Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
289 afgørelser, nyeste først · side 5 af 12
ElektronikAfgjort 21. december 2011Før lovændringen i 2022
Køb af espressomaskine
Forbrugeren kunne ikke kræve omlevering, da espressomaskinen var udgået af produktion, og omlevering var derfor umulig for den erhvervsdrivende.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 19. december 2011Før lovændringen i 2022
Batteri til robotstøvsuger holdt op med at virke
Den erhvervsdrivende havde ikke pligt til at oplyse forbrugeren om batteriets levetid, da det måtte anses for almindelig kendt, at batterier er en sliddel.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 27. oktober 2011Før lovændringen i 2022
Køb af harddiskoptager uden digital modtager
Den erhvervsdrivende burde have vidst, at fremtidens tv-signal var digitalt. Derfor burde den erhvervsdrivende ved købet i 2010 have oplyst forbrugeren om, at harddiskoptageren var analog, og den ikke kunne bruges til at optage fra digitale tv-kanaler. Forbrugeren var derfor berettiget til at ophæve købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 28. september 2011Før lovændringen i 2022
Vaskemaskine efterlod sæberester i tøjet
Årsagen til, at vaskemaskinen efterlod sæberester i tøjet skyldtes minimal vandmængde til skylning. Vaskemaskinen var ikke mangelfuld.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 28. september 2011Før lovændringen i 2022
Værdifuldt headset gik i stykker under flyrejse
Det er almindelig kendt, at indtjekket bagage kan blive håndteret hårdhændet under transporten. Forbrugeren var på den baggrund ikke berettiget til erstatning for det ødelagte headset.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 22. september 2011Før lovændringen i 2022
Tegning af TV tillægsabonnement ændrede opsigelsesvarslet for hovedabonnementet
Den erhvervsdrivende var ikke berettiget til ensidigt at ændre opsigelsesvarslet for hovedabonnementet. Vilkårene for opsigelse af tillægsabonnementet var uklare, og forbrugeren var derfor berettiget til at opsige begge abonnementer med 3 måneders varsel.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 5. september 2011Før lovændringen i 2022
Køb af Full HD tv
Da forbrugeren købte et tv i sommeren 2008, lagde hun vægt på, at tv’et var et Full HD tv og ikke kun HD Ready. Da det på købstidspunktet ikke var almindelig kendt, at betegnelsen Full HD alene relaterede sig til skærmopløsningen, havde forbrugeren en berettiget forventning om, at tv’et kunne modtage kanaler i HD uden tilslutning af en ekstern modta-gerboks. Forbrugeren var derfor berettiget til at ophæve købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 5. september 2011Før lovændringen i 2022
Køb af tv uden digital modtager
Den erhvervsdrivende burde have vidst, at fremtidens tv-signal var digitalt. Derfor burde den erhvervsdrivende ved købet i 2008 have oplyst forbrugeren om, at tv’et var analogt, og at forbrugeren kun kunne se digitalt tv ved at tilslutte en ekstern modtagerboks. Forbrugeren var derfor berettiget til at ophæve købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 30. juni 2011Før lovændringen i 2022
Prisfejl på plæneklipper bandt den erhvervsdrivende
Den erhvervsdrivende havde ikke bevist, at forbrugeren var i ond tro ved bestillingen. Aftalen var derfor bindende
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 30. juni 2011Før lovændringen i 2022
Forbruger modtog en ekstra mobiltelefon ved en fejl
Forbrugeren var ikke berettiget til at bortsælge mobiltelefonen, da han var bekendt med, at den var leveret ved en fejl
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 11. marts 2011Før lovændringen i 2022
Fejl i pris på hjemmeside bandt ikke erhvervsdrivende
Den oplyste pris var ikke bindende for den erhvervsdrivende, da forbrugeren var i ond tro ved bestillingen
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 11. marts 2011Før lovændringen i 2022
Prisskilt i forretning var et bindende tilbud
Sælgeren have ikke bevist, at forbrugeren var i ond tro og blev derfor bundet af prisen, der fremgik af prisskiltet i forretningen
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 11. marts 2011Før lovændringen i 2022
Fejl i pris på hjemmeside bandt erhvervsdrivende
Den erhvervsdrivende havde ikke bevist, at forbrugeren var i ond tro ved bestillingen. Aftalen var derfor bindende
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 11. februar 2011Før lovændringen i 2022
Alarmsystem var tilbehør til fast ejendom
Et alarmsystem blev anset for at være tilbehør til fast ejendom, uanset at alarmsystemets enheder kunne flyttes rundt i huset. Forbrugerklagenævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle klagen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 29. november 2010Før lovændringen i 2022
Tilbud om afhjælpning inden for rimelig tid
Der var to forskellige fejl ved opvaskemaskinen, men da der blev tilbudt omlevering til en ny maskine inden for 1 måned, var det tilbudt inden for rimelig tid. Forbrugerens krav om ophævelse af købet var derfor uberettiget.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 28. oktober 2010Før lovændringen i 2022
Køb af bærbar computer med svensk styresystem
Uanset hvem der havde indstillet computeren til svensk styresystem, var det ikke åbenbart for forbrugeren, at salgsværdien blev formindsket, da computeren blev taget i brug. Fortrydelsesretten kunne derfor ikke indskrænkes, og forbrugeren havde ret til at fortryde købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 28. oktober 2010Før lovændringen i 2022
Køb af bærbar computer blev fortrudt efter opstart
Det var ikke åbenbart for forbrugeren, at salgsværdi blev formindsket ved aktivering af styresystemet. Fortrydelsesretten kunne derfor ikke indskrænkes i forretningsbetingelserne, og forbrugeren havde ret til at fortryde købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 28. oktober 2010Før lovændringen i 2022
Køb af satellitboks med tv-abonnement
Den erhvervsdrivende burde have oplyst tydeligt, at satellitboksen kun kunne anvendes med et abonnement hos den erhvervsdrivende. Satellitboksen blev derfor anset for mangelfuld.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 29. september 2010Før lovændringen i 2022
Fortrydelse af køb af tv reserveret på den erhvervsdrivendes hjemmeside
En aftalt fortrydelsesret blev fortolket i lyset af forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret. Den erhvervsdrivende kunne derfor ikke betinge den aftalte fortrydelsesret af, at varen ikke var taget i brug.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 8. september 2010Før lovændringen i 2022
Køb af tv uden DVB-C MPEG4 modtager – forbrugeren havde krav på et afslag i prisen
Den erhvervsdrivende skulle oplyse forbrugeren om, at tv’et ikke kunne modtage alle digitale tv-kanaler via kabel-tv, da tv’et ikke kunne modtage kanaler i HD. Da den erhvervsdrivende ikke kunne bevise, at den erhvervsdrivende havde gjort dette, kunne forbrugeren få et afslag i prisen på 500 kr. Afgørelsen vedrører en forbruger, der modtog sit tv-signal via kabel-tv.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 8. september 2010Før lovændringen i 2022
Køb af tv uden DVB-C modtager – forbrugeren havde krav på et afslag i prisen
Den erhvervsdrivende burde have oplyst forbrugeren om, at tv’et ikke kunne modtage digitalt tv via kabel-tv. Forbrugeren kunne få et afslag i prisen på 500 kr. Afgørelsen vedrører en forbruger, der modtog sit tv-signal via kabel-tv.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 8. september 2010Før lovændringen i 2022
Køb af tv uden DVB-C MPEG4 modtager
Ved køb af et tv den 7. marts 2008 burde den erhvervsdrivende ikke oplyse, at tv’et ikke kunne modtage alle digitale tv-kanaler via kabel-tv, da tv’et ikke kunne modtage kanaler i HD. Da forbrugerne i forbindelse med købet havde meddelt den erhvervsdrivende, at de modtog deres tv-signal via kabel-tv, burde den erhvervsdrivende heller ikke oplyse, at tv’et ikke kunne modtage kanaler i standarden MPEG4 via egen antenne. Forbrugerne fik ikke medhold i deres krav om tilbagebetaling af købesummen. Afgørelsen vedrører forbrugere, der modtog deres tv-signal via kabel-tv.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 8. september 2010Før lovændringen i 2022
Køb af tv uden DVB-C modtager
Ved køb af et tv den 22. august 2008 burde den erhvervsdrivende ikke oplyse, at tv’et ikke kunne modtage digitalt tv via kabel-tv. Da forbrugeren modtog sit tv-signal via kabel-tv, burde den erhvervsdrivende heller ikke oplyse, at tv’et ikke kunne modtage kanaler i standarden MPEG4 via egen antenne. Forbrugeren fik ikke medhold i sit krav om erstatning for udgiften til leje af en DVB-C MPEG4 modtager. Afgørelsen vedrører en forbruger, der modtog sit tv-signal via kabel-tv.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 8. september 2010Før lovændringen i 2022
Køb af tv uden DVB-C modtager til ca. 7.000 kr.
Den erhvervsdrivende burde have oplyst forbrugeren om, at tv’et ikke kunne modtage digitalt tv via kabel-tv. På grund af tv’ets pris kunne forbrugeren hæve købet. Afgørelsen vedrører en forbruger, der modtog sit tv-signal via kabel-tv.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 12. maj 2010Før lovændringen i 2022
Køb af MPEG2 tv til ca. 10.000 kr.
Den erhvervsdrivende burde have oplyst forbrugeren om, at fjernsynet ikke kunne modtage kanaler i standarden MPEG4. På grund af fjernsynets pris kunne forbrugeren hæve købet. Afgørelsen handler om en forbruger, der modtog signal via egen antenne.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 24. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.