Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
11 afgørelser om “afhjælpning rimelig tid”
ElektronikAfgjort 9. juli 2018Før lovændringen i 2022
Afhjælpning af en mangel på en computer inden for 28 dage var rimelig tid
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren får derfor ikke medhold i sit krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren reklamerede til den erhvervsdrivende over, at der var mangler ved computeren, og krævede at hæve købet, i det han anførte, at den erhvervsdrivende ikke havde foretaget afhjælpning inden rimelig tid. Forbrugeren købte i september 2017 en bærbar computer hos den erhvervsdrivende. En måned senere reklamerede forbrugeren til den erhvervsdrivende over, at skruerne i det ene beslag faldt ud, at ledningerne stak ud, og at plastikrammen faldt fra hinanden. Den erhvervsdrivende fik repareret computeren hos producenten, og den blev efter 28 dage returneret til forbrugeren. Forbrugeren krævede at hæve købet og anførte, at afhjælpningen af manglerne ikke var sket inden rimelig tid.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 3. september 2026
Køb af telefon. Spørgsmål om mangler, afhjælpnings- og undersøgelsesret. Krav om vederlagsfri afhjælpning, subsidiært ophævelse af købet og tilbagebetaling af købesummen.
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan ikke få medhold i de fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren fik ikke medhold i kravene om vederlagsfri afhjælpning eller ophævelse af købet af en Samsung Galaxy Z Flip6. Telefonens foldefunktion var tidligere blevet repareret, og forbrugeren reklamerede på ny over samme fejl, men ønskede ikke at indlevere telefonen til undersøgelse og reparation på vilkår, der indebar en risiko for tab af data. Nævnet lagde til grund, at den erhvervsdrivende havde tilbudt at undersøge og afhjælpe telefonen samt stille en lånetelefon til rådighed, og at det ikke var godtgjort, at den erhvervsdrivende havde påtaget sig at tage backup af data uden betaling. Efter købelovens § 78 a, stk. 1 og stk. 4, skal afhjælpning ske gratis, inden for rimelig tid og uden væsentlig ulempe, men forbrugeren har samtidig pligt til at medvirke til reklamationssagens behandling. Nævnet fandt, at det påhvilede forbrugeren selv at sikre backup, da det er sædvanligt og almindeligt kendt, at data kan gå tabt ved reparation. Et vilkår om accept af denne risiko var derfor ikke urimeligt eller til væsentlig ulempe. Da forbrugeren nægtede at acceptere risikoen, havde han ikke medvirket tilstrækkeligt, og han kunne derfor ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 29. november 2010Før lovændringen i 2022
Tilbud om afhjælpning inden for rimelig tid
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugerne er derfor ikke berettiget til at hæve købet.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Der var to forskellige fejl ved opvaskemaskinen, men da der blev tilbudt omlevering til en ny maskine inden for 1 måned, var det tilbudt inden for rimelig tid. Forbrugerens krav om ophævelse af købet var derfor uberettiget.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 30. juni 2006Før lovændringen i 2022
Afhjælpning inden rimelig tid af fejl ved computer
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Da indklagede hele tiden har vist vilje til at afhjælpe fejlen, som har været svær at finde, og da den tilbudte udskiftning af bundkortet må formodes at løse problemet, findes indklagede efter omstændighederne at være berettiget til endnu et afhjælpningsforsøg.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Den erhvervsdrivende havde efter omstændighederne ret til at foretage et tredje afhjælpningsforsøg, da manglen havde været periodisk og meget vanskelig at finde.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 26. september 2013Før lovændringen i 2022
Erhvervsdrivende havde ret til to afhjælpningsforsøg
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan som følge heraf ikke få medhold i sit krav om ophævelse eller ombytning.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Fejlen på mobiltelefonen var periodisk. Den erhvervsdrivende havde godtgjort, at omkostningen ved omlevering var uforholdsmæssig, og havde tilbudt afhjælpning inden for rimelig tid
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 8. juni 2016Før lovændringen i 2022
Manglende medvirken umuliggjorde afhjælpning
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Da forbrugeren har afvist den erhvervsdrivendes tilbud om afhjælpning samt efterfølgende tilbud om tilbagebetaling af 1.500 kr., kan der ikke gives forbrugeren medhold i de fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugerens egne forhold var medvirkende til, at den erhvervsdrivende ikke kunne foretage afhjælpning af mangelfuld telefon.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 31. december 2002Før lovændringen i 2022
Ødelagt coating på computerskærm
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Under hensyn til det således anførte, herunder at klageren ikke har godtgjort, at han har reklameret inden rimelig tid, jf. herved købelovens dagældende § 81, kan nævnet ikke give klageren medhold i det fremsatte krav om købets ophævelse, prisafslag eller afhjælpning.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Kort tid efter købet af en computerskærm begyndte coatingen at forsvinde. Reklamationen blev afvist under henvisning til, at skaden var selvforskyldt. Årsagen til beskadigelsen af skærmens overflade kunne ikke klarlægges, men skærmen var mangelfuld som følge af utilstrækkelig brugsanvisning vedrørende renholdelse. Forbrugeren havde imidlertid ikke godtgjort, at han havde reklameret inden rimelig tid.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 2. juli 2026
Køb af forstærker. Spørgsmål om mangler og afhjælpning. Krav om ophævelse
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan ikke få medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren fik ikke medhold i kravet om ophævelse af købet af en forstærker og tilbagebetaling af 26.000 kr. Sagen angik, om forstærkeren var mangelfuld på grund af ridser og et hak, der var opstået eller konstateret i forbindelse med reparation. Nævnet lagde til grund, at ridserne var blevet afhjulpet, og at der efter reparationen fortsat var et 1-2 mm stort hak på bagsiden, som ikke var udbedret fagmæssigt korrekt. På baggrund af den sagkyndiges vurdering fandt nævnet imidlertid, at hakket ikke var tydeligt synligt, ikke påvirkede forstærkerens udseende eller funktionalitet og ikke medførte værdiforringelse. Forholdet var derfor så bagatelagtigt, at det ikke udgjorde en køberetlig mangel efter købelovens §§ 75 c, 77 a og 78 b, hvorfor betingelserne for ophævelse ikke var opfyldt.
Fra afgørelsen: …fra Forbrugerklagenævnet Forbruger: Forbrugeren Erhvervsdrivende: Erhvervsdrivende Klage: Køb af forstærker. Spørgsmål om mangler og afhjælpning. Krav om ophævelse. Forbrugerklagenævnet har truffet følgende afgørelse: Forbrugeren kan ikke få medhold i det … Forbrugeren , at hun ønskede at hæve købet, da reparationen ikke var udført inden for rimelig tid. Den 21. februar 2025 meddelte Erhvervsdrivende , at forstærkeren var klar til afhentning. Selskabet anførte…
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 28. august 2026
Køb af opvaskemaskine. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse af købet, subsidiært omlevering
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan ikke få medhold i de fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren fik ikke medhold i kravene om ophævelse af købet eller subsidiær omlevering af en opvaskemaskine. Nævnet afviste klagen vedrørende maskinens ben og bestikskuffe, fordi forbrugeren ikke havde reklameret over disse forhold over for den erhvervsdrivende, inden sagen blev indbragt for Mæglingsteamet for Forbrugerklager, jf. forbrugerklagelovens § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, nr. 1. For så vidt angår lågen lagde nævnet den sagkyndiges vurdering til grund, hvorefter lågen havde et defekt hængsel, og at der var tale om samme mangel ved samtlige reklamationer. Efter købelovens §§ 75 c, stk. 1, nr. 4, 78 a, stk. 4, 78 b, stk. 1, nr. 4, og 79, stk. 1, fandt nævnet, at den erhvervsdrivende var berettiget til et tredje og sidste afhjælpningsforsøg, hvorfor betingelserne for ophævelse eller omlevering ikke var opfyldt.
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 8. juli 2026
Køb af espressomaskine. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse af købet og tilbagebetaling af købesummen
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan ikke få medhold i det fremsatte krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren fik ikke medhold i kravet om ophævelse af købet af en espressomaskine og tilbagebetaling af 5.949 kr. Forbrugeren havde gjort gældende, at maskinen blev overophedet, ikke gik i standby, ikke kunne rengøres korrekt, meddelte fejl om beholdere og ikke stoppede med at fylde vand i koppen, samt at sælgeren havde givet mangelfulde oplysninger om maskinens produktionsland. Nævnet fandt, at formodningsreglen i købelovens § 77 a, stk. 3, fandt anvendelse, men at sælgeren havde afkræftet formodningen om, at der forelå en mangel ved leveringen, idet den sagkyndige ikke kunne konstatere de påberåbte fejl, og den automatiske slukningsfunktion kunne aktiveres i menuen. Det blev heller ikke godtgjort, at der forelå oplysningsmangler efter købelovens § 76, stk. 1, da forbrugeren hverken dokumenterede, at maskinen var produceret i Kina, eller at hun havde gjort produktionslandets betydning gældende ved købet. Betingelserne for ophævelse efter købelovens § 78 b, stk. 1, nr. 4, var derfor ikke opfyldt.
Fra afgørelsen: …juni 2025 reklamerede Forbrugeren til selskabet over, at espressomaskinen blev varm ovenpå ved længere tids brug, at bryggeenheden ikke kunne tages ud til rengøring, og at maskinen gentagne gange meddelte … tilbagebetalt. Forbrugeren har til støtte herfor anført, at Erhvervsdrivende ikke vil foretage afhjælpning af fysiske mangler, før selskabet har modtaget betaling for rengøring af maskinen. Hun har endvidere anført…
Læs hele afgørelsen hos nævnetElektronikAfgjort 18. november 2013Før lovændringen i 2022
Parallelimporteret mobiltelefon var ikke mangelfuld
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Henset til at den sagkyndige ikke har kunnet konstatere de øvrige fejl forbrugeren har reklameret over, har nævnet vurderet, at forbrugeren ikke få medhold i kravet om ophævelse af købet.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Det forhold, at telefonen var parallelimporteret, indebar ikke i sig selv, at der var en mangel ved telefonen.
Fra afgørelsen: …erhvervsdrivende, da der ikke var dansk sprog tilgængelig på telefonen. Forbrugeren indleverede telefonen til afhjælpning, hvor den erhvervsdrivende foretog en opdatering af telefonen. Forbrugeren reklamerede efterfølgende over, at telefonen ikke … leveret med en manual på engelsk og rumænsk, og da der ikke er sket afhjælpning inden for rimelig tid. Subsidiært har forbrugeren fremsat krav om levering af en manual på…
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 25. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.