Fritid og underholdningAfgjort 10. juni 2026
Klage over koncert. Spørgsmål om misligholdelse af aftalen. Krav om tilbagebetaling af vederlaget
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan ikke få medhold i de fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet gav ikke forbrugeren medhold i kravet om tilbagebetaling af 1.770 kr. for to koncertbilletter, selv om kunstneren først gik på scenen kl. 22.50 i stedet for det annoncerede tidspunkt kl. 20.00. Nævnet fandt, at billetsælgeren ikke var aftalepart, fordi forbrugeren var blevet gjort bekendt med, at koncertarrangøren var hendes aftalepart, hvilket også blev understøttet af, at hun reklamerede direkte til arrangøren. Nævnet fandt endvidere, at den forsinkede koncertstart ikke udgjorde misligholdelse fra arrangørens side, idet en koncertarrangør ikke kunne holdes ansvarlig for den kunstneriske performance og koncertens tilrettelæggelse. Afgørelsen blev truffet med henvisning til aftalelovens § 1 og de almindelige regler om misligholdelsesbeføjelser ved tjenesteydelser.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse.