet vurdering af hensynet til forbrugeren og den erhvervsdrivende kunne forbrugeren træde tilbage fra aftalen, således at han blev stillet, som om han havde tegnet et 3 måneders abonnement.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 27. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.