Dyr og dyrlægeydelserAfgjort 2. juli 2026
Aftale om dyrlægeydelse. Spørgsmål om ydelsen af udført fagmæssigt korrekt. Krav om tilbagebetaling af vederlag samt erstatning
Forbrugeren fik delvist medholdNævnets ord
“Erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 500 kr. til Forbrugeren .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende at tilbagebetale 500 kr. til forbrugeren med rente fra den 7. maj 2024, men afslog krav om tilbagebetaling af det fulde vederlag og erstatning. Sagen angik, om en dyrlægeydelse ved undersøgelse, behandling og aflivning af en kat var udført fagmæssigt korrekt. Nævnet lagde efter den sagkyndiges vurdering til grund, at dyrlægen burde have foretaget yderligere diagnostik, herunder billeddiagnostik samt hæmatologiske og blodkemiske undersøgelser, og fandt derfor, at aftalen var misligholdt. Der var imidlertid ikke grundlag for fuld tilbagebetaling, da det var overvejende sandsynligt, at yderligere fagmæssig udredning ikke ville have ændret kattens dårlige overlevelsesprognose. Aflivningen blev anset for velbegrundet efter dyrevelfærdslovens § 2, hvorefter dyr skal beskyttes mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Der blev ikke tilkendt erstatning, sagsomkostninger eller tilbagebetaling af klagegebyret.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse.