Køretøjer og tilbehørAfgjort 20. august 2026
Køb af cykelhjelm. Spørgsmål om rettidig reklamation og mangler. Krav om ophævelse og tilbagebetaling af købesummen
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Herefter, og da Erhvervsdrivende ikke har foretaget afhjælpning eller omlevering, er Forbrugeren berettiget til at kræve købet ophævet og få købesummen på 1.995 kr. tilbagebetalt af Erhvervsdrivende .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet fandt, at en Hövding 3 Airbag-cykelhjelm var mangelfuld, og pålagde den erhvervsdrivende at tilbagebetale købesummen på 1.995 kr. mod tilbagelevering af hjelmen samt betale 6.000 kr. i sagsomkostninger; klagegebyret på 400 kr. skulle tilbagebetales til forbrugeren. Forbrugeren havde købt hjelmen den 25. november 2022 og reklamerede den 20. november 2024, efter at Sikkerhedsstyrelsen havde fastslået, at produktet ikke i alle forudsigelige ulykkessituationer opfyldte de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i forordning (EU) 2016/425 om personlige værnemidler. Nævnet fandt reklamationen rettidig efter købelovens § 81, da forbrugeren først den 20. november 2024 blev bekendt med manglen. Hjelmen var mangelfuld efter købelovens §§ 75 c, stk. 1, nr. 4, og 76, stk. 1, fordi den ikke opfyldte gældende EU-sikkerhedskrav, som forbrugeren med rimelighed kunne forvente, uanset at produktet fungerede som beskrevet i brugsvejledningen. Da den erhvervsdrivende ikke havde foretaget afhjælpning eller omlevering, havde forbrugeren ret til at ophæve købet efter købelovens § 78 b. Beløbet skulle forrentes efter rentelovens regler fra den 20. december 2024.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse.