Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
3 afgørelser om “fortrydelsesret”
ØvrigeAfgjort 26. marts 2024
Forbruger berettiget til at returnere salgsgenstand til dansk firmaadresse på trods af, at selskabet henviste til en spansk adresse
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Den erhvervsdrivende skal senest 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 1.799 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger købte den 25. juni 2022 en støvsuger af mærket X H55 hos den erhvervsdrivende på selskabets hjemmeside, www.x.dk, mod betaling af 1.799 kr. Den 4. juli 2022 meddelte forbrugeren den erhvervsdrivende, at hun ønskede at gøre brug af sin fortrydelsesret. Den erhvervsdrivende oplyste, at støvsugeren skulle returneres til en adresse i Spanien og vedhæftede en returlabel med angivelse af den spanske adresse. Selskabet oplyste endvidere, støvsugeren ville blive sendt retur til forbrugeren, hvis den blev sendt til selskabets adresse i Danmark. Forbrugeraftalelovens udgangspunkt er, at en vare ved udnyttelse af fortrydelsesretten skal returneres til den erhvervsdrivende. Herefter, og da den erhvervsdrivende, der har firmaadresse i Danmark, ikke i forbindelse med aftalens indgåelse oplyste forbrugeren om, at støvsugeren frem for returnering til firmaadressen her i landet skulle returneres til en adresse i Spanien, fandt nævnet, at forbrugeren var berettiget til at returnere varen til den erhvervsdrivendes adresse her i landet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetØvrigeAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Oplysningspligt ved fjernsalg
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Klageren er herefter ikke forpligtet til at betale indklagedes regning, allerede fordi den omfatter ydelser, som klageren efter nævnets opfattelse ikke har bestilt.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerens bestilling via internettet omfattede reservation af et domænenavn, men ikke tillige en oprettelse af domænenavnet. Hvis bestillingen skulle forstås således, at forbrugeren samtidigt bandt sig til en oprettelse af domænenavnet, havde den erhvervsdrivende ikke opfyldt den særlige oplysningspligt, som gælder i forbindelse med fjernsalg.
Fra afgørelsen: …modbevist. Aftalen er herefter omfattet af forbrugeraftalelovens regler om fjernsalg, der bl. a. omfatter fortrydelsesret og særlige bestemmelser om den erhvervsdrivendes oplysningspligt, jf. forbrugeraftalelovens §§ 11 og 12. Som sagen … forelagt nævnet, er der ikke givet klageren oplysninger om fortrydelsesretten, herunder oplysning om, at han ved at iværksættelse udførelsen af den bestilte ydelse giver afkald på fortrydelsesretten. Med indklagedes forståelse…
Læs hele afgørelsen hos nævnetØvrigeAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Ikke bindende aftale
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Nævnet lægger som følge af det anførte til grund, at klageren ikke er forpligtet til at betale de fremsendte opkrævninger.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger havde på en hjemmeside udfyldt en test, der kunne oplyse, hvilke domænenavne, der var ledige. Den erhvervsdrivende fastholdt, at der var indgået en bindende aftale om registrering. Da den erhvervsdrivende ikke kunne bevise, at der var indgået en bindende aftale, blev forbrugeren fritaget for betalingen.
Fra afgørelsen: …række oplysninger læsbart på papir eller et andet varigt medium om bl.a. forbrugerens fortrydelsesret efter loven. Nævnet lægger som følge af det anførte til grund, at klageren ikke er forpligtet…
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 27. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.