ØvrigeAfgjort 30. september 2022Før lovændringen i 2022
Forbruger berettiget friholdelse for betaling af et undersøgelsesgebyr, eftersom den primære aftalepart forud for undersøgelsen ikke havde oplyst forbrugeren om gebyret eller dets størrelse.
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Forbrugeren friholdes for betaling af 1.545 kr. til den erhvervsdrivende 1.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger købte den 11. juni 2020 en vaskemaskine og reklamerede den 26. april 2021 over for erhvervsdrivende 1, der henviste forbrugeren til erhvervsdrivende 2. Den 27. april 2021 undersøgte erhvervsdrivende 2 vaskemaskinen på forbrugerens bopæl og afviste, at vaskemaskinen led af en mangel. Erhvervsdrivende 2 opkrævede herefter 1.445 kr. for undersøgelsen. Erhvervsdrivende 1 anførte under henvisning til erhvervsdrivende 2’s forretningsbetingelser, at forbrugeren havde accepteret undersøgelsesgebyret. Erhvervsdrivende 2 anførte yderligere, at det fremgik af brugsanvisningen for vaskemaskinen, at uberettiget tilkald af service ikke var omfattet af reklamationen. Nævnet fandt, at erhvervsdrivende 1 som forbrugerens primære aftalepart, var ansvarlig for reklamationen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at erhvervsdrivende 1 forud for undersøgelsen udtrykkeligt havde gjort forbrugeren opmærksom på, at hun kunne komme til at betale et undersøgelsesgebyr.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse. Afgørelsen er fra før 1. oktober 2022, hvor købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret.