Abonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 27. juni 2022Før lovændringen i 2022
En forbruger havde selv ansvaret for indtastning af korrekt e-mailadresse på bolighjemmeside
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan ikke få medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger oprettede den 15. maj 2020 et abonnement på en bolighjemmeside og angav ved en fejl e-mailadressen sluttende på @hotmail.com.com. Den følgende dag forsøgte han at tilgå hjemmesiden uden held. Han reklamerede den 27. april 2021 til ejeren af hjemmesiden, fordi han siden den 19. maj 2020 var blevet opkrævet en månedlig abonnementsbetaling på 299 kr., uden at have haft adgang til bolighjemmesiden. Da forbrugeren ved oprettelsen af sin adgang til bolighjemmesiden var ansvarlig for at indtaste de korrekte oplysninger, fandt nævnet, at hans manglende adgang til hjemmesiden skyldtes forbrugerens egne forhold. Under de omstændigheder, og da forbrugeren har været nærmest til at reagere, hvis han var i tvivl om, hvorvidt hans oprettelse af adgang til bolighjemmesiden var sket korrekt, kunne forbrugeren ikke få medhold i det fremsatte krav.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse. Afgørelsen er fra før 1. oktober 2022, hvor købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret.