Flytning og transportAfgjort 1. oktober 2019Før lovændringen i 2022
Et vilkår vedrørende ombooking af flybilletter var uklart formuleret
Det fremgik af den erhvervsdrivendes aftalevilkår, at der kunne ske ombooking mod et gebyr på 600 kr. pr. person, og at der ved opgradering til en højere billettype vil blive tillagt prisforskellen mellem den betalte billetpris og den højere pris. Nævnet vurderede, at vilkåret var uklart formuleret af den erhvervsdrivende, og at vilkåret herefter måtte fortolkes på den måde, som er mest gunstigt for forbrugeren. Nævnet fandt, at det af vilkåret ikke klart fremgik, at der inden for samme serviceklasse findes forskellige underliggende prisklasser, og at den erhvervsdrivende derfor ikke var berettiget til at afvise forbrugerens krav om at ombooke flybilletterne mod betaling af et gebyr på 600 kr. pr. person.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse. Afgørelsen er fra før 1. oktober 2022, hvor købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret.