Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
149 afgørelser, nyeste først · side 6 af 6
ElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Ophævet saldokontrol
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren, som havde en berettiget forventning om, at spærringen virkede i overensstemmelse med aftalen, er herefter ikke forpligtet til at betale beløb ud over abonnementets pris samt samtaleforbrug svarende til max-beløbet på 100,- kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En saldokontrolordning blev uden abonnentens viden ophævet af abonnentens søn. Da det skyldes teleudbyderens system, at det var muligt for sønnen at ændre saldomaksimum, fandt nævnet, at udbyderen var nærmest til at bære risikoen for, at spærringen var ophævet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Kreditkøb med ejendomsforbehold
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Det lægges på denne baggrund til grund, at klageren alene har haft pligt til at betale 4.995 kr. + 873,09 kr. eller i alt 5.868,09 kr. for tv'et. Det følger heraf, at indklagede har pligt til at tilbagebetale til klageren, hvad denne har betalt derudover.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet statuerede, at forbrugerens leje af tv reelt var kreditkøb med ejendomsforbehold, og at nævnets afgørelse ikke var i uoverensstemmelse med Østre Landsrets afgørelse B-1236-01.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Ændring af internetabonnement
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da den manglende/mangelfulde information ikke bør komme klager til skade, bør klager stilles, som om hun havde ændret computerens opkaldsnummer. Klager kan herefter alene tilpligtes at betale et beløb svarende til det beløb, klager skulle have betalt, hvis de 30 timer pr. måned var forbrugt samt efterfølgende timer takseret i henhold til NetTid 30 abonnementets betingelser.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Ændring af internetabonnement. Ikke godtgjort at forbrugeren havde modtaget tilstrækkeligt tydelige oplysninger om, at opkaldsnummeret i computeren skulle ændres for at udnytte de forudbetalte timer i internetabonnementet. Forbrugeren skulle herefter stilles som om, de forudbetalte timer var udnyttet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Opsigelse af abonnement
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Teleudbyderen blev herefter pålagt at tilbagebetale forbrugeren vederlaget for brug af tjenesten efter opsigelsen.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Manglende effektuering af opsigelse af et abonnement. Forbrugeren blev fritaget for betaling, idet udbyderen ikke havde godtgjort, at forbrugeren selv, eller andre med forbrugerens accept, havde benyttet udbyderens net.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Støvsuger med 5 års motorgaranti
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Skaden er derfor omfattet af garantien, hvorfor klageren er berettiget til inden 30 dage fra dato at få motoren inkl. lejer udskiftet uden omkostninger.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger købte en støvsuger med 5 års motorgaranti. Et kontraktsvilkår om årligt eftersyn og udskiftning af filter blev tilsidesat som urimeligt, da det påførte forbrugeren udgifter.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Teleabonnement oprettet af mentalt handikappet
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“På ovennævnte baggrund finder nævnet, at indklagede ikke er berettiget til at afkræve klageren noget yderligere beløb for brug af indklagedes tjenester.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Et telefonabonnement var oprettet af en mentalt handikappet person. Teleudbyderen burde straks have tilbudt at sende en skriftlig bekræftelse på, at abonnementet var opsagt i stedet for at insistere på en skriftlig opsigelse fra forbrugerens side.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Lejeaftaler med køberet
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Forbrugerens tilbagebetalingskrav udgjorde herefter 3.766,68 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnets afgørelse i sag vedrørende passivitet og forældelse af kravet om tilbagebetaling i lejeaftaler med køberet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Fritagelse for betaling af teleydelse
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da klageren på intet tidspunkt har indgået aftale med indklagede, og da der ikke er grundlag for at fastslå, at klageren på anden måde skulle have påtaget sig hæftelse for det stedfundne samtaleforbrug, findes indklagede ikke at have været berettiget til at afkræve klageren noget beløb.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger blev fritaget for betaling af en teleydelse, da forbrugeren ikke havde indgået nogen aftale med teleudbyderen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Berettiget omleveringskrav
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Nævnet finder herefter efter en samlet vurdering, at indklagede ikke har godtgjort, at den valgte beføjelse vil påføre indklagede uforholdsmæssige omkostninger, hvorfor klagerens omleveringskrav anses for berettiget.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Da en mobiltelefon kort tid efter købet viste sig at være mangelfuld, krævede forbrugeren telefonen ombyttet. Da den erhvervsdrivende ikke havde godtgjort, at den valgte beføjelse ville påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger, anså nævnet forbrugerens omleveringskrav for berettiget.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Fortrydelsesret ved fjernsalg
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Det følger af det anførte, at indklagede i medfør af lov om visse forbrugeraftaler § 12 c skal tilbagebetale det modtagne beløb på 2.406 kr. forrentet efter lov om renter ved forsinket betaling mv.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Fjernsalg. En forbruger kunne udnytte sin fortrydelsesret, selvom printeren var blevet afprøvet inden returneringen, idet det ikke var åbenbart, at afprøvning formindskede varens salgsværdi.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Manglende effektuering af opsigelse
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“findes indklagede ikke at være berettiget til at afkræve klageren noget beløb vedrørende 1010-servicen for tiden efter opsigelsen.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Manglende effektuering af opsigelse. Forbrugeren blev fritaget for betaling af forbrug, der fandt sted efter at aftalen var opsagt, da teleselskabet ikke havde godtgjort, at forbrugeren vidste eller burde vide, at der blev ringet op via udbyderens net.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Mindreårigs ophævelse af spærring
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Nævnet traf herefter afgørelse i overensstemmelse med flertallets opfattelse, og forbrugeren skulle derfor kun betale samtaleafgifter på 100 kr. pr. måned.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger havde oprettet et mobiltelefonabonnement med saldokontrol til sin mindreårige datter. Da teleselskabet havde oplyst datteren om, at hun skulle fremskaffe faderens cpr.nr. for at ophæve spærringen, var forbrugeren ikke bundet af de ophævelser af spærringen, som datteren havde foretaget.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Uberettiget spærring af telefon
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Efter indklagedes ophævelse af ordningen var klageren ikke længere forpligtet til at betale dette beløb, hvorfor klagerens telefonregning skal nedsættes med 1.647,- kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Teleudbyderen var ikke berettiget til at spærre telefonen, når abonnenten samtidig var forpligtet til at betale for 500 minutters taletid.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Mangelfuld processor
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da der er tale om et samlet køb, er klageren berettiget til at hæve købet for såvel køler som CPU.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger havde købt forskellige computerdele via internettet, herunder en køler og en processor. Processoren blev beskadiget ved forbrugerens montering af køleren. Da sælgeren ikke inden indgåelse af aftalen havde gjort kunden opmærksom på, at der var tale om et særdeles kompliceret produkt, der var uegnet til salg til forbrugere og andre uden særlig erfaring og viden om produktet, blev processoren anset for mangelfuld.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Sælger kunne ikke kræve undersøgelsesgebyr
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Indklagedes uberettigede tilbageholdelse af motherboardet findes endvidere at udgøre en hævebegrundende misligholdelse af købet, og nævnet giver som følge heraf klageren medhold i dennes krav om at få købesummen på 1.000 kr. refunderet.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Sælgeren kunne ikke kræve undersøgelsesgebyr, da han ikke havde bevist, at varen ved indleveringen var mangelfri, og at det var aftalt, at forbrugeren skulle betale et gebyr, hvis sælgeren ikke kunne finde fejl ved varen. Uberettiget tilbageholdelse af varen medførte at forbrugeren kunne hæve.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Nedbrændt processor var erhvervsdrivendes ansvar
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da manglen samtidig må anses for væsentlig, er klageren herefter berettiget til at hæve købet, jf. købelovens § 78, stk. 1, nr. 1.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En processor brændte ned som følge af ”overclocking” af systemkortet. Det påhvilede den erhvervsdrivende at godtgøre, at ændringerne i BIOS-opsætningen var foretaget, mens systemkortet var i forbrugerens besiddelse. Købelovens § 77a.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Overdraget telefonabonnement
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Som følge af det anførte finder nævnet ikke, at klageren er forpligtet til at betale den omhandlede regning.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger hæftede ikke for hendes samlevers telefonforbrug, selvom abonnementet på et senere tidspunkt blev overdraget til hende.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Garanti pålagde sælger bevisbyrde
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da det ligeledes følger af den sagkyndiges erklæring, at det ikke kan anbefales at udbedre mobiltelefonen, og afhjælpning i øvrigt ikke er sket inden for rimelig tid, kan klageren således hæve købet, jf. den dagældende købelovs § 78, stk. 3.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En mobiltelefon var skadet som følge af let damp eller kondenspåvirkning. Da der var givet garanti, påhvilede det garantigiver at bevise, at det konstaterede skyldtes en uhensigtsmæssig brugspåvirkning.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Afvisning af reparation under garanti
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da der er indtrådt et funktionssvigt i garantiperioden, og da indklagede ikke har godtgjort, at dette beror på forhold, som klageren bærer ansvaret for, har klageren herefter krav på at få reparationen udført gratis.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En erhvervsdrivende afviste reparation under garantien, da plomberingen var brudt. Da dette ikke var gjort til en udtrykkelig betingelse for garantien, og da der ikke var tegn på uautoriseret indgreb, havde forbrugeren krav på reparation
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2001Før lovændringen i 2022
Ophævelse af lejeaftale for kopimaskine
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Nævnet tager som følge heraf klagerens påstand om at blive fritaget for at betale de af indklagede opkrævede beløb til følge.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Ophævelse af en aftale om leje af kopimaskine, da den erhvervsdrivende efter at have taget maskinen tilbage ikke kunne godtgøre, at den var mangelfri. Vilkår om uopsigelighed kunne ikke anses for vedtaget. Lejer anset som forbruger og ikke erhvervsdrivende
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 1. januar 1980Før lovændringen i 2022
TV uden MPEG4
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“De erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 12.500 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Hvis man som forbruger køber et Full HD tv, har man en berettiget forventning om, at tv’et kan modtage kanaler i HD uden tilslutning af en ekstern modtagerboks, idet det ikke kan anses som almindelig kendt, at betegnelsen Full HD alene relaterer sig til skærmopløsningen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 1. januar 1980Før lovændringen i 2022
Utilstrækkelig oplysning om fortrydelsesret
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“De nævnte medlemmer finder herefter, at klageren har krav på - efter snarest muligt at have returneret computeren til indklagede - at få købesummen på 18.901,25 kr. tilbagebetalt, jf. herved den dagældende lovs § 12 c, stk. 2 (i dag lovens § 21, stk. 2 og 3).”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Det var ikke tilstrækkeligt at give information om fortrydelsesretten til sidst i et omfattende sæt af salgsbetingelser skrevet som almindelig tekst og uden nogen form for fremhævelse.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 1. januar 1980Før lovændringen i 2022
Forbruger havde ret til at få pengene tilbage
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da RMA-formularen er udformet på en måde, så forbrugeren kan få den opfattelse, at den erhvervsdrivende tilbyder pengene retur ved reklamation over mangler ved varen, og da forbrugeren har accepteret tilbuddet om pengene retur, er der indgået en bindende aftale mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren om, at hun skal have pengene retur for mobiltelefonen.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivendes RMA-formular var udformet ufuldstændigt og uklart og skulle fortolkes til gunst for forbrugeren, som havde accepteret tilbud i formularen om at få pengene retur.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 1. januar 1980Før lovændringen i 2022
Køb af mobiltelefon via internettet kunne fortrydes
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Da indklagede ikke har godtgjort dette, lægger nævnet herefter til grund, at klageren har fortrudt købet behørigt.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren kunne fortryde, selvom telefonen var taget i brug, og selvom den var fejlbehæftet. Det var uden betydning, at telefonen ikke var returneret til sælgeren.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 27. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.