Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
14 afgørelser, nyeste først
Accessories og optikAfgjort 31. maj 2023
Erhvervsdrivende berettiget til at hæve bindende aftale, idet forbrugeren burde have indset, at der forelå prisfejl.
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan ikke få medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Under en tilbudskampagne bestilte en forbruger den 24. november 2022 kl. 6.20 tre ure af mærket Garmin, der ifølge hjemmesiden var nedsat til 4.812 kr. Den erhvervsdrivende fremsendte samme dag en automatisk genereret e-mail med information om den bestilte ordre. Kl. 6.27 og kl. 6.45 indgav forbrugeren to yderligere ordre af et ur hver. Senere samme dag meddelte den erhvervsdrivende, at selskabet annullerede ordrene som følge af prisfejl. Nævnets flertal (4 medlemmer) fandt, at det i den automatisk genereret e-mail påhvilede den erhvervsdrivende en særlig forpligtelse til fremhæve, at selskabet udelukkende anså forbrugerens bestilling som et tilbud om køb. Flertallet (3 medlemmer) fandt yderligere, at omstændighederne ved forbrugerens bestilling af 5 ure inden for 25 minutter talte for, at forbrugeren på bestillingstidspunktet i hvert fald burde have indset, at der forelå en prisfejl. Den erhvervsdrivende var dermed berettiget til at annullere købsaftalen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 5. april 2018Før lovændringen i 2022
Den erhvervsdrivende havde afhjulpet fejlen inden for rimelig tid, og forbrugeren kunne derfor ikke kræve ophævelse af købet
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan derfor ikke få medhold i sit krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren kunne ikke godtgøre, at det var af væsentlig betydning for ham, at afhjælpning skulle ske inden for kort tid, hvorfor afhjælpning på 27 dage blev anset som rimelig tid. Forbrugeren købte en kikkert af den erhvervsdrivende den 18. februar 2017. Forbrugeren reklamerede til den erhvervsdrivende den 6. marts 2017, idet det ene okular ikke kunne presses på plads. Forbrugeren meddelte den 27. marts 2017, at han ønskede at ophæve købet, fordi kikkerten ikke var kommet retur. Den erhvervsdrivende modtog kikkerten tilbage fra reparation den 2. april 2017, hvorefter han kontaktede forbrugeren, som imidlertid fastholdt ophævelse af købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 26. november 2014Før lovændringen i 2022
Udvidet afhjælpningsret på briller efter øjenoperation
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Under hensyn til at den erhvervsdrivende tilbød ombytning af brilleglassene i forbindelse med henvisningen af forbrugeren til øjenlæge, og at ombytningen skulle afvente forbrugerens tilbagemelding efter øjenlæge undersøgelsen, er det nævnets vurdering, at Forbrugeren ikke var berettiget til at hæve købet den 3. september 2013.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren gav ikke den erhvervsdrivende mulighed for afhjælpning, selv om den erhvervsdrivende havde tilbudt afhjælpning inden for rimelig tid.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 17. oktober 2014Før lovændringen i 2022
Forbruger burde have indset at pris var urealistisk lav
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Disse medlemmer har derfor vurderet, at forbrugeren ikke kan gives medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger burde i forbindelse med internethandel have indset, at en rabat på 92 % var en fejl, hvorfor aftalen ikke kunne anses for at være bindende. De øvrige tilbud på hjemmesiden udgjorde 15 %.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 16. juni 2014Før lovændringen i 2022
Kamera ødelagt efter brug i regnvejr
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan derfor ikke gives medhold i sit krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Almindelig kendt, at elektroniske produkter ikke må udsættes for væske.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 30. oktober 2013Før lovændringen i 2022
Forbruger var ikke berettiget til at udnytte returret
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan herefter ikke gives medhold i sit krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende havde ikke knyttet betingelser til udnyttelse af returretten, men da forbrugeren havde ridset uret, kunne det ikke tilbageleveres i væsentlig samme stand
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 20. august 2009Før lovændringen i 2022
Forkert prisskilt på halskæde i butiksvindue
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren fik derfor ikke medhold i sit krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende havde som udgangspunkt pligt til at sælge kæden til prisen på skiltet. Da prisen straks blev korrigeret, og da forbrugeren først efter to dage købte kæden til den rigtige pris, havde forbrugeren accepteret prisen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 15. juli 2009Før lovændringen i 2022
Aftale om luftfoto af ejendom indgået i telefonen
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Klageren har dermed fortabt retten til at påberåbe sig ugyldigheden af aftalen og er forpligtet til at betale 5.625 kr. til indklagede for den modtagne ydelse.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Da aftalen var en forbrugeraftale, måtte den erhvervsdrivende ikke have kontaktet forbrugeren uanmodet. Aftalen var som udgangspunkt ugyldig, men ugyldighedsindsigelsen var fortabt ved passivitet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 30. juni 2006Før lovændringen i 2022
Digitalkamera med delvis dansk delvis engelsk brugsvejledning
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Nævnet kan herefter ikke give klageren medhold i det fremsatte krav om ophævelse af købet.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forpligtelsen til at give forbrugeren de fornødne oplysninger med henblik på kameraets anvendelse var ikke tilsidesat, da den udleverede danske brugsvejledning var tilstrækkelig til en normal betjening af kameraet, og da der var tilbudt personlig vejledning.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 13. december 2005Før lovændringen i 2022
Der var ikke reservedele til digitalkamera
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Som en følge heraf finder nævnet heller ikke, at der påhviler sælgerne af disse produkter en forpligtelse til at oplyse, at der alene tilbydes ombytning, hvis produkterne går i stykker.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Det var ikke en mangel, at sælgeren ikke ved salget af et digitalkamera havde oplyst, at producenten ikke tilbød reservedele til kameraet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Specialtilpasset armbånd kunne ikke omleveres
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Indklagede, som har anerkendt, at armbåndet er mangelfuldt, har tilbudt at reparere det vederlagsfrit, og klageren er herefter afskåret fra at hæve købet, forudsat at afhjælpningen udføres tilfredsstillende og inden rimelig tid, jf. herved købelovens § 78, stk. 3 og 4.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forlængelse af et armbånd ved købet bevirkede, at der forelå et specieskøb. Omlevering var umulig. Den erhvervsdrivende kunne afværge forbrugerens krav om ophævelse ved at foretage afhjælpning inden rimelig tid.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Forskellige prisoplysninger i nyhedsbrev og på hjemmeside
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Klageren har derfor ikke noget krav mod indklagede.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Et elektronisk nyhedsbrev - stilet til en forbrugers emailadresse - indeholdt en forkert oplysning om prisen for et kamera. Den rigtige pris fremgik imidlertid af den erhvervsdrivendes hjemmeside, hvortil der var et link fra nyhedsbrevet. Nævnets flertal fandt, at oplysninger i et nyhedsbrev, stilet til en bred gruppe af modtagere, hvor der ikke var en direkte bestillingsfacilitet, ikke var at betragte som et bindende tilbud, men blot som opfordring til at gøre tilbud.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Kamera uden brugsanvisning var ikke mangelfuldt
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren fik derfor ikke medhold i sit krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Det blev ikke anset for en mangel på det nye kamera, at der ikke medfulgte en dansk brugsanvisning, da forbrugeren ved aftalens indgåelse havde accepteret dette.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 31. december 1997Før lovændringen i 2022
Beskadigelse af fremkaldt film
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Allerede af denne grund kunne nævnet ikke give forbrugeren medhold i et krav om afhjælpning af fejlen.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En fotohandler, der havde beskadiget en film under fremkaldelsen, var ikke forpligtet til at afhjælpe fejlen eller erstatte forbrugerens udgifter til afhjælpning. Sælger havde forbehold om ansvarsbegrænsning.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 25. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.