Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
289 afgørelser, nyeste først · side 2 af 12
ElektronikAfgjort 26. marts 2024
Forbruger berettiget i at ophæve købet på trods af, at den erhvervsdrivende havde påbegyndt afhjælpning af salgsgenstanden.
En forbruger købte den 31. marts 2023 en robotplæneklipper. Den 31. juli 2023 reklamerede forbrugeren over, at robotplæneklipperen ikke kunne tænde, og den følgende dag meddelte selskabet, at der var oprettet en reklamationssag hos deres reparatør. Reparatøren fremsendte den 8. august, den 9. august, og den 15. august løsningsforslag til forbrugeren. Herefter fremsendte selskabet en fragtseddel til forbrugeren, som sendte robotplæneklipperen til reparatøren den 4. september 2023. Den 20. september 2023 meddelte forbrugeren den erhvervsdrivende, at han ville kræve købe ophævet, såfremt robotplæneklipperen ikke blev returneret til ham senest den 27. september 2023. Den 27. september 2023 fremsatte forbrugeren krav om ophævelse af købet. Den 27. oktober 2023 meddelte reparatøren, at reparationen var udført. Nævnet fandt, at forbrugeren ikke var afskåret fra at kræve købet ophævet som følge af, at den erhvervsdrivende, havde gennemført afhjælpningen. Nævnet fandt efter oplysningerne om afhjælpningsforløbet, at det på ophævelsestidspunktet tydeligt fremgik af omstændighederne, at der ikke ville blive foretaget afhjælpning inden for rimelig tid.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 31. maj 2023
Erhvervsdrivende var bundet af aftale om køb af et ur via selskabets hjemmeside, selv om selskabet annullerede ordren samme dag som følge af prisfejl.
Den erhvervsdrivende afholdt op til ”Black Friday” den 25. november 2022 en tilbudskampagne benævnt ”BLACK WEEK SPAR OP TIL 70%”. Under denne tilbudskampagne bestilte forbrugeren et Garmin ur, der ifølge hjemmesiden var nedsat til 2.006 kr. Samme dag fremsendte den erhvervsdrivende en automatisk genereret e-mail med information om den bestilte ordre. Senere samme dag meddelte den erhvervsdrivende, at selskabet annullerede ordren, idet uret var udsolgt. Forbrugeren bestred dette, eftersom at uret stadig var til salg, men nu til en pris på 6.689 kr. Den erhvervsdrivende erkendte herefter, at annulleringen skyldes prisfejl. Nævnets flertal (4 medlemmer) fandt, at det i den automatisk genereret e-mail påhvilede den erhvervsdrivende en særlig forpligtelse til fremhæve, at selskabet udelukkende anså forbrugerens bestilling som et tilbud om køb. Nævnet fandt endeligt, at forbrugeren var i god tro, hvormed den erhvervsdrivende var bundet af købsaftalen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 31. maj 2023
Erhvervsdrivende berettiget til at hæve bindende aftale, idet forbrugeren burde have indset, at der forelå prisfejl.
Under en tilbudskampagne bestilte en forbruger den 24. november 2022 kl. 6.20 tre ure af mærket Garmin, der ifølge hjemmesiden var nedsat til 4.812 kr. Den erhvervsdrivende fremsendte samme dag en automatisk genereret e-mail med information om den bestilte ordre. Kl. 6.27 og kl. 6.45 indgav forbrugeren to yderligere ordre af et ur hver. Senere samme dag meddelte den erhvervsdrivende, at selskabet annullerede ordrene som følge af prisfejl. Nævnets flertal (4 medlemmer) fandt, at det i den automatisk genereret e-mail påhvilede den erhvervsdrivende en særlig forpligtelse til fremhæve, at selskabet udelukkende anså forbrugerens bestilling som et tilbud om køb. Flertallet (3 medlemmer) fandt yderligere, at omstændighederne ved forbrugerens bestilling af 5 ure inden for 25 minutter talte for, at forbrugeren på bestillingstidspunktet i hvert fald burde have indset, at der forelå en prisfejl. Den erhvervsdrivende var dermed berettiget til at annullere købsaftalen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 15. oktober 2021Før lovændringen i 2022
Forbrugeren var berettiget til at beholde en computer, som blev solgt med en prisfejl
En forbruger afgav den 13. maj 2021 en ordre på en bærbar computer til en pris på 2.499 kr., som den erhvervsdrivende bekræftede den 21. maj 2021, og den 22. maj foretog selskabet levering. Den 25. maj 2021 kontaktede den erhvervsdrivende dog forbrugeren og anførte, at computeren ved en fejl var blevet prissat til 2.499 kr. i stedet for 24.499 kr. og fremsatte krav om, at forbrugeren enten tilbageleverede computeren eller betalte yderligere 22.000 kr. Nævnets flertal fandt, at det ikke var godtgjort, at forbrugeren indså eller burde have indset, at der forelå en prisfejl. Flertallet lagde vægt på, at forbrugeren pga. sin filtrering på webshoppen ikke blev præsenteret for andre computere med tilsvarende specifikationer og deres pris. Idet forbrugeren derudover ikke kunne forventes at have en viden om, hvordan en computers specifikationer påvirker computerens pris, fandt flertallet, at forbrugeren måtte friholdes fra kravet om tilbagelevering eller efterbetaling af 22.000 kr.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 8. oktober 2021Før lovændringen i 2022
Ved forbrugerens fortrydelse af et køb var den erhvervsdrivende berettiget til at fratrække et beløb i tilbagebetalingsbeløbet på grund af værdiforringelse
En forbruger havde købt en espressomaskine, som han få dage senere valgte at fortryde købet af. Espressomaskinen blev leveret sammen med kaffe og filter. Forbrugeren havde oplyst, at han havde brygget op imod 40 kopper kaffe på maskinen, inden han fortrød købet og sendte maskinen og den resterende del af kaffen retur. For så vidt angik forbrugerens undersøgelse og håndtering af espressomaskinen fandt nævnet, at den lå ud over, hvad der havde været nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, espressomaskinen fungerede på. Nævnet fandt, at den erhvervsdrivende under disse omstændigheder havde været berettiget til at fratrække 1.500 kr. i tilbagebetalingsbeløbet. For så vidt angik den forbrugte kaffe og filter fandt nævnet, at den erhvervsdrivende ikke havde været berettiget til at fratrække 469,95 kr. i tilbagebetalingsbeløbet, idet nævnet bl.a. lagde vægt på, at prisen på kaffen og filteret ikke fremgik af kvitteringen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 19. marts 2020Før lovændringen i 2022
Forbrugeren kunne ikke i henhold til producentgarantien kræve omlevering til en fabriksny computer
Forbrugeren købte den 16. februar 2016 en computer. Den 12. februar 2018 reklamerede forbrugeren til producenten over, at batteriet afladede for hurtigt. Producenten ombyttede computeren til en tilsvarende computer. I starten af 2019 sendte forbrugeren computeren til reparation og reklamerede efterfølgende over, at computeren ikke var blevet repareret, at den havde endnu dårligere batteritid end den oprindelige, og at garantien var udløbet. Den erhvervsdrivende oplyste, at computeren var refurbished og tilbød forbrugeren en fabriksny computer mod betaling af 3.400 kr. Forbrugeren indbragte sagen for Forbrugerklagenævnet og krævede omlevering til en fabriksny computer med 2 års produktgaranti, i det han anførte, at det udgjorde en mangel ved computeren, at den var refurbished. Forbrugerklagenævnet fandt, at den erhvervsdrivende i overensstemmelse med sine garantibestemmelserne havde været berettiget til at ombytte forbrugerens computer med en refurbished enhed.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 4. december 2019Før lovændringen i 2022
Erhvervsdrivende havde ikke pligt til at oplyse om udgiften til at skifte telefonens skærm
Forbrugeren krævede at hæve købet af en mobiltelefon, et sikkerhedsglas og påsætning heraf, og anførte, at den erhvervsdrivende burde have oplyst ham om, at udgiften til at få skiftet skærmen udgjorde 3.025 kr. svarende til 75 % af mobiltelefonens pris. Forbrugerklagenævnet fandt, at den erhvervsdrivende ikke havde en særskilt pligt til at oplyse herom, da den erhvervsdrivende ikke havde haft anledning til at antage, at det havde betydning for forbrugerens bedømmelse af mobiltelefonen på købstidspunktet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 15. oktober 2019Før lovændringen i 2022
Omlevering i uoriginal emballage var korrekt
Forbrugeren fik i forbindelse med en reklamation omleveret sin telefon af den erhvervsdrivende. Han anførte i forbindelse med omleveringen, at den modtagne telefon var refurbished og leveret i uoriginal emballage og derfor ikke opfyldte kravene til omlevering i købeloven. Forbrugeren afviste i forbindelse med Forbrugerklagenævnets behandling af sagen, at lade den sagkyndige foretage en destruktiv undersøgelse af telefonen med henblik på at klarlægge, om telefonen var refurbished. Forbrugerklagenævnets flertal vurderede, at det forhold, at omlevering ikke skete i originalemballage, ikke i sig selv kunne medføre, at den skete omlevering måtte anses for ikke at være kontraktsmæssig. Flertallet lagde ved afgørelsen vægt på, at videresalgsværdien i det konkrete tilfælde ikke var forringet, samt at den anvendte emballage havde opfyldt sit formål.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 15. oktober 2019Før lovændringen i 2022
Den erhvervsdrivende var berettiget til at fratrække udgiften til rengøring ved fortrydelse
Forbrugeren fortrød købet af en espressomaskine, som var købt som demomodel på den erhvervsdrivendes hjemmeside. Forbrugeren havde, inden han fortrød købet, brygget cirka 20 kopper på espressomaskinen. Den erhvervsdrivende oplyste forbrugeren, at der vil blive fratrukket 30 % i beløbet, som forbrugeren skulle have tilbagebetalt, som følge af at maskinen var værdiforringet, og at der var udgifter forbundet med videresalg. Forbrugerklagenævnet vurderede, at forbrugerens håndtering af maskinen lå ud over, hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, og at det havde været nødvendigt for den erhvervsdrivende at rengøre og afkalke maskinen inden videresalg. Nævnet vurdere, at maskinen, som var en demomodel, ikke var blevet yderligere værdiforringet som følge af forbrugerens håndtering, og fastsatte baggrund heraf espressomaskinens værdiforringelse skønsmæssigt til 500 kr.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 1. oktober 2019Før lovændringen i 2022
Forbrugeren kunne ikke få erstatning for udgiften til genskabelse af data
Den erhvervsdrivende tilbød forbrugeren omlevering af en Apple Time Capsule på grund af mangler, men betingede omleveringen af, at forbrugeren ikke fik foretaget indgreb i enheden. Den erhvervsdrivende afviste endvidere forbrugerens krav om erstatning for udgiften til genskabelse af de data, som forbrugeren havde lagret på sin Apple Time Capsule. Nævnet vurderede, at den erhvervsdrivende ikke kunne betinge omlevering af , at forbrugeren ikke fik foretaget indgreb i enheden, da det ikke vil betyde en forringelse af enhedens værdi. Nævnet vurderede endvidere, at forbrugeren ikke var berettiget til erstatning, da han ikke havde godtgjort at have haft et økonomisk tab, som følge af sine mistede data, som primært bestod af personlige fotos og musik.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 4. december 2018Før lovændringen i 2022
Materiale- eller fabrikationsfejl i telefonens software var en mangel
Forbrugeren købte en iPhone 8 plus hos den erhvervsdrivende og konstaterede kort efter købet, at det ikke var muligt at uploade og synkronisere billeder mellem iTunes på computeren og telefonen. Forbrugerklagenævnet vurderede, at dette var en mangel telefonen, og at forbrugeren var berettiget til at hæve købet. Den 15. september 2017 købte forbrugeren en Iphone 8 plus. Forbrugeren reklamerede den 25. september 2017 til den erhvervsdrivende over, at det ikke var muligt at uploade og synkronisere billeder mellem iTunes på computeren og telefonen. Den erhvervsdrivende foreslog forbrugeren at nulstille telefonen, hvilket ikke afhjalp problemet. I marts 2018 reklamerede forbrugeren på ny og krævede reparation eller omlevering. Den erhvervsdrivende besvarede ikke forbrugerens henvendelse.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 9. juli 2018Før lovændringen i 2022
Afhjælpning af en mangel på en computer inden for 28 dage var rimelig tid
Forbrugeren reklamerede til den erhvervsdrivende over, at der var mangler ved computeren, og krævede at hæve købet, i det han anførte, at den erhvervsdrivende ikke havde foretaget afhjælpning inden rimelig tid. Forbrugeren købte i september 2017 en bærbar computer hos den erhvervsdrivende. En måned senere reklamerede forbrugeren til den erhvervsdrivende over, at skruerne i det ene beslag faldt ud, at ledningerne stak ud, og at plastikrammen faldt fra hinanden. Den erhvervsdrivende fik repareret computeren hos producenten, og den blev efter 28 dage returneret til forbrugeren. Forbrugeren krævede at hæve købet og anførte, at afhjælpningen af manglerne ikke var sket inden rimelig tid.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 13. juni 2018Før lovændringen i 2022
Den erhvervsdrivende hæftede for et forsøg på afhjælpning foretaget af et værksted på producentens vegne
Forbrugerens havde reklameret til producenten af computeren på baggrund af den erhvervsdrivendes opfordring hertil. Den erhvervsdrivende hæftede derfor for dennes forsøg på afhjælpning. Forbrugeren købte i oktober 2015 en bærbar computer hos den erhvervsdrivende. I august 2016 opdagede forbrugeren udfald på skærmen, og reklamerede på baggrund af oplysninger på den erhvervsdrivendes hjemmeside herom til producenten. Producenten fik repareret computeren på et eksternt værksted. Forbrugeren modtog computeren tilbage i november 2016 og opdagede at computeren havde fået monteret en skærm med pixelfejl. Forbrugeren reklamerede til værkstedet, og den erhvervsdrivende og krævede ophævelse af købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 25. maj 2018Før lovændringen i 2022
Forbrugerklagenævnet havde ikke kompetence til at behandle en sag om køb af en washer dryer, da den var en del af en fast ejendom
Forbrugeren havde købt en nyopført lejlighed, hvori der medfulgte hårde hvidevarer, herunder en washer dryer, som forbrugeren efterfølgende reklamerede over. Forbrugerklagenævnet vurderede, at washer dryeren udgjorde en del af den faste ejendom. Den 1. september 2016 købte forbrugeren en nyopført lejlighed inklusive hårde hvidevarer, herunder en washer dryer af mærket Siemens. Forbrugeren reklamerede flere gange til den erhvervsdrivende over fejl ved maskinen, og den erhvervsdrivende undersøgte og reparerede flere gange maskinen uden beregning. Den 2. december 2016 reparerede den erhvervsdrivende washer dryeren på ny og opkrævede efterfølgende 1.638,75 kr. for reparationen. Forbrugeren afviste at betale vederlaget og krævede maskinen ombyttet. Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens krav.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 5. oktober 2017Før lovændringen i 2022
Den erhvervsdrivende var ikke berettiget til at kræve et gebyr for nedtagning og afhentning af et alarmsystem
Forbrugeren opsagde sit alarmabonnement og bad den erhvervsdrivende afhente alarmsystemet. Dagen efter alarmsystemet var blevet afhentet modtog forbrugeren en regning på 1.050 kr. som gebyr for nedtagning og afhentning. Forbrugeren krævede friholdelse for betaling af gebyret. Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens krav og anførte, at gebyret fremgik af selskabets aftalebetingelser.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 23. december 2016Før lovændringen i 2022
Forbrugeren kunne ikke kræve gratis reparation eller ombytning, da computerskærm ikke var mangelfuld
Forbrugeren opdagede en tordenflue midt i computerskærmen og klagede til den erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende har afvist forbrugerens krav og gjort gældende, at der er tale om en udefrakommende faktor.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 5. december 2016Før lovændringen i 2022
Forbrugeren kunne ikke kræve ophævelse køb af vaskemaskine, da fejl ikke var værdiforringende
Forbrugeren krævede ophævelse eller omlevering af en vaskemaskine, da vaskemaskinen larmede voldsomt ved centrifugering. Vaskemaskinen blev undersøgt flere gange, men forbrugeren mente ikke, at fejlen blev afhjulpet. Den erhvervsdrivende afviste den seneste reklamation, da de ikke kunne konstatere fejl på vaskemaskinen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 24. juni 2016Før lovændringen i 2022
Forbrugeren kunne ikke kræve friholdelse for betaling af teknikerregning
Forbrugeren var inden teknikerbesøget gjort bekendt med, at han ville blive pålagt at betale for besøget, såfremt der ikke kunne konstateres fejl ved den erhvervsdrivendes ydelse.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 8. juni 2016Før lovændringen i 2022
Manglende medvirken umuliggjorde afhjælpning
Forbrugerens egne forhold var medvirkende til, at den erhvervsdrivende ikke kunne foretage afhjælpning af mangelfuld telefon.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 8. juni 2016Før lovændringen i 2022
Undersøgelsesgebyr var ikke urimeligt stort
Den erhvervsdrivendes servicevilkår var tilstrækkeligt klart formuleret, og det opkrævede undersøgelsesgebyr var ikke urimeligt stort, hvorfor der var indgået en bindende aftale om opkrævning af undersøgelsesgebyr.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 9. november 2015Før lovændringen i 2022
Klage over telefon med revne i skærmen
Forbrugeren kunne ophæve købet af en telefon, idet den erhvervsdrivende ikke inden for rimelig tid havde udbedret en fejl på højtaleren. Da telefonen havde en revne i skærmen, kunne telefonen dog ikke tilbageleveres i væsentlig samme stand.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 29. april 2015Før lovændringen i 2022
Køb af spolebåndoptager var ikke et forbrugerkøb
En klage over køb af en spolebåndoptager købt på Den Blå Avis, var ikke et forbrugerkøb. Nævnet lagde bl.a. vægt på at sælger ikke var CVR-registreret eller momsregistreret og at der ikke blev udstedt en faktura.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 25. februar 2015Før lovændringen i 2022
Det ansås for godtgjort, at der ikke var tale om et forbrugerkøb ved køb af træflækker
Nævnet havde ikke kompetence til at behandle sagen, da der ikke var tale om et forbrugerkøb.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 20. februar 2015Før lovændringen i 2022
Forbrugeren kunne fortryde købet af en forstærker
Forbrugeren kunne fortryde købet af en forstærker købt på den erhvervsdrivendes hjemmeside, selvom forbrugeren havde anvendt ordlyden ”afbestille” i sin e-mail til den erhvervsdrivende.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 17. december 2014Før lovændringen i 2022
Mangler ved en telefon blev ikke afhjulpet inden for rimelig tid
Forbrugeren kunne ophæve købet af en telefon, idet den erhvervsdrivende ikke havde foretaget afhjælpning inden for rimelig tid. Den erhvervsdrivende var berettiget til at fradrage et beløb for den nytte, forbrugeren havde haft af sin brug af telefonen.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 24. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.