ElektronikAfgjort 15. oktober 2021Før lovændringen i 2022
Forbrugeren var berettiget til at beholde en computer, som blev solgt med en prisfejl
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Forbrugeren friholdes for den erhvervsdrivendes krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
En forbruger afgav den 13. maj 2021 en ordre på en bærbar computer til en pris på 2.499 kr., som den erhvervsdrivende bekræftede den 21. maj 2021, og den 22. maj foretog selskabet levering. Den 25. maj 2021 kontaktede den erhvervsdrivende dog forbrugeren og anførte, at computeren ved en fejl var blevet prissat til 2.499 kr. i stedet for 24.499 kr. og fremsatte krav om, at forbrugeren enten tilbageleverede computeren eller betalte yderligere 22.000 kr. Nævnets flertal fandt, at det ikke var godtgjort, at forbrugeren indså eller burde have indset, at der forelå en prisfejl. Flertallet lagde vægt på, at forbrugeren pga. sin filtrering på webshoppen ikke blev præsenteret for andre computere med tilsvarende specifikationer og deres pris. Idet forbrugeren derudover ikke kunne forventes at have en viden om, hvordan en computers specifikationer påvirker computerens pris, fandt flertallet, at forbrugeren måtte friholdes fra kravet om tilbagelevering eller efterbetaling af 22.000 kr.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse. Afgørelsen er fra før 1. oktober 2022, hvor købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret.