Fritid og underholdningAfgjort 29. juni 2026
Køb af to varmepumper. Spørgsmål om aftalen er bindende, eller om forbrugeren indså eller burde havde indset, at der forelå en prisfejl
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan ikke få medhold i de fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet gav ikke forbrugeren medhold i krav om levering af to varmepumper til 750 kr. pr. stk. eller subsidiær erstatning for prisforskellen. Forbrugeren havde bestilt i alt fire Swim & Fun PICO 4R Heat Pump 4kW-varmepumper på den erhvervsdrivendes hjemmeside og modtaget ordrebekræftelse, men ordrerne blev senere annulleret som følge af en prisfejl. Nævnet fandt, at hjemmesideudbuddet som udgangspunkt udgjorde et bindende tilbud efter aftalelovens § 1, men at den erhvervsdrivende havde godtgjort, at forbrugeren indså eller burde have indset prisfejlen, jf. aftalelovens § 32, stk. 1. Der blev navnlig lagt vægt på, at varmepumpernes normale markedspris var væsentligt højere, at forbrugeren havde et vist markedskendskab fra tidligere professionelle køb, og at han inden for kort tid bestilte i alt fire enheder. Den erhvervsdrivende var derfor berettiget til at annullere aftalen.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse.