ElektronikAfgjort 2. juli 2026
Køb af mobiltelefon. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse. Subsidiært omlevering og mere subsidiært afhjælpning
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet foretage afhjælpning af manglen ved mobiltelefonen ved at påmontere ny tætningsmembran.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende inden 30 dage at afhjælpe manglen ved mobiltelefonen ved at påmontere en ny tætningsmembran, idet forbrugeren ellers har krav på et afslag på 1.100 kr. med rente fra 23. november 2023. Sagen angik en mobiltelefon, der efter købet havde været udsat for fugt og ikke længere levede op til den anførte IP68-tæthedsklassifikation. Nævnet fandt, at den erhvervsdrivende havde afkræftet formodningen i købelovens § 77 a, stk. 3, for så vidt angår fugtskaderne, da disse mest sandsynligt skyldtes forkert behandling, og forbrugeren havde derfor ikke krav på ophævelse, omlevering eller afhjælpning herfor. Den erhvervsdrivende var imidlertid ansvarlig for den brudte tætningsmembran, som efter den sagkyndiges vurdering var blevet beskadiget ved den erhvervsdrivendes undersøgelse af telefonen, uden at der var dokumenteret samtykke til konsekvenserne heraf. Efter købelovens § 77 a, stk. 2, og §§ 78 a-78 c havde forbrugeren krav på afhjælpning, men ikke ophævelse eller omlevering, fordi telefonen ikke kunne tilbageleveres i væsentlig samme stand som ved leveringen.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse.