Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
381 afgørelser, nyeste først · side 7 af 16
Flytning og transportAfgjort 15. juli 2009Før lovændringen i 2022
Køb af 20 færgebilletter med udløbsdato
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da dette er sket med urette, foreligger der en væsentlig misligholdelse fra indklagedes side, og klageren er derfor berettiget til at hæve aftalen og kræve vederlaget på 988 kr. tilbagebetalt.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende kunne have krævet betaling for prisstigninger sket efter, at billetterne var udløbet. Da den erhvervsdrivende i stedet afviste at tage imod billetterne, var forbrugeren berettiget til at få pengene tilbage for de 8 ubrugte billetter.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 29. juni 2009Før lovændringen i 2022
Reparation af fryseskab 2½ år efter købet
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Indklagede skal derfor dække udgifterne til reparationen.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Da fryseren tidligere var blevet repareret gratis for samme fejl under reklamationsretten, havde forbrugeren en berettiget forventning om, at reparationen var gratis, når den erhvervsdrivende ikke havde oplyst andet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 29. juni 2009Før lovændringen i 2022
Kvittering for køb af computer bortkommet
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Under hensyn hertil samt til, at indklagede ifølge oplysningerne i sagen uden betaling herfor har foretaget rettelser af softwaren på computeren, afviser nævnet indklagedes påstand om, at klageren ikke har godtgjort, at computeren er købt hos indklagede.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Vederlagsfri rettelse af software, kontoudskrift og den erhvervsdrivendes annonce med computerens pris og specifikationer var tilstrækkelig dokumentation for, at computeren var købt hos den erhvervsdrivende.
Læs hele afgørelsen hos nævnetMøbler og boligudstyrAfgjort 26. maj 2009Før lovændringen i 2022
Sofaerne mistede farve ved brug
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Det er nævnets opfattelse, at den manglende oplysning er af så væsentlig betydning for klageren, at klageren er berettiget til at ophæve købet, jf. købelovens § 78, stk. 1, nr. 4.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Det påhvilede den erhvervsdrivende at oplyse, at sofaerne ved almindelig brug ville miste farve, da læderet ikke var gennemfarvet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetØvrigeAfgjort 26. maj 2009Før lovændringen i 2022
Opkrævning af kontrolafgift
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Nævnet finder derfor, at klageren fritages for betaling af kontrolafgift.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren blev fritaget for betaling af kontrolafgift, da forbrugeren ikke havde fået tilstrækkelig information om de tidsmæssige begrænsninger for brugen af pensionistkortet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 20. maj 2009Før lovændringen i 2022
Et par skindstøvlers design gjorde dem særlig udsatte for vandindtrængen
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da manglen må anses for væsentlig, er klageren berettiget til at hæve købet, jf. købelovens § 78, stk.1, nr. 4.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Da støvlerne fremtrådte som robuste udendørsstøvler, var forbrugeren berettiget til at forvente en vis modstandsdygtighed over for vandindtrængen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 20. maj 2009Før lovændringen i 2022
Et par skindstøvlers design gjorde dem særlig udsatte for vandindtrængen
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da manglen må anses for væsentlig, er klageren berettiget til at hæve købet, jf. købelovens § 78, stk.1, nr. 4.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren var berettiget til at forvente, at et par robuste udendørsstøvler havde en vis modstandsdygtighed over for vandindtrængen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetKøretøjer og tilbehørAfgjort 15. maj 2009Før lovændringen i 2022
Bil var ikke indregistreret korrekt
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da manglen samtidig ikke er uvæsentlig, er klageren herefter berettiget til at hæve købet jf. købelovens § 78, stk. 1, nr. 4.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren kunne med rette forvente, at bilen ved købet var rigtig indregistreret, og at der var betalt korrekt afgift. Da det ikke var tilfældet, var bilen mangelfuld, og købet kunne hæves med fradrag for brug.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 13. maj 2009Før lovændringen i 2022
Manglende udstedelse af flybilletter
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren har på denne baggrund krav på at få merudgiften til de nye flybilletter erstattet.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Rejsebureauet havde fremsendt 2 bekræftelser pr. mail, som gav forbrugeren grund til at tro, at det var tilstrækkelig rejsedokumentation. Forbrugeren fik derfor erstattet sine merudgifter til nye flybilletter.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 13. maj 2009Før lovændringen i 2022
Rejsebureau bundet af den annoncerede pris
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er på denne baggrund berettiget til tilbagebetaling af de 934 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Prisforbehold var ikke vedtaget. Da den forkerte pris trods forbrugerens reklamation fortsat fremgik af hjemmesiden, var rejsebureauet bundet af den annoncerede pris, selvom købet ikke blev gennemført pga. en teknisk fejl.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 13. maj 2009Før lovændringen i 2022
Krav om brug af både ud- og hjemrejse på returbillet
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Idet klageren således har været berettiget til at benytte hjemrejsen fra Casablanca, er klageren berettiget til at få halvdelen udgiften til den ubenyttede flybillet tilbage, da klageren ikke kunne benytte udrejsebilletten.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Vilkår i forretningsbetingelser blev ikke anset for vedtaget, da det var uklart formuleret, bydefuldt og ikke tilstrækkelig begrundet. Forbrugeren var derfor berettiget til at benytte hjemrejsebilletten selv om udrejsebilletten ikke var benyttet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 30. april 2009Før lovændringen i 2022
Manglende oplysning om flyaflysning
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er på denne baggrund berettiget til at få sine udgifter til en ny billet dækket og et afslag i prisen, som fastsættes skønsmæssigt til 400 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Rejsebureau og flyselskab var solidarisk ansvarlige efter lufthavnsloven for manglende information om aflyst fly. Forbrugeren fik afslag og erstatning for ekstraudgifter.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 30. april 2009Før lovændringen i 2022
Flyselskabet gik konkurs
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er på denne baggrund berettiget til ophævelse af købet.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Rejsebureauet havde solgt flybilletterne til forbrugeren og hæftede derfor for levering af ydelsen. Da flyrejsen ikke kunne leveres pga. flyselskabets konkurs, kunne forbrugeren få pengene tilbage.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 30. april 2009Før lovændringen i 2022
Returbillet blev annulleret pga. manglende bekræftelse
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er derfor berettiget til i forbindelse med hjemrejsen at få sine dokumenterede udgifter på i alt 4.599 kr refunderet, idet klageren, uanset at han ikke kontaktede bureauet inden køb af nye billetter, må anses for at have overholdt sin tabsbegrænsningspligt.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Det var ikke godtgjort, at forbrugeren var blevet orienteret om, at returbilletten skulle bekræftes 72 timer før afgang, så den erhvervsdrivende blev pålagt at erstatte udgifter til en ny billet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 30. april 2009Før lovændringen i 2022
Forhøjet pris på flybillet var den erhvervsdrivendes fejl
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er på denne baggrund berettiget til, at få ekstraudgiften på 2.418 kr. tilbagebetalt af indklagede 1, da indklagede 1 ikke har udstedt de oprindelige flybilletter rettidigt og derfor har købt dyrere flybilletter til klageren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende – rejsebureauet - måtte erstatte den efterfølgende prisstigning på de bestilte flybilletter, da stigningen skyldtes, at den erhvervsdrivende ikke havde udstedt billetterne rettidigt.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 30. april 2009Før lovændringen i 2022
Hjemrejse annulleret, da udrejse ikke blev anvendt
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da udgiftsbeløbet på 8.220 kr. under de givne omstændigheder findes rimeligt og påregneligt for indklagede, imødekommes klagerens krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Vilkår i forretningsbetingelser var bydefuldt og blev ikke anset for vedtaget. Forbrugeren havde derfor en berettiget forventning om at kunne benytte returbilletterne, hvorfor den erhvervsdrivende måtte erstatte forbrugerens udgifter til nye flybilletter.
Læs hele afgørelsen hos nævnetKøretøjer og tilbehørAfgjort 16. april 2009Før lovændringen i 2022
Bil uberettiget tilbagetaget af finansieringsselskab
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er derfor berettiget til at hæve købet, jf. købelovens § 78, stk. 4.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Da finansieringsselskabet ikke opfyldte betingelserne for at kunne tilbagetage en finansieret bil og da afhjælpning ikke var sket inden rimelig tid, var forbrugeren berettiget til at hæve købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. marts 2009Før lovændringen i 2022
Mangelfuldt fjernsyn transportskadet under reklamationsforløb
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er derfor berettiget til at hæve købet og modtage købesummen retur mod udlevering af LCD skærmen.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Da den erhvervsdrivende afviste at undersøge fjernsynet, var der ikke sket afhjælpning inden rimelig tid, og forbrugeren kunne trods transportskaden hæve købet, da skaden var hændelig. Da transportøren havde accepteret forbrugerens indpakning var han også ansvarlig.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFritid og underholdningAfgjort 25. marts 2009Før lovændringen i 2022
Flygel bortkommet under opbevaring
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da flyglet er bortkommet, mens det var i indklagedes varetægt, og uden at indklagede kan godtgøre, at bortkomsten skyldes omstændigheder, som ikke kan bebrejdes indklagede, foreligger der efter nævnets opfattelse en sådan culpøs adfærd, at klageren er berettiget til erstatning for det bortkomne flygel skønsmæssigt ansat til 75.000 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Ved i en årrække at opkræve betaling var den erhvervsdrivende indtrådt i den oprindelige aftale. Den erhvervsdrivende var erstatningsansvarlig for flyglets bortkomst, da han ikke ved overtagelsen af opbevaringen havde sikret sig, at det var forbrugerens flygel, som blev opbevaret.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 25. marts 2009Før lovændringen i 2022
Køb af komfur og emhætte inklusiv montering
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Nævnets flertal (4 nævnsmedlemmer) finder desuden, at indklagedes montering også må omfatte montering af emhætte, når andet ikke er angivet på kvitteringen. Klageren har derfor også krav på at få udgifter til regningen på 689,25 kr. dækket.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Da det ikke var yderligere specificeret på kvitteringen, omfattede monteringen ikke kun komfuret, men også emhætten, hvorfor den erhvervsdrivende skulle dække udgiften hertil
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 25. marts 2009Før lovændringen i 2022
Ophævelse af fitnesskontrakt
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Det er nævnets vurdering, at der i det konkrete tilfælde foreligger en usaglig og urimelig anvisning, og nævnet finder derfor, at indklagede har misligholdt kontrakten, hvorfor klageren er berettiget til at hæve kontrakten pr. 1. april 2008.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Det var en urimelig og usaglig anvisning, at den erhvervsdrivende forbød forbrugerens brug af en T-shirt med den tidligere ejers logo på, og forbrugeren kunne derfor hæve kontrakten.
Læs hele afgørelsen hos nævnetEnergi- og vandforsyningAfgjort 25. marts 2009Før lovændringen i 2022
Fortolkning af takstblad for levering af vand
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren har således krav på tilbagebetaling af det for meget betalte, 76.781,25 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren var berettiget til tilbagebetaling, da en naturlig fortolkning af den erhvervsdrivendes takstblad medførte, at der alene skulle betales vandafgift pr. måler opsat af den erhvervsdrivende – og ikke pr. boligenhed.
Læs hele afgørelsen hos nævnetMøbler og boligudstyrAfgjort 25. marts 2009Før lovændringen i 2022
Krukker rustede
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da varen endvidere er at en anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være, er der efter en samlet vurdering tale om køberetlige mangler af ikke uvæsentlig karakter, hvorfor klageren er berettiget til at ophæve købet, jf. købelovens § 78, stk. 1, nr. 4.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
At krukkerne rustede var en så væsentlig oplysning, at den erhvervsdrivende burde have oplyst om dette inden købet, og forbrugeren kunne derfor hæve købet
Læs hele afgørelsen hos nævnetMøbler og boligudstyrAfgjort 11. marts 2009Før lovændringen i 2022
Fejlagtig prisangivelse på nettet
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“På baggrund af den i sagen oplyste pris på havetraktoren på aftaletidspunktet, fastsættes erstatningen til 8.100 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Sælgeren havde ikke bevist, at køberen var i ond tro ved bestillingen, og aftalen var derfor bindende. Hvis sælgeren ikke kunne levere det bestilte, skulle sælgeren betale erstatning svarende til forskellen mellem den aftalte pris og prisen på aftaletidspunktet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 11. marts 2009Før lovændringen i 2022
Afhjælpning af fejl ved mobiltelefon tog for lang tid
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“var klageren berettiget til at betragte købet som ophævet i overensstemmelse med klagerens e-mail sendt den 10. september 2008, jf. købelovens § 78, stk. 4.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren havde ret til at hæve købet, da telefonen ikke var repareret 18 dage efter indleveringen, og da det ikke var godtgjort, at fejlen ikke kunne være afhjulpet allerede ved første forsøg.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 26. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.