ElektronikAfgjort 19. marts 2020Før lovændringen i 2022
Forbrugeren kunne ikke i henhold til producentgarantien kræve omlevering til en fabriksny computer
Forbrugeren købte den 16. februar 2016 en computer. Den 12. februar 2018 reklamerede forbrugeren til producenten over, at batteriet afladede for hurtigt. Producenten ombyttede computeren til en tilsvarende computer. I starten af 2019 sendte forbrugeren computeren til reparation og reklamerede efterfølgende over, at computeren ikke var blevet repareret, at den havde endnu dårligere batteritid end den oprindelige, og at garantien var udløbet. Den erhvervsdrivende oplyste, at computeren var refurbished og tilbød forbrugeren en fabriksny computer mod betaling af 3.400 kr. Forbrugeren indbragte sagen for Forbrugerklagenævnet og krævede omlevering til en fabriksny computer med 2 års produktgaranti, i det han anførte, at det udgjorde en mangel ved computeren, at den var refurbished. Forbrugerklagenævnet fandt, at den erhvervsdrivende i overensstemmelse med sine garantibestemmelserne havde været berettiget til at ombytte forbrugerens computer med en refurbished enhed.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Kilde
Titel og resumé er Forbrugerklagenævnets egne, gengivet ordret. Nævnet anonymiserer selv sagerne. Hele afgørelsen ligger hos nævnet, og det er den, der gælder — ikke vores gengivelse. Afgørelsen er fra før 1. oktober 2022, hvor købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret.