ØvrigeAfgjort 19. december 2022
Forbruger ikke berettiget til at ophæve køb af specialfremstillet bjælkehytte, trods oprindelig leveringsforsinkelse.
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan ikke få medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger indgik den 5. april 2021 en aftale med den erhvervsdrivende om at fremstille en bjælkehytte efter specialmål. Den 1. juni 2021 oplyste den erhvervsdrivende, at leveringstidspunktet var udskudt på ubestemt tid som følge af råvaremangel. Forbrugeren kontaktede herefter den erhvervsdrivende, men fremsatte i denne forbindelse ikke et påkrav om levering. Nævnet fandt, at forbrugeren ikke på et senere tidspunkt var berettiget til at ophæve købet som følge af leveringsforsinkelse, idet han i forbindelse med selskabets henvendelse af den 1. juni 2021 ikke fremsatte et påkrav om levering, og idet den erhvervsdrivende ikke kunne forudsætte, at leveringsforsinkelsen var væsentlig. Nævnet fandt endeligt, at den erhvervsdrivendes udmelding om, at en udskydelse kunne medføre prisstigninger, ikke udgør en misligholdelse af aftalen, idet en udskydelse på 10 måneder udgør en væsentlig ændring af parternes oprindelige aftale, og dermed skal anses som en ny bindende aftale.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse.