Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
381 afgørelser, nyeste først · side 12 af 16
ElektronikAfgjort 7. juli 2004Før lovændringen i 2022
Fortrydelsesfristen ved fjernsalg
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren har derfor krav på tilbagebetaling af den fulde købesum, inklusiv leveringsomkostninger, mod udlevering af dvd-afspilleren, jf. forbrugeraftalelovens § 12 c, stk. 2.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Fortrydelsesfristen ved fjernsalg beregnes som 14 hele dage efter den dag, hvor forbrugeren fik varen i hænde, eller efter den dag, hvor forbrugeren på et varigt medium modtog oplysning om bl.a. fortrydelsesretten.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 8. juni 2004Før lovændringen i 2022
Erstatning for TV som sælger kasserede
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Indklagede skal derfor betale 15.999 kr. i erstatning til klageren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger havde købt et fjernsyn som en demonstrationsmodel til en meget fordelagtig pris. Da fjernsynet kort tid efter købet hørte op med at fungere, kasserede den erhvervsdrivende uden aftale med forbrugeren fjernsynet og ville tilbagebetale købesummen. Den erhvervsdrivende havde ikke godtgjort, at afhjælpning ville påføre ham uforholdsmæssige omkostninger set i forhold til en anden beføjelse. Forbrugeren fik erstatning svarende til, hvad prisen for en tilsvarende demonstrationsmodel måtte antages at være.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 8. juni 2004Før lovændringen i 2022
Sælger ikke mellemmand
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Det forhold, at indklagede har nægtet at medvirke til, at klagerne kunne udøve deres lovmæssige fortrydelsesret, må således i sig selv betragtes som en væsentlig misligholdelse, som berettiger klagerne til at hæve aftalen.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den, som har optrådt som mellemmand ved indgåelsen af en aftale, og som vil gøre gældende, at aftalen ikke er indgået på egne, men på en tredjemands vegne, har bevisbyrden herfor. Aftalen blev anset for indgået mellem forbrugeren og mellemmanden selv.
Læs hele afgørelsen hos nævnetKøretøjer og tilbehørAfgjort 12. maj 2004Før lovændringen i 2022
Skift af tandrem ikke dokumenteret
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Afgørelsen træffes i overensstemmelse med stemmeflertallet.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Da der ikke var dokumentation for skift af tandrem, fandt nævnets flertal, at sælgeren enten burde have oplyst køberen om dette eller burde have skiftet tandremmen. Det var uden betydning, at bilen var solgt som beset.
Læs hele afgørelsen hos nævnetPersonlig plejeAfgjort 24. marts 2004Før lovændringen i 2022
Slankebehandlinger kunne overdrages
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da indklagede ved at afvise at udføre behandlingerne på andre end klageren findes at have misligholdt aftalen væsentligt, er klageren herefter berettiget til at hæve den resterende del af aftalen og kræve tilbagebetaling af værdien af de resterende seks behandlinger á kr. 140.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger kunne frit overdage sin fordring på slankebehandlinger med elektroterapi, da behandlingerne ikke var af en sådan personlig karakter, at dansk rets udgangspunkt om at fordringer frit kan overdrages kunne fraviges.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 1. marts 2004Før lovændringen i 2022
Uanmodet telefonisk henvendelse til en forbruger
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klagernes krav om, at købet og finansieringsaftalen skal anses for uforbindende for dem, er derfor berettiget.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Udfyldelse af en blanket med henblik på deltagelse i en konkurrence. Blanketten indeholdt ikke en udtrykkelig og utvetydig anmodning om at blive ringet op.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 22. januar 2004Før lovændringen i 2022
Ret til penge tilbage efter flere reparationer
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er derfor berettiget at hæve det samlede køb af computeren, computertasken og forsikringen, jf. købelovens § 78, stk. 4.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Køb af computer. Efter at have afhjulpet mangler to gange og efter en gang at have forsøgt afhjælpning af en ny mangel tilbød den erhvervsdrivende ombytning. Da manglen ikke var afhjulpet inden rimelig tid, kunne forbrugeren afvise tilbuddet om ombytning og i stedet hæve købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Udlevering af købskvittering og garantibevis
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Nævnet finder, at klageren har krav på at få tilsendt regning og skriftlig garanti, jf. herved også markedsføringslovens § 4, stk. 2.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Ved køb af computermonitor kunne forbrugeren forlange at få en købskvittering og et garantibevis udleveret.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Teleudbyder varslede ikke prisstigning, 2003
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren, som først den 26. februar 2002 blev klar over, at der pr. den 4. februar 2002 var blevet et indført et gebyr på 2,60 kr. pr. sms-besked, kan derfor ikke afkræves betaling for de sms-beskeder, som klageren er blevet faktureret for på indklagedes fakturaer af 10. februar 2002 og 10. marts 2002.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En teleudbyder kunne ikke opkræve betaling for sms-beskeder, der før var gratis, da prisstigningen ikke var varslet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Ugyldigt abonnement på indholdstakserede sms-beskeder
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da den eller de af sønnen indgåede aftaler om fremtidig fremsendelse af indholdstakserede sms-beskeder således har været uforbindende for klageren, har indklagede ikke været berettiget til at fakturere klageren for betalinger, som vedrører disse aftaler.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En 11-årig dreng havde via sin mobiltelefon bestilt et abonnement på vitser, der løbende blev sendt som sms-beskeder. Aftalen mellem drengen og udbyderen af vitser var ugyldig på grund af umyndighed. Teleudbyderen var ikke berettiget til at fakturere drengens far for disse sms’er. Bestillingen måtte derudover anses for at være fortrudt rettidigt.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Forbrugers tøj blev væk i posten
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da kjoletoppen er bortkommet, mens den var i indklagedes varetægt efter en reklamation og uden, at indklagede kan godtgøre, at bortkomsten skyldes omstændigheder, som ikke kan bebrejdes indklagede, foreligger der efter nævnets opfattelse en væsentlig misligholdelse, som berettiger klageren til at hæve købet.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbrugers tøj blev væk i posten, da sælgeren returnerede det i forbindelse med afhjælpning. Sælgeren havde ikke godtgjort, at bortkomsten skyldtes omstændigheder, der ikke kunne bebrejdes ham.
Læs hele afgørelsen hos nævnetTøj, sko, tekstil og skindAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Jakken var mangelfuld, da vaskeanvisningen var misvisende
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren, som har krævet jakken ombyttet, har derfor krav herpå, jf. købelovens § 78, stk. 1, nr. 2.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Køb af jakke som krympede, fordi den ikke kunne tåle at blive vasket. Jakken ansås for mangelfuld, da vaskeanvisningen var misvisende.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
"Altvejrs-kamera" blev vandskadet
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er derfor - i overensstemmelse med sit krav - berettiget til at kræve afhjælpning i form af gratis reparation.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Køb af kamera der blev vandskadet. Da kameraet var solgt som et "altvejrs-design", og da der ikke var tegn på, at forbrugeren havde behandlet kameraet uhensigtsmæssigt, fandt nævnet, at kameraet var behæftet med mangler, som forbrugeren kunne kræve afhjulpet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Utilstrækkelig brugsanvisning
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er dermed berettiget til at få manglen afhjulpet uden omkostninger, jf. § 78 stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, hvorfor nævnet finder, at indklagede skal tilbagebetale de 950 kr., der er opkrævet for reparationen.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Køb af køkkenmaskine. Motoren brød sammen som følge af overbelastning. Køkkenmaskinen blev anset for mangelfuld, da årsagen til overbelastningen var, at brugsanvisningen var utilstrækkelig.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Forbrugeren fik opfyldt krav om ombytning
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Nævnet finder herefter efter en samlet vurdering, at indklagede ikke har godtgjort, at den valgte beføjelse vil påføre indklagede uforholdsmæssige omkostninger, hvorfor klagerens omleveringskrav anses for berettiget.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En erhvervsdrivende kunne ikke afværge forbrugerens krav om omlevering, da der første gang viste sig en mangel ved telefonen, idet han ikke havde godtgjort, at den valgte beføjelse ville påføre ham uforholdsmæssige omkostninger.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Manglende vejledning til ADSL gav forbruger lavere regning
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Nævnet nedsætter derfor i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36, indklagedes betalingskrav, således at klageren fritages for at betale for de opkald til internettet, som efter ADSL-forbindelsens installering hos klageren er faktureret via ISDN-forbindelsen.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Et teleselskabs krav om betaling af et stort internetforbrug blev nedsat, da selskabet ikke havde iagttaget sin vejledningspligt i forbindelse med opsætning af en ADSL-forbindelse, hvorfor det ikke burde komme forbrugeren til skade, at forbruget var sket via en ISDN-forbindelse, der var dyrere at bruge.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Manglende oplysning om nikkel i børnebrille
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er derfor berettiget til at hæve købet vedrørende brillestellet, jf. § 78, stk. 1.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende forsømte at give forbrugeren oplysning om indhold af nikkel i børnebrille.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Hæftede kun for selvrisikobeløbet da mobilen blev stjålet
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“da klageren alene hæfter for tab, som kunne have været undgået ved en rettidig underretning, finder nævnet, at indklagede ikke har godtgjort, at klageren hæfter for mere end selvrisikobeløbet på 1.200 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Misbrug af mobiltelefon. Forbrugeren spærrede først telefonen 3 dage efter tyveri af mobiltelefonen. Da Forbrugeren alene hæftede for tab, som kunne have været undgået ved en rettidig underretning, hæftede forbrugeren ikke for mere end selvrisikobeløbet på 1.200 kr.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Forbruger hæftede ikke for ridse i lånekamera
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da der kan komme en ridse i kameraets kabinet selv under forsvarlige brugsomstændigheder, finder nævnet det ikke godtgjort, at klageren er erstatningsansvarlig for skaden, og klageren fritages derfor for at betale de af indklagede krævede beløb.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger, der havde lånt et kamera, mens hans eget var til reparation, hæftede ikke for en ridse i kabinettet, da der ikke var et ansvarsgrundlag efter dansk rets almindelige ansvarsregel.
Læs hele afgørelsen hos nævnetMøbler og boligudstyrAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Leveret naturstensplade svarede ikke til vareprøve
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da manglen endvidere må anses for væsentlig, er klageren herefter berettiget til at hæve købet, jf. købelovens § 78, stk. 1, nr. 4.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Køb af naturstensplade. Den leverede plade svarede ikke til den foreviste vareprøve idet den, i modsætning til vareprøven havde pletter. Et forbehold for farveafvigelser gav forbrugeren en berettiget forventning om, at prøven var repræsentativ med hensyn til andre forhold end stenens farve.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Krav på ombytning
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da indklagede således ikke har godtgjort, at den valgte beføjelse vil påføre indklagede uforholdsmæssige omkostninger, hvorfor klagerens omleveringskrav anses for berettiget.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger havde krav på ombytning af en mobiltelefon, da ombytning kun ville påføre den erhvervsdrivende en merudgift på 165 kr. Der blev ved vurderingen af omkostningerne ved ombytning i forhold til omkostningerne ved afhjælpning lagt vægt på, at den defekte telefon kunne istandsættes og gensælges som lettere brugt, hvorved den erhvervsdrivendes udgift til ombytning blev reduceret. Afhjælpning var i øvrigt ikke sket inden rimelig tid.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
For sent udsendte regninger fra teleudbyder skulle ikke betales
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Indklagede har derfor fortabt sit krav på efterbetaling, jf. herved principperne om condictio indebiti som beskrevet af Bernhard Gomard i Obligationsretten 3.del, s. 171 ff.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Det påhvilede teleudbyderen at godtgøre, at regninger for telefoni var kommet frem til forbrugeren. Teleudbyderen havde fortabt sit krav på betaling, idet opkrævningen blev udsendt halvandet år efter forbruget var foretaget.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Ophævelse af SIM-lock
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren, der, som det må lægges til grund, har betalt de 500 kr. under protest, har derfor krav på tilbagebetaling af dette beløb.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Da det ikke på et prisskilt var oplyst, at der ville blive krævet yderlige 500 kr. for ophævelse af en mobiltelefons SIM-lock, var forbrugeren berettiget til at få dette vederlag tilbagebetalt.
Læs hele afgørelsen hos nævnetMøbler og boligudstyrAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Sofa nulrede, og købet blev hævet
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“I overensstemmelse med flertallets opfattelse fik forbrugeren medhold i kravet om at hæve hele købet.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Reklamation over mangler ved en sofas alcantare-betræk inden udløbet af den 2-årige garantiperiode afbrød forædelsen, og forbrugeren kunne gøre samme fejl gældende over for den erhvervsdrivende, da fejlen på ny viste sig 2 år senere.
Læs hele afgørelsen hos nævnetJuridisk og finansiel rådgivningAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Erhvervsdrivendes vederlagskrav nedsat
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Indklagede er som følge heraf ikke berettiget til at kræve vederlag for sin ydelse, hvorfor klageren har krav på at få hele det erlagte honorar tilbagebetalt.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Nævnet havde kompetence til at behandle sager om erhvervsdrivendes rådgivning om forbrugeres økonomi. Den erhvervsdrivendes vederlagskrav blev nedsat under henvisning til, at der ikke var truffet nærmere aftale om vederlaget ved ophør af aftalen, hvorfor forbrugeren måtte betale, hvad der under hensyn til det udførte arbejdes art og beskaffenhed, gængs pris ved aftalens indgåelse samt omstændighederne i øvrigt måtte anses for rimeligt.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 26. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.