Fritid og underholdningAfgjort 29. juni 2026
Spil på onlinekasino. Spørgsmål om kompetence og aftalevilkår. Krav om udbetaling af konfiskeret indestående på spillekonto.
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Erhvervsdrivende skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet betale 192.178 kr. til Forbrugeren .”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet pålagde den erhvervsdrivende at betale 192.178 kr. til forbrugeren med renter samt 6.000 kr. i sagsomkostninger og tilbagebetalte klagegebyret. Sagen angik konfiskation af en forbrugers indestående på en onlinekasinokonto efter en suspension og lukning, hvor kasinoet havde henvist til mistanke om duplikatkonto, samarbejde med andre spillere, brug af software og risikominimerende væddemålsstrategier. Nævnet fandt, at det havde kompetence efter forbrugerklagelovens § 29 og de relevante regler om beløbsgrænsen, idet den erhvervsdrivende havde dansk spillelicens, og ingen enkelt indbetaling eller indsats oversteg 100.000 kr. Selvom vilkåret om konfiskation ved overtrædelse eller begrundet mistanke ikke i sig selv var byrdefuldt, havde kasinoet ikke fremlagt en konkret og underbygget begrundelse eller dokumentation for, at forbrugeren havde overtrådt vilkårene eller opnået en uberettiget fordel. Senere fremlagte dataudtræk dokumenterede heller ikke dette tilstrækkeligt. Nævnet lagde derfor til grund, at konfiskationen var uberettiget, og henviste blandt andet til § 31 i bekendtgørelsen om onlinekasino, hvorefter saldoen som udgangspunkt skal udbetales ved lukning af en spilkonto.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse.