Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
381 afgørelser, nyeste først · side 2 af 16
Køretøjer og tilbehørAfgjort 2. juli 2026
Leasing af bil. Spørgsmål om opgørelse af skader efter endt leasingperiode
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 7.756,88 kr. til Forbrugeren .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende at tilbagebetale 7.756,88 kr. til forbrugeren med renter samt betale 6.000 kr. i sagsomkostninger. Sagen angik, om forbrugeren efter aflevering af en leaset Audi SQ5 hæftede for et beløb opkrævet for påståede motorfejl. Nævnet fandt, at den erhvervsdrivende havde dispenseret fra aftalevilkåret om, at forbrugeren skulle indhente en uafhængig tilstandsrapport før afleveringen. Det påhvilede herefter den erhvervsdrivende at bevise, at bilen ved afleveringen havde fejl eller skader, som forbrugeren var ansvarlig for. Denne bevisbyrde var ikke løftet, navnlig fordi bilen efterfølgende var solgt med de konstaterede fejl, så en sagkyndig vurdering ikke længere var mulig. Afgørelsen blev truffet med henvisning til blandt andet leasingaftalen, rentelovens §§ 3 og 5 samt reglerne om sagsomkostninger og tilbagebetaling af klagegebyr i forbrugerklagelovgivningen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 2. juli 2026
Køb af ur. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse af købet
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Herefter, og da Erhvervsdrivende ikke har foretaget afhjælpning eller omlevering inden for rimelig tid, er Forbrugeren berettiget til at kræve købet ophævet og købesummen på 2.219 kr . tilbagebetalt.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet fandt, at et Apple Watch var mangelfuldt, og ophævede købet, således at den erhvervsdrivende skulle tilbagebetale 2.219 kr. med renter samt betale 6.000 kr. i sagsomkostninger, mens klagegebyret på 400 kr. skulle tilbagebetales til forbrugeren. Forbrugeren havde efter købet reklameret flere gange over, at uret pludseligt slukkede eller genstartede, og den erhvervsdrivende havde foretaget flere omleveringer, uden at problemet blev løst. Efter den seneste reklamation blev uret sendt retur til forbrugeren, men bortkom under forsendelsen. Nævnet lagde derfor den erhvervsdrivende bevismæssigt til last, at uret ikke kunne undersøges af en sagkyndig, idet den erhvervsdrivende som afsender ikke havde sikret sig trackingoplysninger. På baggrund af forbrugerens oplysninger lagde nævnet til grund, at uret var mangelfuldt. Da manglen fortsat bestod, selv om den erhvervsdrivende havde forsøgt afhjælpning og omlevering, havde forbrugeren ret til at hæve købet efter købelovens §§ 75 c, stk. 1, nr. 4, og 78 b, stk. 1, nr. 2. Renten blev fastsat efter rentelovens §§ 3, stk. 4, og 5, stk. 1-2, og omkostningerne efter forbrugerklagelovens § 28, stk. 1, sammenholdt med § 27 i bekendtgørelsen om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 29. juni 2026
Køb af airfryer. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse af købet og tilbagebetaling af købesummen samt erstatning
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Forbrugeren er herefter berettiget til at ophæve købet af airfryeren og få tilbagebetalt købesummen på 1.399 kr. af Erhvervsdrivende 1 samt 30.000 kr. i erstatning, der skal betales solidarisk af Erhvervsdrivende 1 og Erhvervsdrivende 2 .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet fastslog, at en airfryer var mangelfuld, og ophævede købet, fordi apparatet afgav så høj varme fra bunden, at det ikke uden risiko kunne placeres direkte på et køkkenbord, og fordi forbrugeren ikke havde modtaget tilstrækkelige oplysninger herom. Erhvervsdrivende 1 blev pålagt at tilbagebetale købesummen på 1.399 kr. mod tilbagelevering af airfryeren. Nævnet fandt desuden, at airfryeren var defekt efter produktansvarslovens § 5, og at defekten med overvejende sandsynlighed havde forårsaget en revne i køkkenbordpladen. På grundlag af produktansvarslovens §§ 1, 2, stk. 2, og 10 a samt almindelige erstatningsregler blev Erhvervsdrivende 1 som sælger og Erhvervsdrivende 2 som producent pålagt solidarisk at betale 30.000 kr. i erstatning svarende til bordpladens skønnede værdiforringelse efter reparation. Afgørelserne om ophævelse og erstatning blev truffet med renter efter renteloven, og de erhvervsdrivende skulle desuden betale 6.000 kr. i sagsomkostninger, mens forbrugerens klagegebyr på 400 kr. blev tilbagebetalt.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFritid og underholdningAfgjort 29. juni 2026
Spil på onlinekasino. Spørgsmål om kompetence og aftalevilkår. Krav om udbetaling af konfiskeret indestående på spillekonto
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 53.142,91 kr. til Forbrugeren .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende at betale 53.142,91 kr. til forbrugeren med renter fra den 22. oktober 2024 samt 6.000 kr. i sagsomkostninger og tilbagebetale klagegebyret. Sagen angik, om et onlinekasino uberettiget havde konfiskeret forbrugerens saldo på spillekontoen efter at have beskyldt ham for blandt andet koordinering med andre spillere, brug af software og risikominimerende væddemålsstrategier. Nævnet fandt, at det havde kompetence efter lov om forbrugerklager § 29, fordi kasinoet havde dansk spillelicens, og sagen derfor havde større tilknytning til Danmark end Malta, hvor virksomheden var etableret. Vilkåret om konfiskation blev ikke i sig selv anset for byrdefuldt, men kasinoet havde ikke fremlagt en konkret og underbygget begrundelse eller dokumentation for overtrædelserne eller for, at hele saldoen hidrørte fra gevinster. De fremlagte dataudtræk dokumenterede ikke, at forbrugeren havde opnået en uberettiget fordel. Konfiskationen kunne derfor ikke opretholdes, og saldoen skulle udbetales efter reglerne i bekendtgørelsen om onlinekasino, herunder § 31, samt rentelovens §§ 3 og 5.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFritid og underholdningAfgjort 29. juni 2026
Spil på onlinekasino. Spørgsmål om kompetence og aftalevilkår. Krav om udbetaling af konfiskeret indestående på spillekonto.
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 192.178 kr. til Forbrugeren .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende at betale 192.178 kr. til forbrugeren med renter samt 6.000 kr. i sagsomkostninger og tilbagebetalte klagegebyret. Sagen angik konfiskation af en forbrugers indestående på en onlinekasinokonto efter en suspension og lukning, hvor kasinoet havde henvist til mistanke om duplikatkonto, samarbejde med andre spillere, brug af software og risikominimerende væddemålsstrategier. Nævnet fandt, at det havde kompetence efter forbrugerklagelovens § 29 og de relevante regler om beløbsgrænsen, idet den erhvervsdrivende havde dansk spillelicens, og ingen enkelt indbetaling eller indsats oversteg 100.000 kr. Selvom vilkåret om konfiskation ved overtrædelse eller begrundet mistanke ikke i sig selv var byrdefuldt, havde kasinoet ikke fremlagt en konkret og underbygget begrundelse eller dokumentation for, at forbrugeren havde overtrådt vilkårene eller opnået en uberettiget fordel. Senere fremlagte dataudtræk dokumenterede heller ikke dette tilstrækkeligt. Nævnet lagde derfor til grund, at konfiskationen var uberettiget, og henviste blandt andet til § 31 i bekendtgørelsen om onlinekasino, hvorefter saldoen som udgangspunkt skal udbetales ved lukning af en spilkonto.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 29. juni 2026
Aftale om rensning af pool. Spørgsmål om aftalens pris. Krav om friholdelse for betaling af vederlag
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Forbrugeren friholdes for betaling af 1.358,75 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet fandt, at forbrugeren skulle friholdes for betaling af 1.358,75 kr., og pålagde den erhvervsdrivende at betale 6.000 kr. i sagsomkostninger samt tilbagebetalte klagegebyret på 400 kr. Sagen angik en aftale om rensning af en pool, hvor den erhvervsdrivende fakturerede 4.091,25 kr., mens en efterfølgende sms angav en pris på 2.160 kr. for et servicebesøg, og forbrugeren havde tilkøbt et algebekæmpelsesmiddel. Nævnet lagde til grund, at parterne havde indgået en bindende aftale om rensning for 2.160 kr. samt 572,50 kr. for algebekæmpelsesmidlet. Efter aftalelovens § 1 fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at fastslå, at der var udført ekstraarbejde, og at den erhvervsdrivende derfor ikke kunne kræve den resterende del af fakturabeløbet. Omkostninger og tilbagebetaling af klagegebyret blev fastsat efter forbrugerklagelovens § 28, stk. 1, § 27 i bekendtgørelsen om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus samt Forbrugerklagenævnet og § 27, stk. 2, i lov om forbrugerklager.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFritid og underholdningAfgjort 29. juni 2026
Spil på onlinekasino. Spørgsmål om kompetence og aftalevilkår. Krav om udbetaling af konfiskeret indestående på spillekonto
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 231.681,02 kr. til Forbrugeren .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende at betale 231.681,02 kr. med renter til forbrugeren samt 6.000 kr. i sagsomkostninger og tilbagebetalte klagegebyret. Sagen angik konfiskation og lukning af en onlinekasino-konto efter påståede brud på vilkår om blandt andet samarbejde, brug af software og risikominimerende væddemålsstrategier. Nævnet fandt, at det havde kompetence efter forbrugerklagelovens §§ 19 og 29, blandt andet fordi den erhvervsdrivende havde dansk spillelicens, og fordi sagen havde større tilknytning til Danmark end Malta; væddemålene kunne desuden behandles inden for beløbsgrænsen. Vilkåret om konfiskation var ikke i sig selv byrdefuldt, men den erhvervsdrivende havde ikke fremlagt en konkret og underbygget begrundelse eller dokumentation for, at forbrugeren havde overtrådt vilkårene eller opnået en uberettiget fordel, og heller ikke dokumenteret, at hele kontoindeståendet udgjorde gevinster frem for indbetalinger. Dataudtræk fremlagt under nævnsbehandlingen ændrede ikke vurderingen. Beløbet skulle derfor udbetales med rente efter rentelovens §§ 3 og 5 fra den 29. maj 2024.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFritid og underholdningAfgjort 29. juni 2026
Manglende konkret begrundelse og dokumentation for vilkårsovertrædelse gav grundlag for udbetaling af konfiskeret spillekontoindestående.
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Den Erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 231.681,02 kr. til Forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Sagen angik, om et onlinekasino berettiget havde konfiskeret en forbrugers spillekontoindestående på 231.681,02 kr. med henvisning til mistanke om overtrædelse af kasinoets vilkår. Forbrugerklagenævnet fandt, at sagen kunne behandles af nævnet, og at der var tale om en forbrugeraftale med tilstrækkelig tilknytning til Danmark. Nævnet fandt, at vilkåret om konfiskation ikke i sig selv var ugyldigt, men at kasinoet ikke havde dokumenteret eller konkret begrundet, at forbrugeren havde overtrådt vilkårene. De fremlagte dataudtræk var ikke tilstrækkelige. Kasinoet skulle derfor udbetale det konfiskerede indestående på 231.681,02 kr. med renter og betale sagsomkostninger.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 10. juni 2026
Køb af klippekort til fedtfrysnings-behandlinger. Spørgsmål om misligholdelse af aftale. Krav om efterlevelse af aftalen
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 2.200 kr. til Forbrugeren .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende at betale 2.200 kr. til forbrugeren med renter fra den 3. december 2024 samt 6.000 kr. i sagsomkostninger, og klagegebyret på 400 kr. skulle tilbagebetales. Sagen angik et klippekort til fedtfrysningsbehandlinger, hvor forbrugeren gjorde gældende, at to behandlinger ikke var leveret, og krævede restværdien tilbage. Nævnet lagde til grund, at parterne den 7. december 2024 havde indgået en bindende aftale om tilbagebetaling af 2.200 kr. Erhvervsdrivende havde ikke opfyldt aftalen. Afgørelsen blev truffet med henvisning til aftalelovens § 1, rentelovens §§ 3 og 5, forbrugerklagelovens § 28 og § 27, stk. 2, samt reglerne om sagsomkostninger i bekendtgørelsen om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus.
Læs hele afgørelsen hos nævnetMøbler og boligudstyrAfgjort 10. juni 2026
Køb af fliser. Spørgsmål om mangler og omlevering inden for rimelig tid. Krav om erstatning for dækningskøb.
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Forbrugeren er herefter berettiget til en erstatning på 3.113,63 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende at betale 3.113,63 kr. i erstatning for forbrugerens dækningskøb af to pakker fliser samt renter, sagsomkostninger og tilbagebetaling af klagegebyret; forbrugeren skulle stille de beskadigede fliser til rådighed for afhentning. To af de leverede pakker indeholdt knækkede fliser, hvilket den sagkyndige med overvejende sandsynlighed henførte til transportskade. Nævnet fandt, at der forelå en mangel ved leveringen, og at den erhvervsdrivende ikke havde afkræftet formodningen efter købelovens § 77 a, stk. 3. Selvom den erhvervsdrivende havde tilbudt omlevering, ville leveringstiden på 2-3 uger ikke være inden for rimelig tid efter købelovens § 78 a, stk. 4, nr. 2, og § 79, stk. 1, navnlig fordi sælgeren kendte forbrugerens behov for straks at anvende fliserne. Dækningskøbet var foretaget til en rimelig pris og udgjorde en påregnelig følge af misligholdelsen, hvorfor erstatning kunne kræves efter købelovens §§ 43, stk. 3, og 80, stk. 2.
Læs hele afgørelsen hos nævnetPersonlig plejeAfgjort 10. juni 2026
Køb af klippekort. Krav om udbetaling af restværdi
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Erhvervsdrivende Virksomhed skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 5.950 kr. til Forbrugeren .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet fandt, at forbrugeren havde krav på at få udbetalt restværdien på 5.950 kr. af et klippekort, og pålagde den erhvervsdrivende at betale beløbet med renter fra den 28. oktober 2024 samt 6.000 kr. i sagsomkostninger. Forbrugeren havde købt et klippekort med ti behandlinger, hvoraf syv klip resterede, efter at den behandler, som klippekortet oprindeligt var knyttet til, var fratrådt. Nævnet kvalificerede klippekortet som en ikkevederlagsfri elektronisk tjeneste omfattet af betalingslovens § 1, stk. 5, og fastslog, at betalingslovens § 96, stk. 2, gav indehaveren ret til indløsning til pålydende værdi. Denne ret kunne ikke fraviges til skade for forbrugeren efter betalingslovens § 6, stk. 1. Virksomhedens handelsbetingelser kunne derfor ikke afskære kravet, selv om forbrugeren var blevet tilbudt behandling hos en anden behandler.
Læs hele afgørelsen hos nævnetKøretøjer og tilbehørAfgjort 10. juni 2026
Køb af klapvogn. Spørgsmål om rettidig reklamation og mangler. Krav om ophævelse og tilbagebetaling af købesummen
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 3.900 kr. til Forbrugeren .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet fandt, at forbrugeren var berettiget til at ophæve købet af en Silver Cross Jet-klapvogn og få købesummen på 3.900 kr. tilbage, mod tilbagelevering af klapvognen. Nævnet vurderede, at reklamationen var rettidig, og at forbrugeren ikke havde fortabt sine misligholdelsesbeføjelser ved passivitet eller manglende medvirken til sælgerens undersøgelse. En sagkyndig havde konstateret, at baghjulene var løse, og at lejerne var slidt op som følge af en materialefejl, uden tegn på forkert brug eller overbelastning. Efter købelovens § 77 a, stk. 3, påhvilede det sælgeren at afkræfte formodningen om, at manglen var til stede ved leveringen, hvilket sælgeren ikke havde gjort. Da sælgeren heller ikke havde foretaget afhjælpning eller omlevering inden for rimelig tid, kunne købet ophæves efter købelovens § 78 b, stk. 1, nr. 4, jf. § 78 c, stk. 2. Beløbet skulle forrentes efter renteloven fra den 17. juni 2024, og sælgeren skulle desuden betale 6.000 kr. i sagsomkostninger, mens klagegebyret på 400 kr. blev tilbagebetalt.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 10. juni 2026
Køb af kogeplade. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse af købet og tilbagebetaling af købesummen.
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 9.999 kr. til Forbrugeren .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet fandt, at Forbrugeren kunne ophæve købet af en Bosch-kogeplade og kræve købesummen på 9.999 kr. tilbage, mod at kogepladen blev tilbageleveret, og pålagde desuden den erhvervsdrivende at betale 6.000 kr. i sagsomkostninger samt renter fra den 4. november 2025; klagegebyret på 400 kr. skulle tilbagebetales. Kogepladens glasplade var konstateret revnet, og Forbrugeren reklamerede dagen efter, at manglen blev opdaget, hvorfor reklamationen var rettidig efter købelovens § 81. En sagkyndig vurderede, at emballagen bar spor af hårdt tryk, og at skaden med overvejende sandsynlighed skyldtes, at andre hårde hvidevarer var faldet ned på kogepladen under transport. Da manglen viste sig inden ét år efter leveringen, fandt nævnet, at formodningsreglen i købelovens § 77 a, stk. 3, fandt anvendelse, og den erhvervsdrivende havde ikke afkræftet, at manglen var til stede ved leveringen. Kogepladen opfyldte derfor ikke kravene i købelovens § 75 c, stk. 1, nr. 4, og da der ikke var foretaget afhjælpning eller omlevering, havde Forbrugeren ret til ophævelse efter § 78 b, stk. 1, nr. 1, med tilbagebetaling efter § 78 c, stk. 2.
Læs hele afgørelsen hos nævnetEnergi- og vandforsyningAfgjort 22. maj 2026
Køb af vildmarksbad med varme-pumpe. Spørgsmål om mangler. Krav om partiel ophævelse.
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Forbrugeren er herefter berettiget til at kræve købet af varmepumpen ophævet og 5.190 kr. tilbagebetalt.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet fandt, at en varmepumpe til et vildmarksbad var mangelfuld, og ophævede købet af varmepumpen. Den erhvervsdrivende skal betale 5.190 kr. med renter fra den 21. marts 2024, mod at forbrugeren tilbageleverer varmepumpen, samt betale 6.000 kr. i sagsomkostninger; klagegebyret på 400 kr. tilbagebetales. Nævnet lagde vægt på en sagkyndig undersøgelse, der viste et støjniveau på cirka 71 dBA mod de oplyste maksimalt 36 dBA, hvilket udgjorde en mangel efter købelovens § 75 c, stk. 1, nr. 4. Forbrugeren kunne rette reklamationen mod den erhvervsdrivende som aftalepart uanset handelsbetingelsernes henvisning til producenten, jf. købelovens ufravigelige regler. Da den erhvervsdrivende ikke havde foretaget afhjælpning eller omlevering inden for rimelig tid, var betingelserne for ophævelse efter købelovens § 78 b, stk. 1, nr. 4, opfyldt. Tilbagebetalingen blev fastsat til 5.190 kr., da den erhvervsdrivende ikke havde dokumenteret varmepumpens andel af den samlede købesum.
Læs hele afgørelsen hos nævnetØvrigeAfgjort 26. marts 2024
Forbruger berettiget til at returnere salgsgenstand til dansk firmaadresse på trods af, at selskabet henviste til en spansk adresse
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Den erhvervsdrivende skal senest 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 1.799 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger købte den 25. juni 2022 en støvsuger af mærket X H55 hos den erhvervsdrivende på selskabets hjemmeside, www.x.dk, mod betaling af 1.799 kr. Den 4. juli 2022 meddelte forbrugeren den erhvervsdrivende, at hun ønskede at gøre brug af sin fortrydelsesret. Den erhvervsdrivende oplyste, at støvsugeren skulle returneres til en adresse i Spanien og vedhæftede en returlabel med angivelse af den spanske adresse. Selskabet oplyste endvidere, støvsugeren ville blive sendt retur til forbrugeren, hvis den blev sendt til selskabets adresse i Danmark. Forbrugeraftalelovens udgangspunkt er, at en vare ved udnyttelse af fortrydelsesretten skal returneres til den erhvervsdrivende. Herefter, og da den erhvervsdrivende, der har firmaadresse i Danmark, ikke i forbindelse med aftalens indgåelse oplyste forbrugeren om, at støvsugeren frem for returnering til firmaadressen her i landet skulle returneres til en adresse i Spanien, fandt nævnet, at forbrugeren var berettiget til at returnere varen til den erhvervsdrivendes adresse her i landet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 26. marts 2024
Personligt daytrading mentorforløb, indgået med henblik på at forøge egen formue, var omfattet af Forbrugeraftaleloven.
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Den erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 20.000 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger indgik den 29. september 2021 en aftale om et personligt mentorforløb vedrørende daytrading med aktier, herunder graflæsning og læring af indikatorer og tradingsystemer mod betaling af 20.000 kr. Parterne aftalte i den forbindelse at afholde et opstartsmøde den 12. oktober 2021. Den 7. december 2021 meddelte forbrugeren, at han ønskede at afbryde mentorforløbet, idet han var i tvivl om, hvorvidt mentoren og han var et godt match. Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens krav og anførte, at der ikke var indgået en forbrugeraftale. Nævnet fandt, at den mellem parterne indgåede aftale måtte anses for en forbrugeraftale. Nævnet lagde vægt på, at aftalen om mentorforløbet blev indgået af forbrugeren, der har fuldtidsbeskæftigelse, af interesse for området og med henblik på – gennem en bedre forståelse af daytrading-området – at forøge sin private opsparing for egne midler. Idet det ikke er godtgjort, at forbrugeren modtog oplysninger om fortrydelsesretten ved aftaleindgåelse, fandt nævnet, at han var berettiget til at fortryde aftalen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 26. marts 2024
Forbruger berettiget i at ophæve købet på trods af, at den erhvervsdrivende havde påbegyndt afhjælpning af salgsgenstanden.
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Den erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 5.499 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger købte den 31. marts 2023 en robotplæneklipper. Den 31. juli 2023 reklamerede forbrugeren over, at robotplæneklipperen ikke kunne tænde, og den følgende dag meddelte selskabet, at der var oprettet en reklamationssag hos deres reparatør. Reparatøren fremsendte den 8. august, den 9. august, og den 15. august løsningsforslag til forbrugeren. Herefter fremsendte selskabet en fragtseddel til forbrugeren, som sendte robotplæneklipperen til reparatøren den 4. september 2023. Den 20. september 2023 meddelte forbrugeren den erhvervsdrivende, at han ville kræve købe ophævet, såfremt robotplæneklipperen ikke blev returneret til ham senest den 27. september 2023. Den 27. september 2023 fremsatte forbrugeren krav om ophævelse af købet. Den 27. oktober 2023 meddelte reparatøren, at reparationen var udført. Nævnet fandt, at forbrugeren ikke var afskåret fra at kræve købet ophævet som følge af, at den erhvervsdrivende, havde gennemført afhjælpningen. Nævnet fandt efter oplysningerne om afhjælpningsforløbet, at det på ophævelsestidspunktet tydeligt fremgik af omstændighederne, at der ikke ville blive foretaget afhjælpning inden for rimelig tid.
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 26. marts 2024
Erhvervsdrivende var bundet af fastprisaftale ved søfragt af køretøj, uagtet at selskabet havde angivet en cirka pris og havde taget forbehold for, at lokalfragten kunne blive dyrere.
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Forbrugeren friholdes for betaling af den del af fragtomkostningerne, der overstiger 29.939,50 kr. inkl. moms, samt eventuelle renter, udgifter til lagerleje og udgifter til transport til og fra den erhvervsdrivendes fjernlager.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger rettede den 15. juli 2021 henvendelse til den erhvervsdrivende med henblik på at indgå aftale om fragt af en bil fra Las Vegas til København. Den 19. juli 2021 kontaktede forbrugeren den erhvervsdrivende telefonisk, hvor han af den erhvervsdrivende blev gjort opmærksom på, at lokalfragten kunne blive dyrere, hvilket han accepterede og indgik aftalen. Den 27. november 2021 modtog forbrugeren den erhvervsdrivendes faktura i alt 3.765 USD. Herefter, og idet fakturaen ifølge forbrugeren ikke svarede til det aftale, reklamerede han den 2. december 2021. Nævnet lagde efter sagens oplysninger til grund, at forbrugeren havde accepteret at betale yderligere 50 USD for lokalfragt samt et højere momsbeløb end det anslåede beløb 4.700 kr. (5.334,50 kr.). Nævnet fandt det ikke godtgjort, at den erhvervsdrivende i forbindelse med aftalens indgåelse havde taget et gyldigt forbehold for, at transporten af bilen fra USA til Danmark kunne blive højere end 2.200 USD. Forbrugeren var herefter berettiget til friholdelse for betaling af den del af fragtomkostningerne, der oversteg det af ham allerede betalte beløb.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 21. december 2023
Elektronisk gavekort var ikke forældet, og forbruger kunne kræve udbetaling af kortets restværdi.
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Den erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 1.400 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger fik udstedt et elekronisk gavekort på 1.850 kr. til brug hos den erhvervsdrivende den 8. februar 2020. Den 12. februar 2020 anvendte hun 450 kr. af kortets værdi. Da kortet ikke kunne læses, noterede en medarbejder gavekortets resterende værdi i den folder, som kortet var leveret i. Erhvervsdrivende beholdt herefter kortet. Den 6. september 2022 anmodede forbrugeren om at anvende restværdien hos erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende afviste kravet og anførte, at fristen for brug af gavekortet var udløbet. Nævnet fandt, at gavekortet måtte anses som en ikke-vederlagsfri elektronisk tjeneste, der kunne benyttes til at erhverve varer eller tjenesteydelser hos udstederen, og den erhvervsdrivende havde ikke godtgjort, at kortet kun havde en gyldighed på 1 år. Dansk rets almindelige forældelsesregler fandt derfor anvendelse, og forbrugeren var derfor berettiget til at få udbetalt kortes restværdi.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 31. maj 2023
Erhvervsdrivende var bundet af aftale om køb af et ur via selskabets hjemmeside, selv om selskabet annullerede ordren samme dag som følge af prisfejl.
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Den erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet levere et ur af mærket og modellen, Garmin Fenix 7S Sapphire Solar, mod forbrugerens betaling af 2.006 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende afholdt op til ”Black Friday” den 25. november 2022 en tilbudskampagne benævnt ”BLACK WEEK SPAR OP TIL 70%”. Under denne tilbudskampagne bestilte forbrugeren et Garmin ur, der ifølge hjemmesiden var nedsat til 2.006 kr. Samme dag fremsendte den erhvervsdrivende en automatisk genereret e-mail med information om den bestilte ordre. Senere samme dag meddelte den erhvervsdrivende, at selskabet annullerede ordren, idet uret var udsolgt. Forbrugeren bestred dette, eftersom at uret stadig var til salg, men nu til en pris på 6.689 kr. Den erhvervsdrivende erkendte herefter, at annulleringen skyldes prisfejl. Nævnets flertal (4 medlemmer) fandt, at det i den automatisk genereret e-mail påhvilede den erhvervsdrivende en særlig forpligtelse til fremhæve, at selskabet udelukkende anså forbrugerens bestilling som et tilbud om køb. Nævnet fandt endeligt, at forbrugeren var i god tro, hvormed den erhvervsdrivende var bundet af købsaftalen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 21. december 2022
Forbruger berettiget til at fortryde købsaftale indgået på platformen Instagram, da forbrugeren ikke havde modtaget de nødvendige oplysninger om udøvelse af fortrydelsesretten.
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Den erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 1.300 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren indgik den 15. august 2020 over platformen Instagram en aftale med den erhvervsdrivende om at levere en makeupydelse den 22. maj 2022. Forbrugeren betalte hertil et depositum på 1.300 kr. for at bekræfte aftalen. Den erhvervsdrivende oplyste i denne forbindelse, at det kun var muligt at få tilbagebetalt depositummet, hvis der skete aflysning mindst 60 dage før det aftalte leveringstidspunkt. Den 29. marts 2021 oplyste forbrugeren, at hun ønskede at annullere den bestilte tid. Den erhvervsdrivende henviste til aflysningsbetingelserne, hvoraf det fremgik, at en aflysning skulle ske mindst 60 dage inden den aftale tid. Nævnet fandt, at den erhvervsdrivende ikke i forbindelse med aftalens indgåelse havde givet forbrugeren de oplysninger, som følger af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 9. Forbrugeren havde dermed gjort fortrydelsen gældende rettidigt, da fortrydelsesfristen end ikke var begyndt at løbe.
Læs hele afgørelsen hos nævnetØvrigeAfgjort 30. september 2022Før lovændringen i 2022
Forbruger berettiget friholdelse for betaling af et undersøgelsesgebyr, eftersom den primære aftalepart forud for undersøgelsen ikke havde oplyst forbrugeren om gebyret eller dets størrelse.
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Forbrugeren friholdes for betaling af 1.545 kr. til den erhvervsdrivende 1.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger købte den 11. juni 2020 en vaskemaskine og reklamerede den 26. april 2021 over for erhvervsdrivende 1, der henviste forbrugeren til erhvervsdrivende 2. Den 27. april 2021 undersøgte erhvervsdrivende 2 vaskemaskinen på forbrugerens bopæl og afviste, at vaskemaskinen led af en mangel. Erhvervsdrivende 2 opkrævede herefter 1.445 kr. for undersøgelsen. Erhvervsdrivende 1 anførte under henvisning til erhvervsdrivende 2’s forretningsbetingelser, at forbrugeren havde accepteret undersøgelsesgebyret. Erhvervsdrivende 2 anførte yderligere, at det fremgik af brugsanvisningen for vaskemaskinen, at uberettiget tilkald af service ikke var omfattet af reklamationen. Nævnet fandt, at erhvervsdrivende 1 som forbrugerens primære aftalepart, var ansvarlig for reklamationen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at erhvervsdrivende 1 forud for undersøgelsen udtrykkeligt havde gjort forbrugeren opmærksom på, at hun kunne komme til at betale et undersøgelsesgebyr.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 15. oktober 2021Før lovændringen i 2022
Forbrugeren var berettiget til at beholde en computer, som blev solgt med en prisfejl
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Forbrugeren friholdes for den erhvervsdrivendes krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger afgav den 13. maj 2021 en ordre på en bærbar computer til en pris på 2.499 kr., som den erhvervsdrivende bekræftede den 21. maj 2021, og den 22. maj foretog selskabet levering. Den 25. maj 2021 kontaktede den erhvervsdrivende dog forbrugeren og anførte, at computeren ved en fejl var blevet prissat til 2.499 kr. i stedet for 24.499 kr. og fremsatte krav om, at forbrugeren enten tilbageleverede computeren eller betalte yderligere 22.000 kr. Nævnets flertal fandt, at det ikke var godtgjort, at forbrugeren indså eller burde have indset, at der forelå en prisfejl. Flertallet lagde vægt på, at forbrugeren pga. sin filtrering på webshoppen ikke blev præsenteret for andre computere med tilsvarende specifikationer og deres pris. Idet forbrugeren derudover ikke kunne forventes at have en viden om, hvordan en computers specifikationer påvirker computerens pris, fandt flertallet, at forbrugeren måtte friholdes fra kravet om tilbagelevering eller efterbetaling af 22.000 kr.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 2. juli 2021Før lovændringen i 2022
Et aftalevilkår om, at en voucher ikke kunne indløses til kontanter, var ikke gyldigt aftalt, idet indløsningsretten var forbrugerpræceptiv
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Den erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 4.627 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger købte den 10. februar 2020 en flybillet København - Los Angeles tur/retur med planlagt rejse den 14. april 2020 og hjemrejse den 25. april 2020. Den 21. marts 2020 fremsendte den erhvervsdrivende en e-mail til forbrugeren, hvor selskabet bl.a. rettede tilbud til forbrugeren om at ombooke rejsen til andre datoer eller få udstedt en voucher med en værdi svarende til den købte rejse. Forbrugeren anmodede i forlængelse heraf om at få udstedt en voucher. Det fremgik af vilkårene for voucheren, at den ikke kunne indløses til kontanter. Nævnets fandt, at voucheren var en ikke-vederlagsfri elektronisk tjeneste, som derfor i udgangspunktet kunne indløses til kontanter, jf. betalingslovens § 96. Flertallet fandt, at indløsningsretten efter § 96 ikke ved aftale kan fraviges til skade for en forbruger for så vidt angår ikke-vederlagsfrie elektroniske tjenester. Flertallet fandt herefter, at forbrugeren var berettiget til at få voucherens pålydende værdi på 4.627 kr. udbetalt.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 24. juni 2021Før lovændringen i 2022
E-mail fra erhvervsdrivende gav forbruger berettige forventninger om, at hendes flyvning var undergået væsentlige ændringer
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Den erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 2.361 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger købte den 1. marts 2020 tre flybilleter København - Rom tur/retur med planlagt udrejse den 13. april 2020 og hjemrejse den 18. april 2020. Den 13. marts 2020 frarådede Udenrigsministeriet alle ikke-nødvendige rejser til udlandet til og med den 13. april 2020. Den 21. marts 2020 sendte den erhvervsdrivende en mail til forbrugeren, hvor selskabet som følge af verdenssituationen kunne tilbyde forbrugeren bl.a. at ombooke rejsen eller få udstedt en voucher. Forbrugeren anmodede på baggrund af e-mailen om at få refundering af sine billetter. Den erhvervsdrivende udbetalte herpå alene skatter og afgifter, idet selskabet anførte, at forbrugeren selv havde aflyst rejsen, og derfor ikke var berettiget til refundering. Nævnet fandt, at forbrugeren havde haft en berettiget forventning om, at den erhvervsdrivende havde foretaget en væsentlig ændring i den planlagte afgang. Nævnet fandt herefter, at forbrugeren var berettiget til tilbagebetaling af restvederlaget på 2.361 kr.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 25. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.