Møbler og boligudstyrAfgjort 2. juli 2026
Køb af garderobeskab. Spørgsmål om reklamation inden for rimelig tid og mangler. Krav om ophævelse af købet og tilbagebetaling af købesummen
Forbrugeren fik medholdNævnets ord
“Nævnet finder herefter, at Forbrugeren er berettiget til at kræve købet ophævet og købesummen på 10.795 kr. tilbagebetalt, idet Erhvervsdrivende ikke har foretaget afhjælpning eller omlevering inden for rimelig tid.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerklagenævnet fandt, at et garderobeskab var mangelfuldt på grund af materiale- og fabrikationsfejl, som medførte, at skabet var ustabilt, siderne havde givet sig, og skufferne ikke fungerede. Forbrugeren havde reklameret rettidigt efter købelovens § 81, idet han havde reklameret over fejlene, efterhånden som de viste sig. Nævnet fandt, at manglen var godtgjort ved den sagkyndiges vurdering, og at den erhvervsdrivende ikke havde foretaget afhjælpning eller omlevering inden for rimelig tid. Forbrugeren var derfor berettiget til at ophæve købet efter købelovens § 78 b og få købesummen på 10.795 kr. tilbage mod tilbagelevering af garderobeskabet. Beløbet skulle forrentes efter rentelovens §§ 3 og 5 fra den 4. september 2025, og den erhvervsdrivende skulle desuden betale 6.000 kr. i sagsomkostninger, mens klagegebyret på 400 kr. blev tilbagebetalt.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse.