ElektronikAfgjort 20. august 2026
Spørgsmål om bindende aftale og misligholdelse. Krav om tilbagebetaling
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan ikke få medhold i det fremsatte krav”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren fik ikke medhold i kravet om yderligere tilbagebetaling efter tilbagelevering af en robotplæneklipper. Sagen angik, om parterne havde indgået en bindende aftale om ophævelse af købet og tilbagebetaling af den fulde købesum på 13.875,94 kr., eller alene om tilbagebetaling af beløbet for selve robotplæneklipperen. Nævnet fandt efter aftalelovens § 1, at erhvervsdrivendes tilbud om at tage robotten retur og tilbagebetale dens pris var accepteret ved, at forbrugeren fremsendte kontooplysninger, tilbageleverede robotten og ikke gjorde indsigelse mod tilbuddet. Der var derfor ikke indgået aftale om tilbagebetaling af den fulde købesum. Da erhvervsdrivende havde tilbagebetalt 9.728,44 kr., herunder efter modregning af en ubetalt faktura på 1.495 kr. for vinterservice og opbevaring, fandt nævnet, at aftalen ikke var misligholdt, og at forbrugeren ikke havde krav på yderligere betaling.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse.