ØvrigeAfgjort 26. marts 2024
Forbruger berettiget til at returnere salgsgenstand til dansk firmaadresse på trods af, at selskabet henviste til en spansk adresse
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Den erhvervsdrivende skal senest 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 1.799 kr. til forbrugeren.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger købte den 25. juni 2022 en støvsuger af mærket X H55 hos den erhvervsdrivende på selskabets hjemmeside, www.x.dk, mod betaling af 1.799 kr. Den 4. juli 2022 meddelte forbrugeren den erhvervsdrivende, at hun ønskede at gøre brug af sin fortrydelsesret. Den erhvervsdrivende oplyste, at støvsugeren skulle returneres til en adresse i Spanien og vedhæftede en returlabel med angivelse af den spanske adresse. Selskabet oplyste endvidere, støvsugeren ville blive sendt retur til forbrugeren, hvis den blev sendt til selskabets adresse i Danmark. Forbrugeraftalelovens udgangspunkt er, at en vare ved udnyttelse af fortrydelsesretten skal returneres til den erhvervsdrivende. Herefter, og da den erhvervsdrivende, der har firmaadresse i Danmark, ikke i forbindelse med aftalens indgåelse oplyste forbrugeren om, at støvsugeren frem for returnering til firmaadressen her i landet skulle returneres til en adresse i Spanien, fandt nævnet, at forbrugeren var berettiget til at returnere varen til den erhvervsdrivendes adresse her i landet.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse.