Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
289 afgørelser, nyeste først · side 8 af 12
ElektronikAfgjort 17. oktober 2006Før lovændringen i 2022
Køb af telefon og abonnement
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klagerens krav om ophævelse af købet er derfor berettiget.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger, der havde købt en mobiltelefon og et abonnement, var berettiget til at hæve købet af telefonen og abonnementet. Ophævelse af abonnementsaftalen havde dog kun virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen blev hævet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 24. juli 2006Før lovændringen i 2022
Dvd-brænder havde en anden fejl end den, der var klaget over
Den fejl, en forbruger specifikt havde klaget over, kunne ikke konstateres. Den erhvervsdrivende kunne derfor afværge forbrugerens krav om ophævelse ved at tilbyde ombytning.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 30. juni 2006Før lovændringen i 2022
Salg til medarbejder var forbrugerkøb
En medarbejder købte et tv til indkøbspris af sin arbejdsgiver, der solgte el-apparater en gros. Varen var til privat brug, og salget var sket som led i den erhvervsdrivendes erhverv. Der var derfor tale om et forbrugerkøb.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 30. juni 2006Før lovændringen i 2022
Køb af computerskærm på internettet
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren har som følge heraf krav på at få tilbagebetalt købesummen på 3.266,26 kr., jf. forbrugeraftalelovens § 21, stk. 2.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Købet kunne fortrydes, selv om skærmen var afprøvet. Tvist om, hvorvidt skærmen var ridset allerede ved leveringen, måtte afgøres efter købelovens regler, hvorefter fejl, der viser sig inden 6 måneder efter leveringen, formodes at have været til stede på leveringstidspunktet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 30. juni 2006Før lovændringen i 2022
Afhjælpning inden rimelig tid af fejl ved computer
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Da indklagede hele tiden har vist vilje til at afhjælpe fejlen, som har været svær at finde, og da den tilbudte udskiftning af bundkortet må formodes at løse problemet, findes indklagede efter omstændighederne at være berettiget til endnu et afhjælpningsforsøg.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende havde efter omstændighederne ret til at foretage et tredje afhjælpningsforsøg, da manglen havde været periodisk og meget vanskelig at finde.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. maj 2006Før lovændringen i 2022
To børns bestilling af indholdstakserede sms fra en hjemmeside
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Nævnet lægger på den anførte baggrund til grund, at klagerens børn har været bibragt det berettigede indtryk, at det, som de bestilte, var gratisydelser, og det følger allerede heraf, at indklagede 2 ikke er berettiget til at afkræve klageren noget vederlag for ydelserne.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En far skulle ikke betale for ringetoner og spil, fordi udbyderens markedsføring havde bibragt børnene det indtryk, at ydelserne var gratis.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 9. marts 2006Før lovændringen i 2022
Urigtige oplysninger i annonce om komfurs egenskaber
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Nævnet finder herefter, at klageren er berettiget til en erstatning på 1.500 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Købet blev hævet, da komfuret blev anset for mangelfuldt, og forbrugeren havde krav på erstatning, svarende til forskellen mellem købesummen og prisen for et tilsvarende komfur med de lovede egenskaber.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 6. februar 2006Før lovændringen i 2022
Urigtige oplysninger i en tilbudsavis
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Manglen ved komfuret findes dog at nedsætte dettes værdi for klageren i forhold til, hvad klageren har været berettiget til at forvente, og klageren findes derfor at have krav på et passende prisafslag i medfør af købelovens § 78, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastsætter skønsmæssigt dette afslag til 4.000 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger kunne ikke på grund af urigtige oplysninger i salgsmateriale kræve, at sælgeren af komfuret skulle ombytte det til et andet og dyrere komfur eller forlange erstatning. Mindre afslag i købesummen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 6. februar 2006Før lovændringen i 2022
Fortrydelse af køb af telefon via internettet
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Indklagede har derfor haft pligt til at tilbagebetale købesummen snarest muligt og senest 30 dage efter, at indklagede blev givet mulighed for at undersøge salgsgenstanden, jf. herved forbrugeraftalelovens § 21, stk. 3.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende afviste at tage telefonen tilbage, da den angiveligt var ridset. Det påhvilede den erhvervsdrivende at godtgøre, at telefonen var ridset, og at den derfor ikke kunne tilbageleveres i væsentlig samme stand.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. januar 2006Før lovændringen i 2022
Fejl ved computer ombyttet af garantigiver
Sælgeren hæftede kun for fejl, hvis såvel den oprindeligt leverede computer som den ombyttede computer havde været behæftet med en oprindelig mangel.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 23. januar 2006Før lovændringen i 2022
Vare købt på internettet blev hentet i butikken
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren har i det hele opfyldt lovens betingelser for at fortryde købet og har krav på at få tilbagebetalt købesummen mod udlevering af dvd-afspilleren, jf. lovens § 12 c, stk. 2.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Er en aftale om køb indgået via den erhvervsdrivendes hjemmeside, har forbrugeren 14 dages fortrydelsesret, uanset om forbrugeren efterfølgende afhenter varen på den erhvervsdrivendes forretningssted
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 5. december 2005Før lovændringen i 2022
Uanmodet henvendelse om støvsugerkøb
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klagerens krav, om at købet og finansieringsaftalen skal anses for uforbindende, er derfor berettiget.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Udfyldelse af en blanket med henblik på deltagelse i en konkurrence. Blanketten indeholdt ikke en udtrykkelig og utvetydig anmodning fra forbrugerne om at blive ringet op.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 5. december 2005Før lovændringen i 2022
Uanmodet henvendelse til en forbruger
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klagernes indsigelse, om at købet og finansieringsaftalen er ugyldige, er derfor berettiget.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Udfyldelse af en blanket med henblik på deltagelse i en konkurrence. Blanketten indeholdt ikke en udtrykkelig og utvetydig anmodning fra forbrugeren om at blive ringet op.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 15. november 2005Før lovændringen i 2022
Batteri i bærbar computer kollapsede efter 8 måneder
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er berettiget til en erstatning på 1.300 kr. svarende til prisen for et nyt batteri jf. herved købelovens § 80, stk. 1, nr. 2.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Ukorrekt opladning og brug var formentlig årsag til, at batteriet kollapsede. Da sælgeren ikke havde givet de nødvendige oplysninger om brug og vedligeholdelse af batteriet, blev computeren anset for mangelfuld.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 29. september 2005Før lovændringen i 2022
Fortolkning af prisgaranti
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Nævnet finder derfor at klageren har krav på at få udbetalt prisdifferencen på 1.444 kr. i henhold til prisgarantien.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Metro blev anset for at være ”en konkurrent” til en stor detailhandelskæde.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 15. september 2005Før lovændringen i 2022
Garantikrav kunne kun rettes mod producenten
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Da klageren dermed ikke har godtgjort, at computeren er behæftet med en mangel, kan der ikke gives klageren medhold i, at indklagede har haft pligt til at undersøge og forsøge at reparere computeren eller til at videresende computeren til producenten.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Det var ikke bevist, at en lommecomputer var mangelfuld. Den erhvervsdrivende, der havde solgt computeren uden at henvise til producentens garanti, kunne efter omstændighederne ikke pålægges at videresende computeren til producenten.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 7. september 2005Før lovændringen i 2022
Revner i backcover på bærbar computer
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Nævnet finder under disse omstændigheder ikke, at manglen kan betegnes som så væsentlig, at den berettiger klageren til at hæve købet. Klageren har i stedet krav på at få et passende afslag i købesummen, jf. købelovens § 78, stk. 1, nr. 3. Dette afslag fastsættes skønsmæssigt til 2.500 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Da det ikke var muligt at afhjælpe manglen, kunne forbrugeren ikke hæve i medfør af § 78, stk. 4. Da computeren i kraft af den erhvervsdrivendes tidligere reparationer, havde været anvendelig i en væsentlig del af dens forventede brugsperiode, ansås manglen ikke for væsentlig.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 7. september 2005Før lovændringen i 2022
Køb af computer sammensat efter forbrugerens ønske
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da klageren således har fortrudt købet rettidigt, har indklagede pligt til at tilbagebetale det beløb på 1.000 kr., som indklagede har afkrævet klageren i afbestillingsgebyr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Køb via internettet af computer sammensat efter forbrugerens ønske kunne ikke karakteriseres som et bestillingskøb (tilvirkningskøb) efter forbrugeraftaleloven.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 8. august 2005Før lovændringen i 2022
Køb af telefon der havde været solgt før
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Nævnet kan på denne baggrund ikke give klageren medhold i, at den solgte telefon er behæftet med en mangel i købelovens forstand.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Det blev ikke anset for en mangel ved en telefon, at den kortvarigt forud for salget havde været udleveret til en anden kunde, når telefonen ikke var brugspåvirket.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 20. juli 2005Før lovændringen i 2022
Revne i glaskande gav afslag i prisen på kaffemaskine
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Nævnet finder, at manglen berettiger klageren til et passende afslag i købesummen, jf. købelovens § 78, stk. 1, nr. 3, svarende til den oplyste pris for en glaskande af den omhandlede art.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Da en forbruger afkalkede sin kaffemaskine i overensstemmelse med brugsanvisningen, fremkom en revne i glaskanden. Den erhvervsdrivende afkræftede ikke formodningen for, at der var spændinger i glasset på leveringstidspunktet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 6. juli 2005Før lovændringen i 2022
Køb af høreapparater
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da det har påhvilet indklagede at sikre sig bevis for, at klageren har accepteret at give afkald på at få det offentlige tilskud tilbagebetalt, og da indklagede ikke har godtgjort, at dette er tilfældet, har indklagede pligt til også at betale den del af købesummen tilbage til klageren, som udgøres af det offentlige tilskud”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
To høreapparatsælgere, der, efter at køberne havde reklameret over fejl ved høreapparaterne, havde taget disse tilbage, havde accepteret handlens tilbagegang og var dermed forpligtet til at tilbagebetale hele købesummen, idet de ikke kunne godtgøre, at andet var aftalt.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 17. juni 2005Før lovændringen i 2022
Komfur kunne ikke tilsluttes eksisterende installationer
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Indklagede skal herefter betale 2.259 kr. til klageren”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende burde have oplyst forbrugeren om, at tilslutning af det komfur, forbrugeren havde købt, forudsatte en el-installation med 3 faser.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 9. juni 2005Før lovændringen i 2022
Produktnøgle til styresystem var bortkommet
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Klageren er efter disse nævnsmedlemmers opfattelse som følge heraf berettiget til et passende afslag i prisen, jf. købelovens § 78, stk. 1, nr.3. Dette afslag fastsættes på baggrund af oplysninger om prisen på et nyt styresystem skønsmæssigt til 1.100 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En computer blev anset for mangelfuld, da sælgeren ikke havde oplyst, at produktnøglen ikke, som anbefalet af producenten, var påklæbet computeren men lå løst blandt de papirer, der fulgte med ved købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 9. juni 2005Før lovændringen i 2022
Reklamation behandlet som forsikringssag
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Indklagede skal derfor tilbagebetale den opkrævede selvrisiko på 550 kr. til klageren”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende var ikke berettiget til at behandle forbrugerens reklamation over fejl på en bærbar computer som en forsikringssag og opkræve selvrisiko.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 1. juni 2005Før lovændringen i 2022
Fortrydelse af telefonabonnement der var taget i brug
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Efter lovens § 12 c (nu § 21) kan indklagede herefter ikke gøre noget krav gældende i henhold til abonnementsaftalen mod klagerne og er forpligtet til at tilbagebetale, hvad de har betalt i henhold til aftalen.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Fortrydelsesretten var ikke faldet bort, da teleudbyderen ikke på tilstrækkelig klar måde havde sikret sig samtykke til at påbegynde udførelsen inden fortrydelsesfristens udløb, jf. forbrugeraftalelovens § 12, stk. 2.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 25. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.