LeasingAfgjort 1. oktober 2019Før lovændringen i 2022
Forbruger skulle betale forholdsmæssigt for overkørte kilometer ved opsigelse af leasingaftale
Det fremgik af parternes aftale, at der ved opsigelse af leasingaftalen før tid skulle ske en forholdsmæssig opgørelse og afregning af under- eller overkørte kilometer. Endvidere fremgik det, at Leasingtager i leasingperioden maksimalt måtte køre 45.000 km og forholdsmæssigt mindre, hvis aftalen blev bragt til ophør før tid. Nævnet vurderede, at vilkårene skulle forstås i overensstemmelse med ordlyden, og at den erhvervsdrivende herefter var berettiget til at foretage en forholdsmæssig beregning af overkørte kilometer ved opsigelse af aftalen før tid.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse. Afgørelsen er fra før 1. oktober 2022, hvor købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret.