Dyr og dyrlægeydelserAfgjort 10. juni 2026
Køb af kat. Spørgsmål om forbrugerkøb og mangler. Krav om erstatning.
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan ikke få medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet gav ikke forbrugeren medhold i et krav på 6.800 kr. i erstatning for dyrlægeudgifter efter køb af en kat. Nævnet fandt, at der var tale om et forbrugerkøb, idet sælgeren gennem længere tid havde drevet katteopdræt, markedsført katte til salg og gennemført salget som led i sin erhvervsvirksomhed. Katten blev syg kort efter leveringen, og den sagkyndige vurderede, at den med overvejende sandsynlighed havde en sygdom eller sygdom under udvikling allerede ved leveringen. Formodningen i købelovens § 77 a, stk. 3, blev derfor ikke afkræftet, og katten blev anset for mangelfuld efter købelovens §§ 75 c og 77 a. Kravet på erstatning blev imidlertid afslået, fordi det ikke var godtgjort, at sælgeren kendte eller burde kende sygdommen på leveringstidspunktet, jf. købelovens § 80, stk. 1, nr. 3. Det blev navnlig tillagt vægt, at katten var undersøgt og fundet rask dagen før afhentningen, at symptomerne først viste sig fire dage efter leveringen, og at sygdommen ikke med overvejende sandsynlighed kunne konstateres ved leveringen.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse.