Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
36 afgørelser, nyeste først · side 2 af 2
ElektronikAfgjort 27. november 2006Før lovændringen i 2022
Køb af pc hvor en del af de lovede RAM blev anvendt til grafikkortet
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Klagerens krav om ophævelse af købet kan derfor ikke imødekommes. Derimod finder nævnet, at klageren er berettiget til et forholdsmæssigt afslag i købesummen, jf. købelovens § 78, stk. 1, nr. 3, som af nævnet skønsmæssigt fastsættes til 2.000 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Det var ikke forkert at oplyse, at pc’en havde 265 MB RAM, da det måtte anses for almindeligt kendt, at en del af de angivne RAM anvendes til grafikkortet, når dette er en del af bundkortet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 6. februar 2006Før lovændringen i 2022
Urigtige oplysninger i en tilbudsavis
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Manglen ved komfuret findes dog at nedsætte dettes værdi for klageren i forhold til, hvad klageren har været berettiget til at forvente, og klageren findes derfor at have krav på et passende prisafslag i medfør af købelovens § 78, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastsætter skønsmæssigt dette afslag til 4.000 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger kunne ikke på grund af urigtige oplysninger i salgsmateriale kræve, at sælgeren af komfuret skulle ombytte det til et andet og dyrere komfur eller forlange erstatning. Mindre afslag i købesummen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 7. september 2005Før lovændringen i 2022
Revner i backcover på bærbar computer
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Nævnet finder under disse omstændigheder ikke, at manglen kan betegnes som så væsentlig, at den berettiger klageren til at hæve købet. Klageren har i stedet krav på at få et passende afslag i købesummen, jf. købelovens § 78, stk. 1, nr. 3. Dette afslag fastsættes skønsmæssigt til 2.500 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Da det ikke var muligt at afhjælpe manglen, kunne forbrugeren ikke hæve i medfør af § 78, stk. 4. Da computeren i kraft af den erhvervsdrivendes tidligere reparationer, havde været anvendelig i en væsentlig del af dens forventede brugsperiode, ansås manglen ikke for væsentlig.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 9. juni 2005Før lovændringen i 2022
Produktnøgle til styresystem var bortkommet
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Klageren er efter disse nævnsmedlemmers opfattelse som følge heraf berettiget til et passende afslag i prisen, jf. købelovens § 78, stk. 1, nr.3. Dette afslag fastsættes på baggrund af oplysninger om prisen på et nyt styresystem skønsmæssigt til 1.100 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En computer blev anset for mangelfuld, da sælgeren ikke havde oplyst, at produktnøglen ikke, som anbefalet af producenten, var påklæbet computeren men lå løst blandt de papirer, der fulgte med ved købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 12. maj 2004Før lovændringen i 2022
Lejeaftale var ikke kamoufleret kreditkøb
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Indklagede skal derfor tilbagebetale leje, som klageren under protest har indbetalt fra 10. juni 2002 til 19. november 2003, i alt 3.791 kr. (17 mdr. x 223 kr.), samt de indbetalte rykkergebyrer på 400 kr. Klagerens samlede tilbagebetalingskrav udgør herefter i alt 4.191 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En lejeaftale blev ikke anset som et kreditkøb, selvom der var givet en køberet, idet forbrugeren ved aftalens indgåelse primært havde lagt vægt på at leje de omhandlede apparater. Forbrugeren kunne således ikke kræve lejebeløb, som han havde betalt, før han gjorde køberetten gældende, tilbage.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Forkert monteret RAM-modul
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Nævnet finder på den baggrund, at indklagede har opkrævet et gebyr, som det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre gældende, jf. aftalelovens § 38c, jf. § 36, hvorfor klageren har krav på tilbagebetaling af de erlagte 250 kr.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Et RAM-modul blev beskadiget som følge af fejlmontering. Forbrugeren havde ikke krav på gratis afhjælpning. Den erhvervsdrivende havde dog ikke været berettiget til at kræve et undersøgelsesgebyr, da skaden kunne ses med det blotte øje. Aftalelovens § 38c.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Ukorrekte prisoplysninger gav nedslag på telefonregningen
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Klageren skal derimod ikke betale for modtagelsen af sms-beskeder, da han ikke på noget tidspunkt er blevet behørigt informeret om, at udbyderen også ville beregne sig vederlag herfor hos ham.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Indholdstakserede sms-beskeder. Ved modtagelsen af en stor telefonregning opdagede forbrugeren, at teleselskabet havde faktureret 3 kr. pr. sms-besked, som forbrugeren havde afsendt eller modtaget i forbindelse med en ”Chat Quick” tjeneste. Forbrugeren blev fritaget for betaling af en del af regningen, da han ikke var blevet informeret korrekt om prisen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Køb med tilbagebetalingsgaranti
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Nævnet fandt på den baggrund, at den erhvervsdrivende havde været uberettiget til at afvise klagerens krav på tilbagebetaling af købesummen vedrørende det køb, som var omfattet af den først indgivne ansøgningsformular og det i den anledning udstedte garanticertifikat.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En række butikskæder gennemførte i sommeren 1991en kampagne, som garanterede forbrugerne, at de 10 år efter køb af visse varer ville få købesummen tilbagebetalt, uden at varen skulle leveres tilbage. Ordningen, der primært vedrørte hvidevarer og radio/tv-udstyr, blev markedsført i butikker og annoncer, såvel i dagspressen som i tilbudsaviser.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Internetabonnement faktureret via fastnetforbindelse
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Nævnet finder dog, at klageren er berettiget til at kræve det indbetalte beløb vedrørende forbruget på Netbasisabonnementet oprettet den 11. januar 2001 tilbagebetalt.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Oprettelse af et internetabonnement, hvor forbruget blev faktureret via telefonregningen for fastnetforbindelsen. Det påhvilede teleudbyderen at godtgøre, at bestillingen af internetabonnementet var foretaget af fastnetabonnenten selv eller med dennes samtykke.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Erstatningsansvar for slettede data
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Under hensyn til fejlens alvorlige konsekvenser for klageren finder disse nævnsmedlemmer herefter, at klageren er berettiget til at kræve vederlaget for reparationen på 475 kr. tilbagebetalt samt berettiget til en erstatning på 900 kr. svarende til, hvad det må forventes at ville koste at få geninstalleret ARSsystemet hos en af producenten godkendt installatør.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
I forbindelse med reparation af en forbrugers pc blev et særligt program til bevarelse af data slettet sammen med alle forbrugerens øvrige data. Da sletningen kunne have været undgået, blev den erhvervsdrivende og dennes reparatør fundet erstatningsansvarlige, ligesom forbrugeren fik vederlaget for reparationen refunderet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 1999Før lovændringen i 2022
Bindingsperiode for leje af telefax
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“I overensstemmelse med flertallets opfattelse traf nævnet afgørelse om, at klageren var frigjort fra lejeaftalen seks måneder efter hendes opsigelse.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Lejeaftale i 28 kvartaler af en telefax. Krav om mulighed for opsigelse af lejeaftalen før udløb. Spørgsmål om forbrugeraftale
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 25. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.