Køretøjer og tilbehørAfgjort 22. maj 2026
Køb af el-ladcykel. Spørgsmål om afhjælpning inden for rimelig tid. Krav om ophævelse af købet
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan ikke få medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren fik ikke medhold i kravet om ophævelse af købet og tilbagebetaling af 42.293 kr. Sagen angik en mangelfuld el-ladcykel, som efter gentagne reklamationer blev repareret, herunder ved udskiftning af kontrolboks, motor, display, controller og kabler. Nævnet lagde til grund, at cyklen var mangelfuld, men fandt, at den erhvervsdrivende havde gennemført afhjælpningen, og at forbrugeren ved fortsat at rykke for reparationen og udtrykke uforståenhed over, at arbejdet blev standset under klagesagen, måtte anses for at have frafaldet kravet om ophævelse. Det var derfor uden betydning for hæveadgangen, om afhjælpningen var sket inden for rimelig tid. Afgørelsen blev truffet efter købelovens §§ 75 c, 78 a, 78 b og 79.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse.