ElektronikAfgjort 9. juli 2018Før lovændringen i 2022
Afhjælpning af en mangel på en computer inden for 28 dage var rimelig tid
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren får derfor ikke medhold i sit krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren reklamerede til den erhvervsdrivende over, at der var mangler ved computeren, og krævede at hæve købet, i det han anførte, at den erhvervsdrivende ikke havde foretaget afhjælpning inden rimelig tid. Forbrugeren købte i september 2017 en bærbar computer hos den erhvervsdrivende. En måned senere reklamerede forbrugeren til den erhvervsdrivende over, at skruerne i det ene beslag faldt ud, at ledningerne stak ud, og at plastikrammen faldt fra hinanden. Den erhvervsdrivende fik repareret computeren hos producenten, og den blev efter 28 dage returneret til forbrugeren. Forbrugeren krævede at hæve købet og anførte, at afhjælpningen af manglerne ikke var sket inden rimelig tid.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse. Afgørelsen er fra før 1. oktober 2022, hvor købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret.