Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
97 afgørelser om “fortrydelsesret” · side 2 af 4
Accessories og optikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Digital-kamera som fjernsalg kunne returneres
En forbruger kunne udnytte sin fortrydelsesret, selv om digitalkameraet var blevet afprøvet inden returneringen, idet det ikke var åbenbart, at afprøvning formindskede varens salgsværdi. Det havde heller ikke betydning for fortrydelsesretten, at kameraet og en tilhørende cd-rom ikke kunne returneres i original emballage, idet forbrugeren ikke var blevet oplyst om kravet herom.
Læs hele afgørelsen hos nævnetMøbler og boligudstyrAfgjort 15. oktober 2019Før lovændringen i 2022
Det var ikke berettiget, at forbrugeren tilbageholdte varen
Forbrugeren fortrød købet af en madras, men returnerede ikke varen til den erhvervsdrivende, da parterne var uenige om størrelsen af det beløb, forbrugeren skulle have tilbagebetalt. Forbrugerklagenævnet fandt i overensstemmelse med en dom fra EU-domstolen, at madrassen var omfattet af fortrydelsesretten. Nævnets flertal vurderede imidlertid, at forbrugeren havde fortabt sin fortrydelsesret ved ikke at tilbagelevere madrassen til den erhvervsdrivende inden for den tidsfrist, der følger af loven. Flertallet lagde vægt på, at det forhold, at der mellem parterne er tvist om størrelsen af det beløb, som forbrugeren skal have tilbagebetalt, ikke kan begrunde, at forbrugeren tilbageholder varen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetMøbler og boligudstyrAfgjort 5. december 2005Før lovændringen i 2022
Fortrydelse af køb af kontorstol
Sælgeren kunne ikke betinge en aftalt fortrydelsesret af, at varen skulle returneres usamlet, når det ikke var kendeligt for forbrugeren, at stolen ikke kunne adskilles igen efter samling.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 20. august 2026
Køb af bundkort. Spørgsmål om fortrydelse og ret til tilbagebetaling
Forbrugerklagenævnet afviste forbrugerens klage som uegnet til behandling ved nævnet og tilbagebetalte klagegebyret. Sagen angik fortrydelse af et onlinekøb af et bundkort til 2.399 kr. Forbrugeren havde rettidigt meddelt, at han ønskede at træde tilbage fra aftalen, og havde tilbageleveret bundkortet inden fristen. Nævnet fandt derfor, at betingelserne for udøvelse af fortrydelsesretten efter forbrugeraftalelovens §§ 18-20 som udgangspunkt var opfyldt, og at forbrugeren som udgangspunkt havde krav på tilbagebetaling efter § 22. Bundkortet havde imidlertid flere bukkede pins i CPU-soklen, og det var uklart, om skaden var opstået ved forbrugerens håndtering eller forelå ved leveringen, eventuelt efter tidligere brug. Den sagkyndige vurderede, at skaden skyldtes uhensigtsmæssig brug eller forkert behandling, men kunne ikke fastslå, hvem der havde forårsaget den. Spørgsmålet om en eventuel værdiforringelse efter forbrugeraftalelovens § 24, stk. 5, og om der forelå en mangel efter købelovens §§ 75 c og 77 a, krævede afhøring af parter og vidner under strafansvar. Da sådan bevisførelse kun kan ske ved domstolene, blev sagen afvist efter forbrugerklagelovens § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, nr. 4.
Læs hele afgørelsen hos nævnetMøbler og boligudstyrAfgjort 31. december 2001Før lovændringen i 2022
Købsaftale indgået på forbrugerens bopæl
Da oplysning om fortrydelsesret var givet ved aftalens indgåelse, og ikke ved overgivelsen af varen til forbrugeren, var aftalen ugyldig. Det havde ingen betydning, at varen var bortkommet under forsendelsen fra den sagkyndige. Sælgers vejledningspligt.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 26. marts 2024
Køb af tjenesteydelse hos et folkeoplysningsforbund fandtes værende et forbrugerkøb og hermed omfattet af forbrugeraftaleloven.
En forbruger indgik den 7. juni 2022 aftale med en forening om deltagelse i Hatha Yoga-lektioner i perioden fra den 7. september 2022 til den 25. januar 2023. Den 5. september 2022 meddelte foreningen, at den planlagte underviser ikke havde mulighed for at varetage undervisningen. Forbrugeren meddelte, at hun ikke var interesseret i at deltage i kurset med en anden underviser, da kursets underviser havde været afgørende for hendes tilmelding, og hun krævede tilbagebetaling af vederlaget på 2.052 kr. Foreningen afviste kravet bl.a. under henvisning til, at forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret ikke fandt anvendelse på parternes aftale, idet foreningen ikke var erhvervsdrivende. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at foreningen måtte anses for erhvervsdrivende i relation til det udbudte yogakursus. Forbrugerklagenævnet havde herefter kompetence til at behandle sagen. Nævnet fandt imidlertid, at forbrugeren ikke var berettiget til at fortryde aftalen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 29. februar 2008Før lovændringen i 2022
Køb på internetauktion
En ring blev anset for mangelfuld, da der var givet urigtige oplysninger om ringen og dens værdi. Da købsaftalen blev indgået via en hjemmeside, havde forbrugeren fortrydelsesret, uanset at det fremgik af vilkår og hammerslagsmail, at der var tale om køb med udlevering fra fast forretningssted.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 20. december 2007Før lovændringen i 2022
Fortsat brug af et køleskab efter købet blev fortrudt
Brug af et køleskab afskar ikke i sig selv forbrugeren fra at fortryde købet, men det forhold, at køberen, efter at have fortrudt købet, fortsatte med at bruge køleskabet, afskar ham fra at fortryde.
Fra afgørelsen: …derefter blev slukket igen. Den erhvervsdrivende henviste i øvrigt til betingelserne på hjemmesiden om fortrydelsesretten, hvor det fremgår, at varen ikke må tages i brug. Udover at fremgå af den … erhvervsdrivendes hjemmeside blev forbrugeren ikke direkte gjort opmærksom på betingelserne vedrørende fortrydelsesretten. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, som traf følgende afgørelse: ”Klageren har bestilt det i sagen omhandlede køleskab via…
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 22. juni 2016Før lovændringen i 2022
Online rejsebureau anset som forbrugerens aftalepart, men forbrugeren kunne ikke fortryde købet
Den erhvervsdrivende havde ikke på deres hjemmeside tilstrækkeligt klart og tydeligt oplyst forbrugeren om, at den erhvervsdrivende ikke var aftalepart, men handlede på vegne af flyselskabet. Forbrugeren havde dog ikke indgået en aftale om fortrydelsesret og kunne derfor ikke fortryde købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 1. juni 2005Før lovændringen i 2022
Fortrydelse af telefonabonnement der var taget i brug
Fortrydelsesretten var ikke faldet bort, da teleudbyderen ikke på tilstrækkelig klar måde havde sikret sig samtykke til at påbegynde udførelsen inden fortrydelsesfristens udløb, jf. forbrugeraftalelovens § 12, stk. 2.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 24. september 2009Før lovændringen i 2022
Returnering til afsenderen af varen ved fortrydelse
Varen var returneret korrekt, selv om den var returneret til afsenderen og ikke til den erhvervsdrivende, da den erhvervsdrivende ikke havde oplyst om fremgangsmåden ved fortrydelse og afsenderens adresse fremgik af følgesedlen.
Fra afgørelsen: …med tilhørende vindhætte via den erhvervsdrivendes hjemmeside. Forbrugeren ønskede imidlertid at gøre brug af fortrydelsesretten og returnerede varen inden for fristen. Den erhvervsdrivende afviste at tilbagebetale købesummen, da forbrugeren havde … fjernsalg, omfattet af forbrugeraftalelovens kap. 4, hvorefter klageren har krav på 14 dages fortrydelsesret. Det fremgår af bestemmelsen i forbrugeraftalelovens § 12, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, at den…
Læs hele afgørelsen hos nævnetFlytning og transportAfgjort 14. juli 2010Før lovændringen i 2022
Online køb af flybilletter kunne ikke ophæves
Forbrugerne, der havde booket flyrejse på forkert dato, var ikke berettiget til at fortryde købet, da der ikke gælder en lovbestemt fortrydelsesret på flybilletter.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 21. juni 2007Før lovændringen i 2022
Returnering af komfur købt på internettet
Komfuret blev beskadiget under returtransporten. Forbrugeren bevarede sin fortrydelsesret, idet det ikke kunne bebrejdes ham, at komfuret blev beskadiget.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 12. januar 2010Før lovændringen i 2022
Ombytning med fjernsyn der havde været solgt før
Det påhvilede den erhvervsdrivende at bevise, at fjernsynet forud for ombytningen alene havde været udleveret til en anden kunde som havde udnyttet sin fortrydelsesret.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 11. december 2007Før lovændringen i 2022
Ridser afskar forbrugeren fra at fortryde køb af telefon
En mobiltelefon var ikke en vare af en sådan art, at ibrugtagning i sig selv afskar fortrydelse. Telefonen kunne imidlertid ikke tilbageleveres i væsentlig samme stand, da den var blevet ridset i forbrugerens varetægt.
Fra afgørelsen: …var indlagt en reklame i telesoftwaren. Derfor ønskede forbrugeren at gøre brug af sin fortrydelsesret. Dette afslog den erhvervsdrivende, idet forbrugeren havde afprøvet telefonen ved at foretage opkald og afsende … skade for forbrugeren, jf. § 28 – at det er en betingelse for at kunne gøre fortrydelsesretten gældende, at det modtagne kan tilbagegives den erhvervsdrivende i væsentlig samme stand og mængde, hvori…
Læs hele afgørelsen hos nævnetAbonnement-, service- og tjenesteydelserAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Fortrudt opkald til særtjeneste
En forbruger, der havde ringet op til en særtjeneste, havde udnyttet sin fortrydelsesret ved straks at afbryde forbindelsen.
Læs hele afgørelsen hos nævnetØvrigeAfgjort 6. februar 2012Før lovændringen i 2022
Direktionskontor købt på auktion
Forbrugeren kunne ikke fortryde købet, da auktionen ikke var omfattet af reglerne om fortrydelsesret. Direktionskontoret var ikke mangelfuldt.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 23. januar 2006Før lovændringen i 2022
Vare købt på internettet blev hentet i butikken
Er en aftale om køb indgået via den erhvervsdrivendes hjemmeside, har forbrugeren 14 dages fortrydelsesret, uanset om forbrugeren efterfølgende afhenter varen på den erhvervsdrivendes forretningssted
Læs hele afgørelsen hos nævnetMøbler og boligudstyrAfgjort 8. august 2005Før lovændringen i 2022
Køb af magnettæppe via postordre kunne fortrydes
En forbruger kunne fortryde postordrekøb af magnettæppe, selvom emballagen var brudt, og magnettæppet var taget i brug. Magnettæppet blev tillige anset for mangelfuldt.
Fra afgørelsen: …give forbrugeren tydelig oplysning om, at der i medfør af forbrugeraftaleloven er 14 dages fortrydelsesret, jf. den dagældende lovs § 11 a, stk. 1, nr. 3 (i dag lovens § 12, stk … fremgår det, at indklagede på varens emballage anførte, at der var 8 dages fortrydelsesret betinget af, at varen returneredes i original emballage, og at denne emballage i øvrigt var ubrudt…
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 30. juni 2006Før lovændringen i 2022
Køb af computerskærm på internettet
Købet kunne fortrydes, selv om skærmen var afprøvet. Tvist om, hvorvidt skærmen var ridset allerede ved leveringen, måtte afgøres efter købelovens regler, hvorefter fejl, der viser sig inden 6 måneder efter leveringen, formodes at have været til stede på leveringstidspunktet.
Fra afgørelsen: …forbruger købte i oktober 2004 en computerskærm på internettet. Forbrugeren ønskede at udnytte sin fortrydelsesret, da efter at have afprøvet skærmen konstaterede, at skærmen fremtrådte fedtet og ridset. Sælgeren afviste … lade forbrugeren udnytte fortrydelsesretten, da forbrugeren havde taget varen i brug og derfor ikke kunne tilbagelevere varen i væsentlig samme stand og mængde. Den erhvervsdrivende henviste endvidere til salgsbetingelserne, hvoraf…
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 20. december 2007Før lovændringen i 2022
10-årig dreng bestilte overtakserede tjenester
Moderen, som havde tegnet abonnementet i eget navn og overdraget det til sønnen, hæftede for bestilling af enkeltstående tillægstakserede sms’er. Samtykke til levering af tjenesteydelsen inden fristens udløb.
Fra afgørelsen: …Dit køb koster (10 kr.), og du samtykker til levering nu. Dermed bortfalder din fortrydelsesret, jf. forbrugeraftaleloven.” Forbrugeren krævede fritagelse for betaling for de overtakserede tjenester, hvilket den erhvervsdrivende afviste … omfattet af forbrugeraftalelovens kap. 4, hvorefter klageren som udgangspunkt har krav på 14 dages fortrydelsesret regnet fra aftalens indgåelse, jf. § 18, stk. 1 og stk. 2. Det fremgår imidlertid…
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 7. september 2005Før lovændringen i 2022
Køb af computer sammensat efter forbrugerens ønske
Køb via internettet af computer sammensat efter forbrugerens ønske kunne ikke karakteriseres som et bestillingskøb (tilvirkningskøb) efter forbrugeraftaleloven.
Fra afgørelsen: …computerens standardkomponenter. Efter levering af computeren ønskede forbrugeren at benytte sig af sin fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. Den erhvervsdrivende fastholdt - med henvisning til handelsbetingelserne der fremgik af hjemmesiden - at der var … bestillingskøb dvs. et køb, hvor varen er tilpasset forbrugerens individuelle behov, hvorfor fortrydelsesretten var bortfaldet før tid, jf. handelsbetingelserne, hvoraf følgende fremgik: Ved montering af PC-systemer sammensat efter kundens…
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 8. oktober 2021Før lovændringen i 2022
Ved forbrugerens fortrydelse af et køb var den erhvervsdrivende berettiget til at fratrække et beløb i tilbagebetalingsbeløbet på grund af værdiforringelse
En forbruger havde købt en espressomaskine, som han få dage senere valgte at fortryde købet af. Espressomaskinen blev leveret sammen med kaffe og filter. Forbrugeren havde oplyst, at han havde brygget op imod 40 kopper kaffe på maskinen, inden han fortrød købet og sendte maskinen og den resterende del af kaffen retur. For så vidt angik forbrugerens undersøgelse og håndtering af espressomaskinen fandt nævnet, at den lå ud over, hvad der havde været nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, espressomaskinen fungerede på. Nævnet fandt, at den erhvervsdrivende under disse omstændigheder havde været berettiget til at fratrække 1.500 kr. i tilbagebetalingsbeløbet. For så vidt angik den forbrugte kaffe og filter fandt nævnet, at den erhvervsdrivende ikke havde været berettiget til at fratrække 469,95 kr. i tilbagebetalingsbeløbet, idet nævnet bl.a. lagde vægt på, at prisen på kaffen og filteret ikke fremgik af kvitteringen.
Fra afgørelsen: …krævede afhjælpning af fejlene og oplyste, at han alternativt ville benytte sig af sin fortrydelsesret. Den erhvervsdrivende fremsendte herefter en returlabel til brug for returneringen, og forbrugeren returnerede espressomaskinen … maskinen kunne brygge varm kaffe, og at han derfor ville gøre brug af sin fortrydelsesret. Den erhvervsdrivende accepterede dette og tilbagebetalte 2.904,05 kr. til forbrugeren. Forbrugeren har krævet…
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 26. september 2013Før lovændringen i 2022
Fortrydelse af køb via internettet
Forbrugeren kunne fortryde købet af en mobiltelefon, uanset at beskyttelsesfilmen var fjernet, da telefonen kunne tilbageleveres i væsentlig samme stand
Fra afgørelsen: …købet er foretaget via den erhvervsdrivendes hjemmeside, har forbrugeren som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret, og nævnet har lagt til grund for afgørelsen, at forbrugeren rettidigt har meddelt den erhvervsdrivende … fortryde købet og rettidigt har returneret telefonen (Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 1 og § 19). Fortrydelsesretten er betinget af, at den leverede vare returneres til den erhvervsdrivende i væsentlig samme stand…
Læs hele afgørelsen hos nævnetMøbler og boligudstyrAfgjort 16. februar 2007Før lovændringen i 2022
Fortrydelse af køb af persienner
En aftale om køb af persienner var ikke et bestillingskøb i forbrugeraftalelovens forstand, idet persiennerne var bestilt til en bestemt type vindue og derfor ikke skulle tilpasses forbrugerens individuelle behov.
Fra afgørelsen: …efter leveringen og meddelte samtidig, at hun ville gøre brug af sin 14 dages fortrydelsesret. Den erhvervsdrivende ville imidlertid ikke efterkomme forbrugerens ønske om fortrydelse af købet og begrundede dette … med, at da der var tale om et bestillingskøb, og forbrugeren havde derfor ingen fortrydelsesret. Den erhvervsdrivende henviste til ordrebekræftelsen, der var fremsendt pr. mail, hvoraf det fremgik: ”Returret. Hos…
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 24. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.