- 4. maj 2023Erhvervsstyrelsen
Velux CVU
Nedenstående er beskeden Sikkerhedsstyrelsen har modtaget af fabrikanten: https://www.velux.dk/juridiske-dokumenter/electric-flat-roof-window-warning "Risiko for elektrisk fejl i en variant af VELUX fladtagsvindue. VELUX Gruppen har opdaget et sikkerhedsproblem med varianten VELUX elektrisk fladtagsvindue CVU (ny generation). Under visse omstændigheder kan kondens i konstruktionen skabe et miljø med høj luftfugtighed. I sjældne tilfælde kan metaldele i fladtagsvinduet – såsom kæde, resetknap og regnsensor – blive strømførende med 230 V, og der kan opstå elektrisk stød. Hvordan ved du, om du har et af de potentielt påvirkede fladtagsvinduer? Det potentielt påvirkede produkt er VELUX elektrisk fladtagsvindue CVU (ny generation), der blev lanceret i juli 2021 (se billedet). Alle vinduesstørrelser kan være påvirkede. Den solcelledrevne variant af fladtagsvinduet er ikke påvirket, og det er ældre VELUX fladtagsvinduer heller ikke. Hvad skal du gøre, hvis du har et eller flere af de berørte fladtagsvinduer? Det er sikkert at betjene de påvirkede fladtagsvinduer med vægkontakt eller anden fjernbetjening, men undlad enhver fysisk kontakt med selve vinduet. Dette eliminerer enhver risiko for elektrisk stød. Du bedes kontakte VELUX Danmark (45164516, raadgivning@velux.dk). Vi sørger herefter for, at en servicetekniker inspicerer fladtagsvinduet og sikrer, at produktet er sikkert. Dette sker naturligvis uden omkostninger for dig."
Myndighedens egen beskrivelse. Erhvervsstyrelsen Hvad skal jeg gøre?
- Virksomheden har rettet fejlene. Derfor gør myndighederne for nuværende ikke mere.
- Hvis du er i tvivl om hvordan du skal forholde dig, kan du kontakte butikken hvor du har købt produktet.
Erhvervsstyrelsens råd til forbrugere
- Produktionsår:
- fra 2021
Virksomheder nævnt i sagen: VELUX A/S
Læs sagen hos Erhvervsstyrelsen →Myndighedens sagsnummer: 398369
Kilder og rettigheder
De danske sager kommer fra Erhvervsstyrelsens produktdatabase, som ligger bag produkter.dk. produkter.dk
Tilbagekaldte fødevarer kommer fra Fødevarestyrelsens egen liste og hentes hvert kvarter. Fødevarestyrelsen
EU-sagerne kommer fra Safety Gate, Europa-Kommissionens hurtige varslingssystem. Indholdet er gengivet under licensen Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). © Den Europæiske Union, 2025–2026. Kommissionen står ikke inde for vores gengivelse. Læs licensen · Safety Gate
Bliver din vare tilbagekaldt, har du ret til reparation, en ny vare eller pengene tilbage. Læs reglen. Har du selv en vare, du mener ikke er sikker, kan du melde den til Sikkerhedsstyrelsen.
Produkttjek har ikke lagt noget til myndighedernes tekster og har ikke fjernet noget fra dem. Er du i tvivl om en sag, er det myndighedens egen side, der gælder — ikke vores gengivelse. Oplever du en fejl på listen, må du meget gerne skrive til os.