Energi- og vandforsyningAfgjort 28. august 2026
Levering af vand. Krav om erstatning i anledning af vandspild
Forbrugerklagenævnet afviste klagen som uegnet til behandling ved nævnet og tilbagebetalte klagegebyret. Sagen angik et krav om 21.536,28 kr. i erstatning for vandspild fra en skjult utæt stikledning, idet forbrugeren gjorde gældende, at vandforsyningen gennem data fra en digital vandmåler burde have opdaget og reageret på det usædvanligt høje forbrug. Nævnet lagde til grund, at det som udgangspunkt påhviler ejeren at føre løbende tilsyn med egne installationer og vandforbrug, men fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt vandforsyningen burde have konstateret vandspildet og derved havde pådraget sig erstatningsansvar, krævede afhøring af parter og vidner under strafansvar. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for nævnet. Klagen blev derfor afvist i medfør af forbrugerklagelovens § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, nr. 4. Vandforsyningen havde under sagen accepteret at eftergive statsafgiften efter vandafgiftslovens § 24 og selskabets leveringsbetingelser.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse.