Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 24. juni 2021Før lovændringen i 2022
En forbruger var ikke berettiget til tilbagebetaling af fuldt vederlag efter aflysning af rejse
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren får ikke medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger købte den 17. juli 2019 to flybilletter København - Gran Canaria tur/retur med planlagt udrejse den 28. marts 2020 og hjemrejse den 18. april 2020. Den 11. marts 2020 varslede statsministeren på et pressemøde restriktioner i Danmark, som følge af Covid-19-situationen, og den 12. marts 2020 kontaktede forbrugerens datter den erhvervsdrivende telefonisk og afbestilte flybilletterne. Den 1. juni 2020 refunderede den erhvervsdrivende 488 kr. svarende til flybilletternes refunderbare skatter og afgifter. Nævnet lagde til grund, at den erhvervsdrivende på det tidspunkt, hvor forbrugeren afbestilte sine flybilletter, ikke havde aflyst den pågældende flyafgang, og at Udenrigsministeriet på det pågældende tidspunkt ikke frarådede ikke-nødvendige rejser til Gran Canaria. Nævnet fandt herefter, at forbrugeren ikke var berettiget til yderligere tilbagebetaling. Nævnet fandt endvidere, at forbrugeren ikke var forhindret i at rejse som følge af force majeure.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse. Afgørelsen er fra før 1. oktober 2022, hvor købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret.