Hvad siger Forbrugerklagenævnet?
Søg i nævnets principielle afgørelser om varer, der gik i stykker, reklamationer og køb, der blev hævet. Vi søger i hele afgørelsen, ikke kun overskriften.
3 afgørelser om “afhjælpning rimelig tid”
Accessories og optikAfgjort 5. april 2018Før lovændringen i 2022
Den erhvervsdrivende havde afhjulpet fejlen inden for rimelig tid, og forbrugeren kunne derfor ikke kræve ophævelse af købet
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Forbrugeren kan derfor ikke få medhold i sit krav.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren kunne ikke godtgøre, at det var af væsentlig betydning for ham, at afhjælpning skulle ske inden for kort tid, hvorfor afhjælpning på 27 dage blev anset som rimelig tid. Forbrugeren købte en kikkert af den erhvervsdrivende den 18. februar 2017. Forbrugeren reklamerede til den erhvervsdrivende den 6. marts 2017, idet det ene okular ikke kunne presses på plads. Forbrugeren meddelte den 27. marts 2017, at han ønskede at ophæve købet, fordi kikkerten ikke var kommet retur. Den erhvervsdrivende modtog kikkerten tilbage fra reparation den 2. april 2017, hvorefter han kontaktede forbrugeren, som imidlertid fastholdt ophævelse af købet.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 26. november 2014Før lovændringen i 2022
Udvidet afhjælpningsret på briller efter øjenoperation
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Under hensyn til at den erhvervsdrivende tilbød ombytning af brilleglassene i forbindelse med henvisningen af forbrugeren til øjenlæge, og at ombytningen skulle afvente forbrugerens tilbagemelding efter øjenlæge undersøgelsen, er det nævnets vurdering, at Forbrugeren ikke var berettiget til at hæve købet den 3. september 2013.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forbrugeren gav ikke den erhvervsdrivende mulighed for afhjælpning, selv om den erhvervsdrivende havde tilbudt afhjælpning inden for rimelig tid.
Læs hele afgørelsen hos nævnetAccessories og optikAfgjort 31. december 2003Før lovændringen i 2022
Specialtilpasset armbånd kunne ikke omleveres
Forbrugeren fik ikke medholdNævnets ord
“Indklagede, som har anerkendt, at armbåndet er mangelfuldt, har tilbudt at reparere det vederlagsfrit, og klageren er herefter afskåret fra at hæve købet, forudsat at afhjælpningen udføres tilfredsstillende og inden rimelig tid, jf. herved købelovens § 78, stk. 3 og 4.”Udfaldet er aflæst af AI ud fra denne sætning i afgørelsen.
Forlængelse af et armbånd ved købet bevirkede, at der forelå et specieskøb. Omlevering var umulig. Den erhvervsdrivende kunne afværge forbrugerens krav om ophævelse ved at foretage afhjælpning inden rimelig tid.
Læs hele afgørelsen hos nævnet
Titel og resumé er nævnets egne ord, og nævnet har selv fjernet navnene. Vi vurderer ikke sagerne — følg linket for at læse hele afgørelsen hos nævnet. Købelovens regler om mangler og reklamation blev ændret 1. oktober 2022, så ældre afgørelser er mærket. Mærkaten Medhold, Delvist medhold eller Ikke medhold er aflæst af AI ud fra nævnets egen sætning, som står under mærkaten — den er kontrolleret til at stå ordret i afgørelsen. Er der ingen mærkat, kunne udfaldet ikke aflæses sikkert. Opdateret 27. september 2026 · hentes hver dag.
Vil du selv klage? Først skal du skrive til butikken. Svarer den ikke, eller får du nej, kan du klage til Center for Klageløsning under Nævnenes Hus.