Køretøjer og tilbehørAfgjort 8. februar 2021Før lovændringen i 2022
Aftale var ugyldig som følge af uanmodet henvendelse
En forbruger havde den 11. februar 2020 kontaktet den erhvervsdrivende for at bestille et salgskatalog. Den erhvervsdrivende rettede den 18. februar 2020 henvendelse til forbrugeren for at aftale en fremvisning af deres el-scootere. Den 25. februar 2020 mødte en sælger fra den erhvervsdrivende op hos forbrugeren med en el-scooter og et kontraktudkast til en købsaftale. Den 27. februar 2020 mødte sælgeren op på ny, og forbrugeren underskrev kontrakten. Nævnet fandt, at henvendelsen fra den erhvervsdrivende af den 18. februar 2020 var en uanmodet henvendelse i strid med forbrugeraftalelovens § 4, stk. 1, hvorefter forbrugeren ikke var bundet af den aftale om køb af en el-scooter, som efterfølgende blev indgået på hendes bopæl. Forbrugeren var derfor berettiget til at få købesummen tilbagebetalt mod at tilbagelevere el-scooteren.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse. Afgørelsen er fra før 1. oktober 2022, hvor købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret.